Annonce
Læserbrev

Sku' det være velfærd?

Læserbrev: Randers Kommune i en nøddeskal. Endnu en gang er det de handicappede og psykisk sårbare børn og unge, der skal betale prisen for besparelserne, der igen foreligger i Randers Kommune. Det drejer sig om børnenes fremtid. Randers Kommune har lige gennemført en stor millionbesparelse på specialskoletilbuddet, og nu vil de gennemføre en til og denne gang på 38 millioner. En del af valgløftet var, at der ikke skulle spares yderligere på specialområdet. Så hvordan hænger det så sammen? Ja, jeg spørger bare.

Dermed forsvinder eneundervisningen, heldagstilbuddet med SFP skippes til fordel for SFO sidst på dagen = dårligere normering. De vil lave et loft over, hvor mange børn der må få et specialtilbud, og derved tabes børn på gulvet, da de bliver tvunget i det almene skoletilbud, som de langt fra kan klare, både børn og skolerne, da de ikke har resurserne til at håndtere disse børn. Det er børn, der har skjulte og synlige handicap, der i forvejen kæmper hver dag med forskellige problemer. Børn, der mistrives, har ADHD, er autister med mere. Børn, der har skolevægring, indlæringsvanskeligheder eller sågar er selvmordstruede, der rammes igen og igen. Børn, der ender med at lande på førtidspension, ender i misbrug eller kriminalitet.

I stedet for at investere penge i dem nu, i deres fremtid. I stedet for at bruge penge nu på at skabe en bedre fremtid, hvor disse børn kan blive et aktiv for samfundet og bidrage i stedet for en økonomisk byrde. Nej, det er bedre at tisse i bukserne for at holde varmen og spare penge lige nu. Nej, det er bedre med store prestigeprojekter såsom Randers til vandet, Hal 4 og bruge gud ved hvor mange penge på konsulenter i kommunen.

Vores svageste børn betaler prisen igen. Som mor til et barn med autisme græder mit hjerte.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Gravskænderi og chikane

Læserbrev: I søndags kunne man høre dette læst op fra alteret, i Paulus' brev til menigheden i Efesos: "Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandheden som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium". Efter søndagens gudstjeneste kunne jeg, som så mange andre, konstatere, at der havde været udført hærværk på den jødiske begravelsesplads i større stil som en del af en større koordineret chikane på landsplan. Natten til søndag var, ud over jubilæumsdag for murens fald, således også dato for Krystalnatten 51 år tidligere. Jeg vil tro, at mange af os blev ramt af en målløshed. Det var vanskeligt at finde de rette ord. På de sociale medier blev der gjort forsøg. Mange af os kunne ikke komme længere end at tænke og måske skrive "svineri". Og det er svineri. Men der må og skal også siges mere. Målløshed er i denne situation ikke nok. Denne aktion, som fandt sted natten til søndag, havde for øje at chikanere vore jødiske medborgere. Denne aktion har rod i antisemitisme. Og næres af en nazistisk ideologi. Og dette skal vi tale imod. Og reagere imod. Det er ikke bare drengestreger. Vi vinder ikke noget ved at tie det ihjel. Antisemitisme, nazisme og enhver form for racisme må og skal tales imod. Det skylder vi vore medborgere, og det skylder vi de mennesker, der har betalt en høj pris under besættelsen, og det skylder vi de familier, der har lidt under konsekvenserne. Opfordringen må derfor lyde, at vi ruster os, står fast og er villige til at tale dette imod.

Annonce