Annonce
Læserbrev

Selvransagelse i folkekirken

Læserbrev: En af kandidaterne til bispeembedet i Helsingør Stift udtalte forleden til Kristelig Dagblad, at folkekirken trænger til selvransagelse efter det, jeg kalder det kirkelige coronahysteri de seneste to – tre måneder.

Jeg er ganske enig.

Efter min mening burde kirkerne slet ikke have været lukket.

De skulle ikke bare lukkes, nej der blev låst for dem. Ja selv toiletterne, som mange vejfarende ellers benytter, skulle låses. Hvis ikke, vankede der store bøder til graver og menighedsråd. Er det en politistat, vi lever i?

Kort efter blev graverne sendt hjem. De måtte ikke engang ringe solen op og ned, hvor der er manuel klokkeringning. Efter en uge indså man dog, hvor tåbeligt det påbud var. Graverne kom ud i fri luft igen, - på deres arbejdsplads: kirkegården.

Op til påsken foreslog kirkeministeren en gradvis åbning af kirkerne, men det blev staks manet til jorden af biskopperne eller hvem, det nu var.

Nu, hvor kirkerne så endelig må åbne igen, er der stor forvirring om retningslinjerne for, hvor mange og hvor tæt man må være/sidde i kirken.

Det har været en rodet og uværdig tid for folkekirken i Danmark.

Næst efter sundhedsvæsenet burde kirken stå med et beredskab, som folk kunne søge til i en krisetid.

I stedet låste man døren og krøb i flyverskjul, eller var det himmelfart?

Dette er ikke en kritik af landets præster. I har gjort, hvad I kunne og måtte i den for jer meget svære tid.

Men kirkens øverste ledelse: Kirkeministeriet og landets biskopper har ikke været opgaven voksen.

Det er tid til eftertanke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Falck fyrer 300 ansatte i Danmark

Randers

Dronningen tog toget til Randers

Randers FC For abonnenter

Analyse: Derfor har Thomasberg fået noget at tænke over

Annonce