Annonce
Randers

Singleferie - en god erstatning

Jens-Erik Thomsen har mange gode ferieminder fra sine singlerejser til primært de græske øer. Foto: Lars Rasborg

Sådan siger 60-årige Jens-Erik Thomsen, der efter en skilsmisse i 2009 nyder rejselivet i selskab med andre enlige rejsende. Her bliver man nemlig ikke set skævt til.

Da han rejste sig mentalt efter at være blevet slået i gulvet, da hustruen efter 32 års samliv ønskede skilsmisse, besluttede han, at denne voldsomme familiære omvæltning ikke måtte gå ud over hans store lyst til at rejse.

Annonce
Jens-Erik Thomsen fremhæver singleferien, fordi den åbner muligheden for fællesskab, uden at det er en forpligtelse. Foto: Lars Rasborg

Jens-Erik Thomsen, der er leder af Randers Musikskole, fik meldingen om skilsmisse ved aftenbordet 24. maj 2009. På den hårde måde. Alt var planlagt. Separationspapirer blev lagt foran ham. Efter et par døgn var kvinden, der nu blev til ekskone, væk. Det var den klassiske. Havde fundet en anden, ønskede nye udfordringer og at starte et nyt liv et andet sted.

»Og jeg havde end ikke fornemmet, at noget var galt. Set i bakspejlet kunne jeg måske nok se, at forholdet var blevet for lidenskabsløst. Vi havde glemt at pleje hinanden,« erkender han i dag.

Men chok var det, at han nu skulle befinde sig blandt den godt ene million singler i Danmark. For hans vedkommende var det bestemt ikke et aktivt tilvalg, men det modsatte.

Han så for sig den totale opløsning, som flere mænd gennemlever, når de bliver ramt af så dramatisk en hændelse i livet. Og han besluttede sig for, at sådan skulle han ikke ende.

Rent praktisk købte han ekskonen ud af huset. Han holdt fast i sit arbejde, som han er så glad for, ligesom han besluttede sig for at leve sundt og billedligt talt låse barskabet og smide nøglen væk. Sidst, men ikke mindst sagde han til sig selv, at rejselivet ville han holde fast i. Også selvom det var en svær hurdle at løse. For han og ekskonen var rigtig gode til at rejse sammen.

Allerede da de var helt unge, pakkede de rygsækken og tog sydpå, til Grækenland, lejede en motorcykel og tog på eventyr. Tilfældighederen drev dem. At køre ligeud, dreje til venstre for at se, hvilke oplevelser der gemmer sig for enden af vejen.

»Da vi blev ældre, valgte vi at leje bil i stedet for motorcykel. Men selv om vi med alderen krævede mere komfort, så var vi begge indstillet på at opleve og lære nyt,« siger Jens-Erik Thomsen, der hurtigt indså, at han ikke bare havde mistet sin hustru, men også en god rejsefælle.

Hvad gør man så?

Jens-Erik Thomsen surfede rundt på nettet og fandt ud af, at der er noget, der hedder singleferie. Det blev hans nye rejseform.

»Det er en god erstatning for det rejseliv, som jeg måtte opgive. Det bliver aldrig helt det samme, men det er ok. For det dur ikke at ligge og køre alene rundt. Desuden har man ikke nogen at dele sine oplevelser med,« forklarer Jens-Erik Thomsen, der sidst var på singleferie en uge i september. På Kreta, hvor han har været sammenlagt 25 gange. Han og eks'en tabte i deres helt unge år hjertet til Grækenland.

»Vejret, vandet og venligheden. Utrolig gæstfrit land. Og dejlig mad,« understreger han.

Selv om man vel altid sonderer terrænnet og lurer selskabets damer af, så har singleferierne ikke fungeret som dating eller scoretur for den randrusianske musikskoleleder.

»Overhovedet ikke. Og mig bekendt har der ikke været pardannelser på nogle af de rejser, jeg har deltaget i«.

Første gang, han tog på singlerejse, var i 2010. Han stod jo med en tom sommerferie, som skulle udfyldes med noget godt.

Han var spændt den første gang, han tog til Kreta uden ledsager. Men blev glædeligt overrasket.

»Jeg rejste med selskabet Nadana. De tilbyder en rejseform, der passer mig fint. Rejsen inkluderer morgenmad og tre gange aftensmad i selskab med andre. Man har mulighed for at være sig selv eller at være sammen med andre«.

Mens nogle vil på shoppingtur, vælger andre en dag på stranden eller ved pool'en. Man er et selskab, hvor man både kan være sig selv og sammen med andre.

»Desuden kan jeg godt li', at man lige ser efter hinanden. Hvis en mangler til morgenmad, så sikrer vi lige, at vedkommende er ok. Så på den måde er man ikke alene. Jeg vil sige det sådan. Hvis man vil selskabet, kan man gå ind i det, fordi det er der«.

Jens-Erik Thomsen har været på singleferie fire gange. For ham giver det et boost at komme sydpå i varmen, og september-ferien 2015 »holder endnu«, forsikrer han.

Rent mentalt ser han fordelen i, at man er en del af en gruppe, og at alle har mere eller mindre samme forudsætninger.

»Folk har forskellige sociale baggrunde. Men alle er i den situation, at de af den ene eller anden grund rejser alene. Nu er det ikke bare singler, men også mennesker, hvis ægtefælle ikke kan eller vil rejse med. Det kunne være en landmandskone, hvis ægtefælle ikke kan tage fri. Men man kan også sige, at folk, der vælger singlerejser, også har vist en vis form for initiativ. At man rejser på trods af manglende ledsagelse,« mener Jens-Erik Thomsen, der imellem sine singlerejser også har prøvet en almindelig chartertur.

Og det skulle han aldrig have gjort. Der blev dømt nedtur, da han i 2010 købte en afbudsrejse til Mallorca. Varmen var der. Men det kneb gevaldigt med fællesskabet.

»Her rejser folk i mindre selskaber, to eller tre generationer, der har nok i hinanden. Hvis man ikke var ensom, så blev man det«.

Og når man føler sig ensom, dukker de dumme tanker op.

»Så er det, man føler, de andre ser skævt til en. At de tænker, der nok er noget i vejen med en, siden man rejser alene,« siger han og tilføjer, at den følelse kan han også have i Danmark, hvis han går på restaurant alene. Her er vi ikke så gode til at inkludere mennesker i selskabet, som man er sydpå.

»Hvis man går alene på restaurant i Danmark, får man som regel bordet tæt på køkkenet eller toilettet. Så kan man rigtig føle sig udenfor«.

Sidst han var på singleferie, skulle der for alvor slappes af. Han besluttede udelukkende at deltage i morgenmåltiderne sammen med resten af selskabet for så helt at disponere over resten af tiden selv. Det meddelte han guiden. Og alt var ok.

»Jeg havde virkelig brug for nogle dages afslapning. Så dagens store spørgsmål var, om jeg skulle gå på stranden eller blive på min balkon. Jeg fandt glæde ved det at rejse alene. Tænk at få lov til at læse i en bog i seks timer, uden at nogle synes, du er uselskabelig. Tænk at lægge sig på sengen og sove i to timer midt på dagen, uden at andre synes, du skal gå på museum. Det er en frihed, jeg har lært at sætte pris på,« forsikrer Jens-Erik Thomsen, der forlængst har fået en veninde at dele sin tilværelse med.

Men lige præcis i spørgsmål om ferie er de to vidt forskellige.

»Min veninde bryder sig ikke om at rejse, og da slet ikke til en græsk ø og leve strandlivet. Hun vil hellere blive hjemme og holde veninde-komsammen, når jeg er væk en uge. Det har vi det begge fint med,« forsikrer Jens-Erik Thomsen, der til gengæld holder ferie med veninden i sommerhuset i Nørre Vorupør og på camping. Med den rejseform kan hunden også være med. Og det er også dejligt.

Men der er nu ikke noget, der kan erstatte den fløjlsbløde græske nat, som man næsten kan række ud og røre ved, når man står på sin balkon og reflekterer over tilværelsens store og små genvordigheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Skød mod ansigt med fire meters afstand: 46-årig dømt for drabsforsøg

Annonce