Annonce
Danmark

SF: Skandale hvis tidligere minister dækkede over problemer i Skat

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I SF kommer det som en overraskelse, at der nu mangler milliarder til genopretning af skatteforvaltningen.

Det vil være en skandale, hvis det viser sig, at den tidligere regering har skabt et falsk billede af indsatsen for at genoprette skattevæsenet.

Så klar er meldingen fra SF's politiske ordfører, Karsten Hønge.

- Det er da en skandale, hvis det viser sig, at den tidligere regering har holdt ting skjult, og at de har spillet et dobbeltspil, siger han.

Den tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) forsikrede i august 2018 ifølge Berlingske om, at man overholdt "det overordnede budget og den overordnede tidsplan" i bestræbelserne på at genoprette skattevæsenet.

Men den nytiltrådte skatteminister, Morten Bødskov (S), må nu efter et kasseeftersyn konstatere, at der mangler et stort milliardbeløb her og nu.

Allerede efter nytår risikerer man at skulle "trække stikket" på grundlæggende systemer, hvis ikke pengene bliver fundet på den kommende finanslov, siger ministeren til Berlingske.

Og det kommer meget bag på Karsten Hønge.

- Umiddelbart havde Karsten Lauritzen givet indtryk af, at det gik ok. Derfor vil det være meget bekymrende og skuffende, hvis det viser sig at være anderledes, siger han.

Karsten Lauritzen afviser dog over for Berlingske at have tegnet et for rosenrødt billede af genopretningen af skattevæsenet.

Han mener ikke, at man kan klandre den tidligere regering for, at der nu mangler penge i kassen.

- Jeg har sagt, at i 2019 har man normaliseret gældsinddrivelsen fremadrettet. Det er den melding, jeg har fået af mine embedsmænd. Så er der en kæmpe opgave i den historiske gæld. Jeg har aldrig sagt, at alt er fryd og gammen, siger han til Berlingske.

Det store beløb, som mangler til indsatsen for at genoprette skatteforvaltningen, skal nu findes på den kommende finanslov.

- Konsekvensen bliver så, at det bliver centrum-venstre, der skal rydde op efter en borgerlig regering. Men at de kan finde på at sige noget og skabe et falsk positivt billede ... Det er bekymrende, siger Karsten Hønge.

Hvilke konsekvenser, de manglende milliarder vil få for de kommende finanslovsforhandlinger, er dog ifølge Karsten Hønge for tidligt at udtale sig om.

- Vi må først finde ud af, om den tidligere regering har spillet med blind makker med os andre, der ikke har kendt til kendsgerningerne, før de er blevet afdækket, siger han.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce