Annonce
Danmark

Hvad vil det sige at 'medvirke': Omstridt læge skal i retten for sin rolle i selvmord

Ordet "medvirke" vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvad vil det sige at "medvirke" til selvmord? Det bliver omdrejningspunktet, når den fynske læge Svend Lings sag i dag behandles i Højesteret.

Kriminal: Ét ord vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Ordet er "medvirke". Lings er nemlig dømt for medvirken til selvmord i to og tre tilfælde ved de to tidligere retsinstanser, hvor han blev idømt først 40 dages som senere blev skærpet til 60 dages betinget fængsel for den gerning.

Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, vil nu over for Højesteret argumentere for, at ordet er anvendt forkert. Det fremgår af påstandsargumenterne, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Kernen i hendes argumentation er, at Svend Lings ikke har medvirket aktivt ved selvmord og selvmordsforsøg ved at være til stede eller ved at udskrive medicin. Han har derimod rådgivet om, hvordan man kan tage sit eget liv ved hjælp af almindeligt kendte lægemidler, og han har på en hjemmeside beskrevet, hvordan disse bruges mest effektivt. En hjemmeside, som ifølge justitsministeren er beskyttet af ytringsfriheden og ikke kan fjernes. Oveni kommer, at det er en menneskeret selv af afslutte sit liv.

Med Svend Lings' ord er der altså tale om, at han har refereret fra en lovlig hjemmeside og svaret på spørgsmål for at hjælpe nogen med at begå det selvmord, som de har ret til. Lings mener derfor ikke, at han har medvirket til selvmord, fordi han har refereret fra lovligt materiale til mennesker som vil udøve en menneskeret ved at slutte deres liv. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe syge, desperate og forpinte mennesker til en menneskeret, spørger han.

Annonce

Svend Lings

Svend Lings er pensioneret læge og bor i Kværndrup på Fyn.

Han er manden bag "Læger for Aktiv Dødshjælp", og han har offentlig gjort en manual til mennesker, som ønsker at begå selvmord.

Lings er ekskluderet af Lægeforeningen for at have handlet uetisk.

Hjalp med råd og dåd

Anklageren, Anne Risager, mener derimod, at Svend Lings ved "tilskyndelse, råd og eller dåd" forsætligt har medvirket til, at en konkret person har begået selvmord, og det er strafbart.

I ét af de tre forhold, Lings er dømt for, fortrød manden sit selvmordsforsøg og gennemførte det ikke, og her mener forsvaret således ikke, at der var tale om et selvmordsforsøg. Svend Lings kunne således ikke have medvirket til et forsøg, som ikke blev gennemført, lyder forsvarets argument.

Det mener anklageren dog gælder, fordi det har Landsretten allerede slået fast, og det er ikke Højesterets opgave at tage stilling til, om Landsretten har brugt reglerne rigtigt i sin bevisførelse.

Anklageren mener, at der samlet set skal ske en "markant skærpelse" af de 60 dages betinget fængsel, som Svend Lings blev idømt i Landretten. Omvendt går Svend Lings' forsvarer efter frifindelse eller subsidiært en mildere straf.

I dag fremlægger Hanne Rahbæk og Anne Risager deres argumenter for retten, men dommen afsiges først om en uges tid.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce