Annonce
forside

Skolereform har ikke gjort eleverne fagligt dygtigere

Folkeskolereformen fra 2014 har behov for et tjek, da flere mål ikke er blevet opfyldt. (Arkivfoto)

Forskere mener, at der er behov for et gennemgribende tjek af skolereformen, der ikke har nået centrale mål.

Elevernes resultater til eksamen og de nationale test stagnerer.

Samtidig viser rapporter, at folkeskolen i vid udstrækning ikke lykkes med at gennemføre centrale dele af skolereformen fra 2014.

Selv en af succeshistorierne, om at eleverne bevæger sig mere, vakler nu, skriver Jyllands-Posten.

To skoleforskere opfordrer på den baggrund politikerne til at gribe ind og give skolerne mere frihed. En af forskerne ønsker en ny og mere enkel reform.

- Hvis det var et laboratorium, der brændte, ville vi ikke være i tvivl om at stoppe øvelsen, mener professor Lene Tanggaard Pedersen fra Aalborg Universitet.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen, VIA University College, er enig i.

Han mener, at politikerne nu må handle og give reformen et gennemgribende tjek.

- Skolereformen har ikke nået sine mål. Om det skal være en revolution eller en tilpasning, skal jeg ikke gøre mig klog på.

- Men man skal i hvert fald reagere på, at man ikke kan se en udvikling i børnenes faglige niveau, og at man også i følgeforskningen nu på fjerde år ser vanskeligheder i forhold til at gennemføre reformens elementer, siger Andreas Rasch-Christensen til Jyllands-Posten.

Torsdag mødes partierne bag folkeskolereformen. De skal diskutere regeringens udspil til ændringer i skolereformen.

På forhånd kalder undervisningsminister Merete Riisager (LA) det for en justering.

Men hun anerkender, at der er en brændende platform for at justere.

- Vi er ikke nået derhen, hvor vi gerne ville være fagligt, siger hun til Jyllands-Posten.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik For abonnenter

Kronikken: Ledelse i konstant forandring

Alle ledere vil helt sikkert gerne være dygtige ledere. Man vil gerne være tydelig med, hvad man står for, vise retning, vise tillid, have en åben dør. Ledelse er også magt. En magt der lidt for nemt kan komme til udtryk med kynisme. Det vil den dygtige leder gerne undgå. Kynisme er nemlig, som jeg ser det, et værn mod sig selv i forhold til omverdenen. Det kan være den ”stærke” leder, der skærer igennem og tager en beslutning uden forklaring. Kynisme er en erhvervssygdom, som ledere og magthavere generelt burde behandles for. Den dygtige leder vil gerne følge med tiden, være opdateret på det faglige niveau, forudse udviklingen og træffe de rigtige beslutninger til firmaets eller organisationens interesse. Generelt skal en leder være ”ekspert” på rigtig mange områder. Eller i hvert fald være skarp på at kende sine begrænsninger og vide, hvor eksperterne er. Uanset om det er en lille, mellemstor eller stor virksomhed. Regler og ny viden er lige omfattende, hvad enten du er leder i en lille virksomhed med fem medarbejdere eller en stor med flere hundrede. Man har samme ansvar overfor alle regler, som f.eks. personalejura, miljø, kvalitetsgodkendelser, certificeringer, markedsføring, IT-sikkerhed og meget mere. Det udfordrer rigtig mange virksomheder. Det er svært og tidkrævende at følge med i, når man nu bare gerne vil producere varer og sælge dem. I tiden er den store udfordring ”bæredygtig ledelse”. Det er ikke mere ”bare” en sort bundlinje. Det er 17 bundlinjer. FN’s 17 verdensmål bliver en meget vigtig indsats for virksomhederne. Ikke alle 17 på en gang, man må gerne prioritere og se hvilket verdensmål, man som virksomhed kan gøre mest for under hensyntagen til den økonomiske bundlinje. Det kræver nye forretningsmodeller og det kan kræve f.eks. nye KPI’er (Key Performance Indicators) inden for bæredygtighed i forbindelse med afregning af bonus m.m. De seneste årtiers ledelses- og organisationstænkning har været baseret på matematiske kalkuler, der har resulterer i, at produktionen i verden stiger lodret. Og den er ikke bæredygtig. Det handler således om at bevæge lande, virksomheder og verden i en ny retning, fordi verden ikke kan rumme al den produktion. Se for jer de bjerge af affald i Indonesien, som medierne i disse dage bringer. ”Der skal formuleres nye kriterier for og billeder af, hvad det er for en verden, vi vil lede os hen imod” siger Professor Emeritus Steen Hildebrand i sin nye bog ”Danmark og Verdensmålene – en ny dagsorden”. Han fortsætter ” Hvilke mål skal være styrede for vores beslutninger? Hvilke indtægter og omkostninger skal medregnes i de kalkuler, vi opstiller med henblik på at træffe vores beslutninger? Hvilke grænser eller begrænsninger skal vi respektere og overholde, når vi træffer og implementerer vores beslutninger? Hvilke tidshorisonter skal vi arbejde med og skal vi tage hensyn til de kommende generationer”. Der er nok for en leder at tage fat på. Oven i er hele digitaliseringen også en kæmpe ledelsesmæssig opgave, som kræver stor indsigt og opmærksomhed. Digitalisering kan være en del af løsninger på bæredygtighed. Alt det, der nu er pakket sammen i en smartphone, krævede før mange u-bæredygtige løsninger. Arbejdet med verdensmålene er også en mulighed for virksomheden for at udvikle sig, så man står mål med det, forbrugerne efterspørger. Eksperter på bæredygtighedsområdet fortæller mig, at det er vigtigt at tænke nutid og ikke fremtid. Det vil sige, at det er vigtigt at komme i gang. Træf nogle beslutninger, der giver synlige resultater for din virksomhed, dine kunder og dine medarbejdere. Det kan være så simpelt som at tænke over det generelle forbrug. Spørg dig selv ”Har du brug for, at buffeten i personale kantinen bugner af mad? Hvad gør du ved det overskydende? Er det nødvendigt, at firmabilerne er benzinslugende firehjulstrækker til almindelig landevejs- og bykørsel? Kan du skabe respekt hos både kunder og medarbejdere ved at sætte dine bæredygtige beslutninger ind i en fortælling om, hvad der er jeres bidrag til at passe på klimaet og miljøet? At lede en virksomhed i en tid, hvor bærdygtighed er af afgørende betydning, involverer også mange dilemmaer. De åbenlyst rigtige bæredygtige beslutninger kan udfordres af de økonomisk ansvarlige dispositioner. Det er lige det fremtidens ledere skal være klædt på til at navigere i. Sammen med alt det andet en leder også skal kunne. I Randers arbejdes der på sagen fra flere sider. På uddannelsessiden er både Tradium og Dania i fuld gang med flere initiativer, der gør, at de studerende får viden om bæredygtighed med i bagagen ud i erhvervslivet.

Danmark

Betjentsøn bragede ind i Diana: - Politiet skjulte sandheden og jeg blev dømt

Annonce