Annonce
Danmark

Sigtet for forsøg på terror: Fængslet mand fra Fyn ville sende penge til Islamisk Stat

Det var på denne ejendom, at en 29-årig mand efter politiets opfattelse havde til hensigt at sende penge til Islamisk Stat i Libyen og Mali, ligesom han efter politiets opfattelse via internettet downloadede viden om drab og fremstilling af sprængstoffer. Foto: Birgitte Carol Heiberg
En 29-årig mand, som under storstilet antiterroraktion for to uger siden var én af 20 anholdte, forsøgte at skaffe penge til terrorbevægelsen Islamisk Stat, viser sigtelsen, som indtil nu har været hemmeligholdt.

Terrorsag: En 29-årig mand med bopæl på Fyn, som for to uger siden var én af de mange anholdte i en landsdækkende antiterroraktion, ville ifølge myndighedernes opfattelse forsøge at samle penge ind til terrororganisationen Islamisk Stat, ligesom han søgte viden om drab og fremstilling af sprængstoffer på internettet.

Det fremgår af sigtelsen, som avisen Danmark har fået aktindsigt i efter at have fået Østre Landsrets ord for, at den under grundlovsforhøret med manden 12. december skulle have været læst op i Retten i Odense, mens pressen var til stede.

Det blev den ikke, fordi dommeren på anmodning af Anklagemyndigheden valgte at dobbeltlukke dørene, dvs. at sigtelsen blev læst op, uden at offentligheden på det tidspunkt fik kendskab til den. Det har Østre Landsret nu sagt var forkert, og derfor har avisen fået sigtelsen.

Den storstilede antiterroraktion koordineret af Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste (PET) fandt sted onsdag 11. december på mange adresser i hele landet, og herunder også på en trelænget gård på Nordøstfyn.

Dagen efter blev den 29-årige mand med anden etnisk baggrund end dansk og med velplejet sort skæg og kort hår, iført arbejdsbukser, arbejdssko og en arbejdsjakke med logo for en fynsk virksomhed, i grundlovsforhøret præsenteret for de to sigtelser, som offentligheden nu for første gang får indblik i.

Annonce

Antiterroraktionen

Det var Københavns Politi og Politiets Efterretningstjeneste, der onsdag 11. december slog til i en koordineret aktion mod en lang række adresser i hele landet.

20 personer blev anholdt, herunder en 29-årig mand med bopæl på Fyn og med anden etnisk baggrund end dansk.

Syv af landets 12 politikredse var involveret i aktionen. Ud over København drejede det sig om Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland. Derudover var Politiets Efterretningstjeneste (PET) involveret i aktionen.

Domstolene nedlagde navneforbud for de anholdte i sagen, herunder også den 29-årige mand med bopæl på Nordøstfyn. Derfor kan vi ikke fortælle mere om hans identitet.

Penge til IS i Afrika

Den ene af sigtelserne mod den 29-årige, som gennem længere tid har boet på gården på Nordøstfyn, handler om forsøg på overtrædelse af straffelovens paragraf 114, den såkaldte terrorparagraf, ved frem til sin anholdelsen 11. december at have forsøgt at skaffe penge til en person, en gruppe eller en sammenslutning, som ville begå terror.

I sigtelsen står der, at han forsøgte at skaffe penge med henblik på, at de skulle sendes til terrororganisationen Islamisk Stat i Libyen og Mali, idet han 7. december tilbød en ukendt person på internetplatformen Telegram at overføre penge til personer med forbindelse til Islamisk Stat i de to afrikanske lande. Det mislykkedes, da den 29-årige blev anholdt.

Manden er også sigtet for forsøg på terror ved i tiden frem til sin anholdelse 11. december at have hentet instruktioner i drab og i fremstilling af sprængstoffer på internettet, og lagt oplysningerne ned på et usb-stik. Oplysningerne skulle efter myndighedernes opfattelse bruges senere i forbindelse med et terrorattentat et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller i udlandet.

Hvordan den 29-årige mand stiller sig til de to sigtelser, vides ikke.

Del af større terrorsag

Den 29-årige mand er én af de 20 personer, som under antiterroraktionen blev anholdt, og flere af dem blev senere fremstillet i grundlovsforhør ved dommervagten i Københavns Byret.

Sigtelserne for den 29-åriges vedkommende adskiller sig dog fra de øvrige sigtelser i sagen. Her er fem sigtet for at have forsøgt at finansiere og skaffe pistoler, lyddæmpere og ammunition til brug for en eller flere terrorhandlinger.

Tre øvrige personer blev ved fremstillingerne i København sigtet for at have villet fremstille en eller flere bomber med sprængstoffet TATP, også kaldt Satans Mor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Annonce