Annonce
forside

Skræk-år for flypassagerer: Rekordmange måtte vente på forsinkede fly i 2018

Billund Lufthavn med direktør Jan Hessellund i spidsen har slået rekord med 3,5 millioner passagerer i 2018. Det skaber trængsel på landingsbanerne og i luften. Arkivfoto: Martin Ravn

Strejker, trafikpropper i luftrummet og en enkelt konkurs. Flyrejsende i de danske lufthavne har det seneste år måttet væbne sig med ekstra tålmodighed, for der har aldrig været så mange flyforsinkelser som i 2018.

Forsinkelser: Næsten 200.000 flyrejsende måtte i 2018 vente i de danske lufthavne, fordi deres fly var forsinkede.

En ny opgørelse fra flykompensationsselskabet Airhelp viser, at der aldrig har været flere forsinkede fly end i det forgangne år. Mens det samlede antal flyforsinkelser i 2017 i Danmark lå på 1400, var der 1800 forsinkelser i 2018. Det betyder, at 38 procent flere passagerer er blevet påvirket.

Tallene dækker over forsinkelser på over tre timer.

- 2018 har været et år, som har presset flyindustrien maksimalt, skriver Airhelps administrerende direktør, Henrik Zillmer, i en pressemeddelelse.

Konkurrenten Flyhjælp, som ligeledes hjælper folk, der er kommet i problemer under flyrejser, genkender billedet.

- Vi har oplevet en større vækst i antallet af kunder, end vores normale vækstrate tilsiger. En delårsag er helt sikkert flere forsinkelser, siger stifter og administrerende direktør Gustav Thybo.

Annonce

Problemer på flyrejsen? Sådan er du stillet


  • Hvis dit fly er aflyst, forsinket i mere end tre timer, eller du er blevet nægtet boarding, kan du været berettiget til økonomisk kompensation på op til 600 euro per person - oveni ændringen eller refunderingen af din billet.
  • Der er dog en række betingelser:
  • Afgangslufthavnen og/eller landingslufthavnen skal være inden for EU - eller flyselskabet skal have hovedsæde i EU.
  • Flyselskabet skal være skyld i forsinkelsen. "Ekstraordinære omstændigheder" som eksempelvis storme eller medicinske nødsituationer fritager flyselskabet for at betale kompensation til passagererne.
  • Kompensationen skal kræves inden for tre år efter den forstyrrede flyvning.
  • Strander du i en lufthavn i mere end to timer, er flyselskabet forpligtet til at tilbyde mad, drikke, adgang til telefon eller internet og overnatning, hvis det er nødvendigt.
  • Den Europæiske Domstol besluttede i april 2018, at flyselskaber skal kompensere deres passagerer for flyforsinkelser og aflysninger, selv hvis det skyldes strejke hos personalet.
Grafik: Mikkel Damsgård Petersen

Strejker og konkurs

Hen over sommeren har lavprisselskabet Ryanair trukket mange overskrifter på grund af strejker blandt flyselskabets personale. Strejkerne er ifølge både Airhelp og Flyhjælp en af flere forklaringer på de mange forsinkelser sidste år. Desuden peger Gustav Thybo på, at flyselskabet Primera Air, der i 2017 havde 600.000 passagerer fra danske lufthavne, gik konkurs i begyndelsen af oktober sidste år.

I Billund Lufthavn er kun én flyvning ifølge lufthavnsdirektør Jan Hessellund blevet påvirket af Ryanair-strejkerne. Til gengæld har en række strejker hos flyvelederne i Frankrigs kontroltårne forvoldt flyvningerne ud af Billund store problemer. Når flyvelederne strejker, må fly ikke bevæge sig ind i fransk luftrum.

- Mens nogle har valgt at flyve en omvej med forsinkelser for eksempelvis at komme til Spanien, har andre aflyst ruten. Det tyske og franske luftrum er på den måde enormt vigtigt for europæisk trafik, siger han.

Dominoeffekt

Trods strejker og konkurser har 2018 også været et rekordår for flyrejser. Eksempelvis har Billund Lufthavn måned efter måned kunnet melde om nye rekorder hvad angår passagerantal. Samlet rejste 3,5 millioner mennesker gennem lufthavnen i 2018. Det er en stigning på knap fire procent i forhold til året før.

Data fra FlightAware, der holder øje med trafik i luftrummet, viser, at der i gennemsnit er op mod 10.000 fly med omkring 1,3 millioner passagerer om bord i luften på samme tid på ethvert tidspunkt af døgnet. Ifølge ICAO (International Civil Aviation Organisation), der arbejder med flytrafik under FN, fordobles antallet af passagerfly for hver 15. år, så der i 2030 vil eksistere 50.000 styk.

Ifølge Gustav Thybo kan lufthavnenes kapacitet ikke følge med de mange afgange.

- Hvis ét fly er forsinket, skal der ikke meget til, før det næste fly også bliver det. Det er som dominobrikker, siger han.

Kø på himlen

Det øgede antal afgange skaber også trafikpropper i luftrummet, forklarer Jan Hessellund.

- Det er lidt som en motorvej, hvor der er tendenser til kø i perioder, forklarer han.

Ifølge Jan Hessellund arbejdes der derfor på at udvide de såkaldte luftkorridorer, som er de baner hen over himlen, hvor flyene har tilladelse til at flyve.

- Man kan enten gøre dem bredere eller højere, så flyene kan flyve i flere lag, eller man kan finde alternative korridorer, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Reportage fra overlevelsesdrama: Håbet lever stadig i Helsted

Annonce