Annonce
Danmark

Hvad vil det sige at 'medvirke': Omstridt læge skal i retten for sin rolle i selvmord

Ordet "medvirke" vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Arkivfoto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Hvad vil det sige at "medvirke" til selvmord? Det bliver omdrejningspunktet, når den fynske læge Svend Lings sag i dag behandles i Højesteret.

Kriminal: Ét ord vil være i fokus, når sagen mod den fynske læge Svend Lings i dag når Højesteret. Ordet er "medvirke". Lings er nemlig dømt for medvirken til selvmord i to og tre tilfælde ved de to tidligere retsinstanser, hvor han blev idømt først 40 dages som senere blev skærpet til 60 dages betinget fængsel for den gerning.

Hans forsvarer, Hanne Rahbæk, vil nu over for Højesteret argumentere for, at ordet er anvendt forkert. Det fremgår af påstandsargumenterne, som avisen Danmark har fået aktindsigt i.

Kernen i hendes argumentation er, at Svend Lings ikke har medvirket aktivt ved selvmord og selvmordsforsøg ved at være til stede eller ved at udskrive medicin. Han har derimod rådgivet om, hvordan man kan tage sit eget liv ved hjælp af almindeligt kendte lægemidler, og han har på en hjemmeside beskrevet, hvordan disse bruges mest effektivt. En hjemmeside, som ifølge justitsministeren er beskyttet af ytringsfriheden og ikke kan fjernes. Oveni kommer, at det er en menneskeret selv af afslutte sit liv.

Med Svend Lings' ord er der altså tale om, at han har refereret fra en lovlig hjemmeside og svaret på spørgsmål for at hjælpe nogen med at begå det selvmord, som de har ret til. Lings mener derfor ikke, at han har medvirket til selvmord, fordi han har refereret fra lovligt materiale til mennesker som vil udøve en menneskeret ved at slutte deres liv. Hvordan kan det være ulovligt at hjælpe syge, desperate og forpinte mennesker til en menneskeret, spørger han.

Annonce

Svend Lings

Svend Lings er pensioneret læge og bor i Kværndrup på Fyn.

Han er manden bag "Læger for Aktiv Dødshjælp", og han har offentlig gjort en manual til mennesker, som ønsker at begå selvmord.

Lings er ekskluderet af Lægeforeningen for at have handlet uetisk.

Hjalp med råd og dåd

Anklageren, Anne Risager, mener derimod, at Svend Lings ved "tilskyndelse, råd og eller dåd" forsætligt har medvirket til, at en konkret person har begået selvmord, og det er strafbart.

I ét af de tre forhold, Lings er dømt for, fortrød manden sit selvmordsforsøg og gennemførte det ikke, og her mener forsvaret således ikke, at der var tale om et selvmordsforsøg. Svend Lings kunne således ikke have medvirket til et forsøg, som ikke blev gennemført, lyder forsvarets argument.

Det mener anklageren dog gælder, fordi det har Landsretten allerede slået fast, og det er ikke Højesterets opgave at tage stilling til, om Landsretten har brugt reglerne rigtigt i sin bevisførelse.

Anklageren mener, at der samlet set skal ske en "markant skærpelse" af de 60 dages betinget fængsel, som Svend Lings blev idømt i Landretten. Omvendt går Svend Lings' forsvarer efter frifindelse eller subsidiært en mildere straf.

I dag fremlægger Hanne Rahbæk og Anne Risager deres argumenter for retten, men dommen afsiges først om en uges tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers For abonnenter

Confac vil have sunde medarbejdere: Slut med kage og brun sovs - salat og motion på menuen

Randers FC

Sportsdirektør er træt af udsat lokalbrag: - Mest realistisk, at vi finder en dato i marts

Annonce