Annonce
Randers

Skandinavisk Agar Industri høstede tang ved Djursland

Billedet, vi bragte i avisen 10. august, og som er årsag til denne artikel. I midten de store kar, hvor den nyfiskede tang lå i blød i lud.Foto: Randers Stadsarkiv
En japansk opdagelse fra 1600-tallet blev til et erhvervseventyr i Randers i 1950'erne, hvor Skandinavisk Agar Industri høstede tang og fremstillede stivelse.

Randers: Den første omtale, vi har fundet af Skandinavisk Agar Industri, er i Randers Dagblad tirsdag 4. november 1958, hvor overskriften siger: "Skandinavisk Agar Industri holder rejsegilde fredag". I artiklen udtaler fabrikant Hans Risenby, at man nu er så langt med bygningerne, at det ikke vil være urealistisk at tro på, at fabrikken kan begynde sin produktion i januar 1959. På trods af store problemer med piloteringen af de nye bygninger på pieren er byggeriet nu kommet ovenfor jorden, og det største arbejde vil herefter være at montere de mange maskiner, der er på vej til Randers. I denne artikel bliver der også kort forklaret, at Agar er en vegetabilsk form for gelatine, der bruges til husblas og desuden i medicinalindustrien.

Annonce

Byens virksomheder

Anlæggelsen af jernbanen i 1862 indvarslede begyndelsen på en helt ny epoke for Randers. Industrialiseringen havde meldt sit indtog i byen, og foretagsomme forretningsmænd grundlagde efterhånden en bred vifte af virksomheder.

I denne artikelserie fortæller vi om byens virksomheder. Vi har udvalgt en lille portion, som langt fra dækker, hvad der har været i byen. Men måske du alligevel vil kunne huske dem. Nogle eksisterer endnu – måske under et andet navn – nogle er flyttet, nogle er blevet opkøbt, og nogle har drejet nøglen om, men fælles for dem alle er, at de er en del af industribyen Randers’ historie.

Rejsegilde på den nye fabrik

Næste omtale af virksomheden er i samme avis lørdag 8. november, altså dagen efter rejsegildet, og her er da også et referat af fredagens rejsegilde, hvor fabrikant Risenby bliver meget rost for sit initiativ. Det er meningen, at 98 procent af fabrikkens produktion skal gå til eksport, når virksomheden forventes at starte. Risenby takkede i sin tale Randers Kommune og hele byen for den venlige modtagelse, både han og virksomheden havde fået, og fra kommunens side var det stadsingeniør J.P. Møller, der på borgmesterens vegne bød virksomheden velkommen med disse ord: "Vi ved, der kunne være tale om at placere fabrikken flere andre steder, men efter moden overvejelse valgte man Randers. Det er med særlig glæde, man byder en virksomhed, der har trådt sine børnesko og har høstet sine erfaringer, velkommen. Der er noget eventyrligt ved denne virksomhed, der tryller havets affald om til et værdifuldt eksportprodukt. Jeg håber, fabrikken må få en god start i Randers".

Efter de øvrige taler fra arkitekt Kaj H. Jensen, ingeniør C.M. Reeholm og entreprenør Peter Rose Jensen takkede fabrikant Risenby til sidst for de mange smukke ord og sluttede sin tale: "Jeg glæder mig meget til, vi kommer i gang i Randers – en by, jeg har lært at sætte overmåde stor pris på".

Hvad er agar?

Selve opdagelsen af, at man kunne bruge tørret/frosset tang som stivelse, blev gjort af en japaner i midten af 1600-tallet. I Japan lavede man agar-gele af tang og brugte det i madlavning. Japaneren havde kasseret noget gele, som var frosset, og da det tøede op, opdagede han, at størstedelen af vandindholdet var forsvundet, og tilbage lå noget hvidt stof. Han fandt hurtigt ud af at benytte pulveret i stedet for geleen. Det blev i løbet af kort tid en relativt stor industri i Japan, og i år 1900 var der alt i alt 500 små agarfabrikker i Japan. Den enkelte fabriks produktion var ikke ret stor, og det var da også umuligt at følge med efterspørgslen. I perioden lige før Første Verdenskrig var Japan faktisk den eneste nation, der producerede agar.

Fabrikant Hans Risenby ved rejsegildet 7. november 1958.Foto: Randers Stadsarkiv

Agaren kommer til Europa

Selvom Japan længe var den største leverandør af agar, kom produktet til Europa i 1870’erne. Bakteriologen Robert Koch havde gennem lang tid arbejdet for at finde en afløser for det næringssubstrat, Pasteur brugte i sine laboratorieforsøg. Koch forsøgte at dyrke sine bakterier på nærende gele. Det var dog ikke en særlig god løsning, da det viste sig, at geleen smeltede. Løsningen på problemet kom fra Kochs assistents hustru. Hun var sømandsdatter og var vant til at bruge oversøiske og anderledes produkter i sin husholdning. Hun brugte aldrig husblas, men til gengæld japansk agar. Da Koch prøvede den japanske agar i sine forsøg, lykkedes det helt anderledes at holde geleen stiv. Dermed var agar introduceret til medicinerne, og hurtigt blev man i den branche afhængig af agar. Det var derfor en katastrofal situation, da Anden Verdenskrig brød ud, og leverancerne fra Japan standsede.

Skandinavisk Agar Industri A/S på Kulholmsvej.Foto: Randers Stadsarkiv

Det er muligt at fiske tang i danske farvande

I de første år af 40’erne fandt nogle danskere ud af, at der muligvis var en slags rødalger i de danske farvande, som kunne bruges til agar. Da man i 1942 havde finkæmmet de danske kyster, viste det sig, at der ved Djurslands nordkyst fandtes den rigtige type alger. Året efter begyndte produktionen, og i løbet af kort tid skød i alt 10 fabrikker op i Danmark. Priserne steg voldsomt i disse år, da efterspørgslen var enorm, og prisen lå på sit højeste, da den nåede 100 kroner for et kilo agar. Den store efterspørgsel fik konsekvenser for kvaliteten, og 6. juni 1950 fik hele agar-eventyret en brat ende, da priserne styrtdykkede til 10 kroner pr. kilo. Samtidig blev der igen åbnet for importen, og det resulterede i, at tre af de 10 fabrikker måtte dreje nøglen om.

De tre resterende havde store problemer med eksporten i de følgende år, da dansk agar nu havde et temmeligt dårligt ry i udlandet. I 1958 havde industrien dog fået vendt udviklingen, og firmaet Skandinavisk Agar Industri I/S, som havde hovedsæde i København og en lille fabrik i Vejle, havde nu mod på at etablere en stor moderne fabrik i Randers.

Fabrikken kostede i alt 1,5 millioner kroner at etablere i Randers, og selvom byggeriet gik planmæssigt, begyndte produktionen i Randers først 1. april 1958. I december 1958 ville fabrikant Risenby ikke afsløre, hvordan fabrikationen foregik.

Hvad skete der med Agar?

Tangen blev som nævnt fisket ved Norddjurslands kyst og sejlet direkte ind til fabrikken i Randers. Her blev tangen i første omgang lagt i blød i lud i store kar. Efter en uges tid blev tangen vasket og kogt til gelatine. Herefter blev den frysetørret, og som japaneren fandt ud af for 300 år siden, havde man så et produkt, der nemt kunne forarbejdes og bruges i madindustrien.

Fra slutningen af 1960’erne var der ikke mere brugbart tang ved Djursland, og efter at have forarbejdet importeret tang i nogle år blev fabrikken opkøbt af Litex fra Vallensbæk og lukket 31. juni 1972.

Gjettermann og Nielsen

Herefter stod bygningerne tomme indtil 1. februar 1977, hvor de blev overtaget af et andet firma. Det nye firma fik navnet Gjettermann og Nielsen, efter at Kurt Gjettermann, tidligere produktionschef på Helsted Maskinfabrik A/S, og fabrikanten af mejerimaskiner Valdemar Nielsen overtog Helsted Maskinfabrik A/S og flyttede produktionen af mejerimaskiner til bygningerne på Kulholmsvej.

Virksomheden havde en god fremgang frem til først i 1990’erne. I 1992 fik Kurt Gjettermann Randers Erhvervsråds initiativpris, og samme år fik virksomheden som den første danske virksomhed en tysk altfavnende kvalitets-godkendelse indenfor svejsning. En såkaldt HP-O-godkendelse, der gav grønt lys for eksport til Tyskland.

Fra 1993 gik det dog ikke helt så godt for virksomheden, der for første gang siden starten måtte skære ned i antallet af ansatte. En del af arbejdsstyrken arbejdede kun hver anden uge for at få det til at hænge sammen.

1. januar 1994 købte det hollandske firma Holvrieka Holding BV A/S 60 procent af aktierne i Gjettermann og Nielsen, og firmaet indtrådte som et datterselskab i den hollandske koncern, der dermed blev Europas største indenfor fremstilling af rustfrie tanke og procesanlæg. 18. november 1994 købte Holvrieka de sidste 40 procent af aktierne, og samtidig fratrådte Kurt Gjettermann som direktør i Randers. Først i 1996 skiftede virksomheden navn til Holvrieka Danmark A/S.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet efterlyser nedtrykt mand

Randers FC For abonnenter

Ny Randers FC-back har fået en uge ekstra til at overbevise Thomasberg om startplads: - Al træning er godt for mig lige nu

Annonce