Annonce
Danmark

SF: Skatter og afgifter skal stige med tre mia. ekstra næste år

Lisbeth Bech Poulsen og Pia Olsen Dyhr er SF's forhandlere i finanslovsforløbet. Foto: Ida Guldbaek Arentsen/Ritzau Scanpix)
Hvis der for alvor skal gøres en forskel, må der flere penge på bordet. Det mener SF, der går til finanslovsforhandlinger med krav om afgift på flyrejser, topskat på arv, højere miljøafgifter og øget beskatning på aktieindkomster. Samlet fortæller partier til avisen Danmark, at de vil øge danskernes beskatning med omkring tre milliarder kroner.

Finanslov: Politikerne er godt i gang med at afgøre, hvad danskernes skattekroner skal bruges på næste år. Finanslovsforhandlingerne er for alvor gået i gang, og det tyder på, at en af de helt store knaster bliver, om den pose penge, regeringen har smidt på bordet til frie forhandlinger, er stor nok.

Regeringen har i deres finanslovsudspil afsat 2,1 milliard kroner til at indfri støttepartiernes ønsker, men samtlige støttepartier har slået fast, at det ikke er nok. Både Enhedslisten, Radikale Venstre og SF mener, at der er brug for flere penge, og nu præsenterer SF så selv et bud på, hvordan de kan findes. Fem forslag der ifølge partiet vil give over 3 milliarder ekstra at forhandle om.

- Regeringens forhandlingsreserve rækker simpelthen ikke. 2,1 milliard kan måske lyde af meget, men det er det ikke, når vi skal have ændret kursen på velfærdssamfundet. Vores udspil giver ikke luksus, men det er det, der skal til, fordi opgaven er så stor, fortæller SF’s finansordfører Lisbeth Bech Poulsen og peger på, at SF blandt andet vil bruge de ekstra penge på minimumsnormeringer i daginstitutionerne og en milliard til henholdsvis uddannelsessektoren og klimaomstilling.

- Hvis man skal være lidt fræk, så er det lidt uansvarligt af regeringen, at man har lovet en masse, som man ikke selv har fundet finansiering til i sit eget finanslovsudspil, fordi man håber, at vi forhandler det hjem. Og det skal vi nok tage på os, men så skal der også bare en større pulje til, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Annonce

Det siger resten af rød blok til SF's forslag

Tre meninger

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører: - Jeg synes, der er grund til at rose, at SF fremlægger finansiering. Det er altid nemmere at bruge penge, end at finde dem. Men når det så er sagt, så er det noget vi tager ved forhandlingsbordet. Vi har fremlagt en finanslov, som vi mener er fornuftig, og som har de rigtige balancer. Og så er det værd at bemærke, at forhandlingsreserven er væsentlig større i år, end vi normalt har set, og at væksten i den offentlige sektor i vores finanslovsudspil er væsentlig over, hvad vi har set de seneste år.

Rune Lund (EL), finansordfører: - Det er gode fornuftige forslag, som ligger i fin forlængelse af vores udspil, og der er mange forslag, som vi kan genkende som Enhedslisten-politik. Vi har måske forskellige modeller på nogle af tingene, men principielt er vi enige i intentionerne i det meste. Det er rigtig godt, at SF er kommet på banen i finansieringsdiskussionen, for det er simpelthen uacceptabelt, hvor få penge der er at forhandle om i regeringens udspil, hvis vi skal gøre noget ved normeringerne i daginstitutioner, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling.

Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører: - Vi er helt enige i, at der er brug for flere penge, men problemet med SF’s forslag er, at det ikke skaffer flere folk på arbejdsmarkedet. Snarere tværtimod. Det er dem, der skal tjene pengene for os. Men der er nogle af forslagene, vi sikkert godt kan være med til at kigge på. Vi vil ikke afvise, at vi kan kigge på arvebeskatning, men det skal ses i en helhed. Og flyafgifter er vores eget forslag. Det med konsulenterne er jeg meget skeptisk overfor. Det er nemt bare at sige konsulenter, men sværere at sige, hvad det konkret er, man vil spare væk. Og forslaget om øget beskatning af aktieudbytte, det vil begrænse vækstmulighederne.

Danskerne skal til lommerne

SF’s finansieringsplan indeholder i alt fem forslag, hvoraf de fire af dem øger danskernes skatte- og afgiftsbetaling. Det bliver altså samlet set dyrere at være danskere, hvis SF får deres forslag igennem i finanslovsforhandlingerne. Dog forsøger partiet at målrette en række af forslagene de rigeste i samfundet.

- Vi har et princip om, at det skal være de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs, fortæller SF-ordføreren med henvisning til, at partiet foreslår, at arv på over 2 millioner kroner pålægges en ekstra arveafgift på 15 procent, og at udbytte fra aktier samt renteindtægter skal tælle med i topskat.

- Vi vil gerne bruge flere penge på vores velfærdssamfund og på klimaomstilling, og dem prøver vi at finde, så det får den størst mulige sociale profil, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

- Men hvordan er det rimeligt, at I vil øge afgiften på arv? Det er penge, der i et eller andet omfang allerede er betalt skat af.

- Jo flere penge den familie, du er født ind i, har, desto større økonomisk forlomme kan du også selv få. Vi synes, vores model er rimelig, fordi vi lader dem, der arver mindst, beholde mere, men dem, der arver mest, skal af med mere, svarer Lisbeth Bech Poulsen.

SF’s forslag om øget arvebeskatning indeholder således den detalje, at partiet vil hæve grænsen for, hvornår man skal betale afgift af sin arv. I dag er arv under 282.600 kroner fritaget for afgift. SF vil ændre det til en halv million kroner.

Forurenerne betaler

Et andet område, hvor SF vil sætte afgifterne i vejret, er på det grønne område. Partiet vil finde en halv milliard kroner på højere grønne afgifter. Præcis hvilke har de endnu ikke besluttet, men de nævner plastik og kemikalier som oplagte muligheder. Slutteligt mener regeringens støtteparti at kunne skrabe næsten en milliard kroner ind på flyafgifter.

- Det haster virkelig, hvis vi skal nå at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030, vi har kun godt ti år. Der skal virkelig virkelig meget til. Og derfor kan man ikke sige, at det udskyder vi til den næste finanslov, fortæller Lisbeth Bech Poulsen.

Når det kommer til flyafgifter, foreslår SF konkret, at der pålægges en afgift på 60 kroner for en flyrejse indenfor Europas grænser, 200 kroner på mellemlange rejser og 400 kroner for interkontinentale rejser. For børn vil afgifterne være halv sats.

- Den type afgifter rammer jo alle, også dem der tjener mindst?

- Vi ved godt, at det vender den tunge ende nedad, og derfor skal der også være en kompensation, for det er ikke dem, der har mindst, der skal betale regningen for, at vi skal nå vores klimamål. Vi har allerede den grønnes check, og den vil kunne bruges til at kompensere, slutter Lisbeth Bech Poulsen.

Christian Rabjerg Madsen (S), finansordfører.
Rune Lund (EL), finansordfører.
Sofie Carsten Nielsen (R), finansordfører.
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Vores demokrati betaler prisen for Big Techs angreb på de lokale annoncekroner

I dag melder Jysk Fynske Medier ud, at mediehuset skal spare 117 mio. kr. i 2020 - samlet 228 mio. kr. fra 2022. En udmelding, der gør ondt på alle os, der er af den opfattelse, at journalistisk redigerede medier er en af grundpillerne i vores demokrati. Situationen er ikke unik for Jysk Fynske Medier. Sparerunden er en øvelse, vi desværre har set alt for mange af de senere år – fordelt over hele landet både lokalt, regionalt og landsdækkende. Besparelserne kommer som konsekvens af en medie- og annonceudvikling, der disse år rammer de lokale og regionale medier ekstra hårdt. Annonceomsætningen bevæger sig i store linjer fra print til digital, og fra de danske medier til techgiganter som Facebook og Google. I 2018 stod de to giganter for 61 procent af den danske annonceomsætning på internettet. Ikke mange ører af den indtjening er ført tilbage til og investeret i dansk indholdsholdsproduktion og journalistik. Og det har konsekvenser. En betydelig del af Facebook og Googles omsætning kommer fra lokale servicevirksomheder og den lokale detailhandel. Det er penge, som tidligere blev brugt på annoncering i lokale ugeaviser og lokale dagblade og som på den måde var med til at finansiere den lokale presse og dermed støtte det lokale demokrati. Ved årtusindskiftet havde de lokale og regionale ugeaviser på landsplan en print-annonceomsætning på knap 2,9 mia. kr. I 2018 havde samme medier en annonceomsætning på 1,24 mia. kr. Det svarer til et fald på 58 procent. Og alene fra 2017 til 2018 faldt annonceomsætningen med 154 mio. kr. Tilsvarende tendens ser vi for de regionale dagblade, der i 2014 havde en annonceomsætning på knap 425 mio. kr. I 2018 talte kasseapparatet bare 233 mio. kr. Det er dybt bekymrende tal, fordi det som bekendt alene er annoncekroner, der finansierer de lokale ugeaviser – og i nogen grad de regionale dagblade. Og på trods af, at mange i dag får deres nyheder fra diverse digitale kanaler, så er der fortsat flere end 2 millioner danskere, der ugentligt læser den lokale ugeavis på print. Annonceudviklingen har afledte konsekvenser og medfølgende udfordringer, som den danske mediebranche og efter bedste evne navigerer efter. Derfor er det mere end vigtigt, at vores folkevalgte politikere til foråret, når medieforhandlingerne begynder, ikke misser betydningen af noget af det allermest nære og demokratiske, vi har: De lokale og regionale medier. I medieaftalen 2019-2023, indgået af VLAK-regeringen i juni 2018, blev der givet en tiltrængt støtte til og fokus på betydningen af lokale og regionale medier. Klart og tydeligt endda. Det lød blandt andet, at det var en prioritet at sikre en bedre balance mellem landsdækkende og lokale samt regionale medier. Et konkret initiativ lød, at der fra og med 2020 skulle etableres en ny demokratistøttepulje med henblik på at støtte distrikts- og ugeaviser. Kontant lød støtten på 25 mio. kr. øremærket de lokale ugeaviser. Siden aftaleindgåelsen 2018 har vi imidlertid fået en ny regering og et flertal i Folketinget imod den nuværende medieaftale. Derfor er puljen med de 25 mio. kr. til ugeaviserne ikke blevet ført ud i livet. Det nye politiske flertal i Folketinget betyder forhåbentligt ikke, at de lokale og regionale medier ikke kan se frem politisk opbakning i et nyt medieforlig. Detaljen er bare, at vi endnu ikke ved, om det er tilfældet. Og mens vi venter, så bliver situationen for de regionale og lokale aviser samt ugeaviserne bare værre og værre. S-regeringen har kommunikeret et gentagende og tydeligt fokus på og ambitioner om at styrke det danske demokrati. At man vil sikre betingelserne for tillid til vores institutioner. Vi minder i den sammenhæng om, hvilken betydning de lokale og regionale medier har for nærdemokratiet, sammenhængskraften og det, der vedrører os alle - vores fælles hverdag. Derfor er det også glædeligt, at fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) til fagbladet Journalisten har udtalt: ”Regeringen lægger meget stor vægt på, at et stærkt lokalt demokrati også kræver en stærk lokal og regional presse. At vi har en lokal presse, der også kan dække det lokale politiske liv og sikre dækning af beslutningerne på rådhuset og i regionerne.” Journalistiske vagthunde er vigtige, men de lokale ugeavisers og dagblades store betydning ligger også i at skildre de begivenheder, der berører borgernes hverdag. Det kan være alt fra foreningslivet, kriminalitet i lokalområdet, åbningen af nye butikker, kulturarrangementer og sportsaktiviteter til de politiske debatter i kommunalbestyrelsen. Alene de godt 200 lokale ugeaviser i Danmark er forskellige både i redaktionelt omfang, oplag og prioritering af indhold, men de har hver for sig en vigtig rolle at spille i lokalsamfundene. De lokale og regionale medier skal tilpasse sig markedet og udvikle deres journalistiske og kommercielle produkt. Måske ugeaviserne i fremtiden skal udkomme i nye formater og på nye platforme. Tro os, forretningsmodellerne vendes, drejes og testes over hele landet. De svindende redaktioner og mediehuse kæmper. Viljen er der. Men det er ikke nok. Det er tvingende nødvendigt, at der fra politisk hold er fokus på betydningen af lokale og regionale medier, og at rammevilkårene for et mangfoldigt medielandskab opretholdes i en ny medieaftale. Lokale og regionale medier er en afgørende betingelse for et tillidsfuldt (lokalt) samfund og et velfungerende (lokalt) demokrati. Kilder: Mediernes annonceomsætning, side 9, kilde: Det Danske Reklamemarked 2018, IRM. Omregning til faste priser: Danmarks Statistik, Forbrugerprisindeks (basisår: 2015). Data bearbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen. https://mediernesudvikling.slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2019/Branche/Annonceomsaetning/Pdf/Annonceomsaetning_2019.pdf Annoncestatistik dagblade 2017 – 2019 https://danskemedier.dk/wp-content/uploads/2019/08/Dagbladenes-ANNONCE-statistik-2.-kvt-2019.pdf Annoncestatistik dagblade 2014 – 2016 https://danskemedier.dk/wp-content/uploads/Annoncestatistik-per-kvartal-2016.pdf

Randers

Pårørende til plejehjemsbeboere i Dronningborg og Havndal er håbefulde: - Positivt at det ikke gik værre

Annonce