Annonce
Randers

Servicehunden Petra giver ro i hverdagen for PTSD-ramt

Petra er snart uddannet psykiatrisk servicehund. Hun kan derfor hjælpe sin ejer, veteranen Michael Simonsen, når han har brug for at blive skærmet mod omgivelserne. Foto: Lars Rasborg

Endnu har Petra ikke fået sit certifikat, men snart er hun uddannet psykiatrisk servicehund med den opgave at være en klippe af tryghed og ro for Michael Simonsen, der er PTSD-ramt efter udsendelse til Afghanistan.

Randers: Hunden er menneskets bedste ven, siges det.

For Michael Simonsen, 40, er Petra mere end en god og trofast ven. Den livlige halvandet år gamle schæfer er årsagen til, at han kommer ud af lejligheden i Dronningborg, magter at tage bussen og gå i Føtex og har færre mareridt om natten.

Petra har givet Michael Simonsen en del af den frihed tilbage, han har mistet, fordi han lider af PTSD, stress, angst og depression - og derfor har svært ved at færdes blandt mange mennesker.

- Petra bakker mig op, og når hun er med, kan jeg slappe af, for hun holder øje med omgivelserne, siger Michael Simonsen. Det hjælper også at koncentrere sig om hunden hvis Michael Simonsen pludselig får det dårligt, når han er ude blandt andre.

Petra er under uddannelse til psykiatrisk servicehund. Michael Simonsen håber på, at hun kan få certifikatet, når hun bliver to år - den alder, en hund mindst skal have for at blive godkendt af foreningen Trinitas, der står for uddannelse og certificering af terapi og psykiatriske servicehunde.

Annonce

- Petra bakker mig op, og når hun er med, kan jeg slappe af, for hun holder øje med omgivelserne.

Michael Simonsen, veteran

PTSD

Post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er en psykisk tilstand, som opstår på baggrund af én eller flere traumatiske hændelser og som har store konsekvenser for dem, der rammes.PTSD griber omfattende ind i den enkeltes evne til at udføre de mest basale opgaver i hverdagen og forårsager reaktioner i både sind og krop - meget ofte reaktioner som om man stadig befandt sig i centrum af det traumatiske.

Den traumatiske hændelse fortsætter således, på flere måder, med at bryde ind i tilværelsen hos det enkelte menneske. De daglige genoplevelser og det daglige tankemylder, er ukontrollerbare "indbrud" i den enkeltes psyke, der efterfølges af ligeså ukontrollerbare følelser. PTSD kendetegnes både ved biologiske ændringer og af psykiske symptomer og kompliceres ofte af depression, angst, misbrug, hukommelsesproblemer og andre fysiske og psykiske lidelser.I forbindelse med den traumatiske oplevelse opstår der ofte delvist hukommelsessvigt og vedvarende symptomer på overfølsomhed og anspændthed, såsom søvnproblemer, irritation eller vredesudbrud. De fleste har vanskeligt ved at koncentrere sig og er anspændte.

Petra har i øjeblikket et lille skilt hæftet på sin vest. Det fortæller, at hun er under træning. Men det bliver forhåbentlig snart pillet af, når Petra får sit certifikat som servicehund. Foto: Lars Rasborg

Tilkendt erstatning

Michael er veteran, tidligere udsendt til Afghanistan i 2010. Inden da levede han et almindeligt liv med familie og job. Men 11 uger som en del af hjemmeværnets bevogtningsafdeling i Camp Price og Amadillo, hvor han blandt andet fungerede som sygehjælper, vendte op og ned på hans tilværelse.

I dag har han netop fået anerkendt sin arbejdsskade af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

- Jeg tror, jeg er den første hjemmeværnsmand, der har fået anerkendt en arbejdsskadesag.

Michael har været på sygedagpenge siden marts 2015, hvor hans tilværelse brød helt sammen, efter at han havde klaret sig nogenlunde i nogle år efter udsendelsen.

Det har været svært for Michael at erkende, at hans liv aldrig bliver det samme. At han ikke får et job og kommer til at leve en tilværelse som før.

- Det har været en ordentlig kamel at sluge, at jeg aldrig bliver til en skid. Jeg har levet i fornægtelse længe.

For Michael betyder det meget, at han nu har fået anekendt sin arbejdsskadesag, og dermed anerkendelse af, at hans udsendelse har kostet ham helbredet.

- Dét, jeg håber på nu, er, at jeg kan få afsluttet, hvad min fremtid bringer, pension eller måske få et flexjob. Og så vil jeg gerne lave frivilligt arbejde i det omfang, jeg kan. Måske hjælpe andre veteraner eller lave noget, der har med naturen at gøre.

Lige nu er det usikkert, hvad der skal ske. Det er op til kommunen, og usikkerheden over fremtider slider.

Petra er et fast holdepunkt i hverdagen for Michael Simonsen. Foto: Lars Rasborg

Ud med Hold 9

Det var slet ikke sådan, Michael havde regnet med, at udsendelsen ville påvirke hans liv. Han havde været hjemmeværnsmand i 12 år, da lejligheden til at gøre en forskel bød sig.

- Jeg havde altid drømt om at komme ud. Min daværende kone var bekymret, men jeg havde en god kammerat, der blev udsendt med Hold 8, og det gik godt.

Michael gennemgik kurser i blandt andet sygepleje inden udsendelsen og drog af sted med Hold 9. Han og de øvrige hjemmeværnsfolk skulle løse rutineopgaver som for eksempel bevogtning af lejeren, så soldaterne kunne koncentrere sig om at løse militære opgaver.

Og så var han sygehjælper.

- Det var meget hårdt. Vi behandlede flest civile, der kom fra de nærliggende landsbyer. Det var også børn, og mange af dem var meget slemt forbrændte.

Michael kom hjem efter knap tre måneder, og det viste sig hurtigt, at han var meget påvirket af oplevelserne i Afghanistan. Han fik via forsvaret kontakt til en psykolog og kom i behandling. Men samtidig gik det skidt på hjemmefronten, og Michael blev skilt.

- Jeg var ikke rar at være sammen med i den periode, konstaterer han.

Psykolog-behandlingen fortsatte, og Michael blev raskmeldt i foråret 2011. Han blev ansat hos Speed Color i Kristrup, hvor han efterhånden blev værkfører.

Op af sofaen

Så ramte eftervirkningerne efter udsendelsen for alvor. Michael fik stress og PTSD, og i foråret 2015 ramlede det hele.

Angst, flashbacks og voldsomme mareridt var en del af hverdagen. Resultatet var, at Michael murede sig inde i lejligheden. Samtidig trak familie og venner sig, og Michael var alene og havde ondt af sig selv.

Vejen ud var svær at skimte, men så kom en kammerat med hvalpen Petra, der egentlig kun havde brug for et midlertidigt hjem. Petra er en schæfer af fin afstamning, som Michael aldrig selv ville have haft råd til at købe. Men da et røntgenbillede viste, at også Petra havde helbredsmæssige udfordringer - hofteleddene var ikke perfekte - blev hunden pludselig Michaels kvit og frit.

- Jeg har haft mange hunde, og blandt andet arbejdet som runderende vægter med hund. Og de har aldrig fået lov til at være i sofaen eller sengen.

Men Petra er begge steder i hjemmet i Dronningborg.

- Hun reagerer, når jeg har mareridt, og vækker mig. Det betyder, at jeg slipper for at vågne på en træls måde, og det giver mig en bedre søvn.

Petra får også Michael op af sofaen i dagtimerne og ud i den friske luft. Petras gode indflydelse på Michaels hverdag fik ideen om at uddanne hende til psykiatrisk servicehund til at tage form.

Byen bakker op

Michael fik kontakt med foreningen Trinitas og samarbejder nu med en træner om at få lært Petra alle de ting, en servicehund skal kunne. Han har trænet hunde tidligere og kan gøre en stor indsats selv, men træneren hjælper for eksempel, når Petra skal lære at køre i bil, for sådan én ejer Michael ikke.

En servicehund skal også kunne gå i butik og på café og køre i bus. Michael henvendte sig derfor til blandt andet Føtex i Dytmærsken.

- Der sagde de, jeg var velkommen. Og at hvis Petra kom til at snuse til noget, skulle jeg bare komme med det, så ville de tage sig af det.

Siden er Petra trænet i andre butikker, og hunden tager jævnligt turen med bus. Dét er en udfordring, for Petra "snakker" meget. Hun klynker og piber, og det må hun ikke når hun er på "job". Det er nemlig vigtigt, at en servicehund er stille og rolig.

- Jeg har fået god opbakning fra byen til træningen af Petra.

Michael har søgt kommunens handicapafdeling om tilskud til Petras uddannelse, men har endnu ikke fået noget svar.

Petra har betydet, at Michael nu er blevet mere udadvendt. Nu kommer han rundt til sin familie og venner, og han kan af og til selv handle ind og tage bussen. Noget, der giver en bedre hverdag.

- Når vi går sammen, kan jeg samle opmærksomheden om Petra og dermed væk fra min angst. Jeg kan finde ro. Men livet bliver ikke som før.

- Jeg har op- og nedture, nogle dage er gode, mens andre ikke er.

Michael har en kæreste, og hans ældste søn bor hos ham. Han forsøger at skabe en god hverdag for sig selv og menneskene omkring sig og håber på, at behandling hos PTSD-klinikken i Aarhus kan hjælpe. Han har allerede været igennem to forløb på klinikken.

Men lige nu er det uvisheden om den økonomiske situation, der fylder mest.

- Det, jeg ønsker mig allermest, er en hurtig afklaring på min fremtid, så der kan komme ro på.

Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce