Annonce
Danmark

Skuffelse splitter EU's socialdemokrater før vigtig afstemning

Francois Lenoir/Reuters
Store dele af EU-Parlamentets næststørste gruppe vil ikke støtte tysk minister som ny kommissionsformand i EU.

En stor del af den socialdemokratiske gruppe i EU-Parlamentet, S&D, er skuffede over nomineringen af den udefrakommende tysker Ursula von der Leyen til posten som formand for EU-Kommissionen.

Det fortæller Christel Schaldemose (S) forud for, at EU-Parlamentet tirsdag skal stemme om at godkende von der Leyen til jobbet. Schaldemose sidder i gruppen.

- Der er en dyb, dyb skuffelse hos mange over, at spidskandidatprocessen ikke blev til noget. Så er der selvfølgelig en skuffelse over, at det ikke bliver Frans Timmermans, siger Schaldemose.

Parlamentets større politiske grupper havde alle opstillet spidskandidater til formandsposten. Men det endte med at blive den nuværende tyske forsvarsminister, von der Leyen, der løb med EU's stats- og regeringschefers nominering.

Som dets næststørste gruppe med 154 ud af 751 sæder kan S&D blive afgørende for, om hun får grønt lys i parlamentet.

Men gruppen er altså splittet, da nogle absolut ikke vil støtte von der Leyen, mens andre ifølge Schaldemose vipper frem og tilbage.

- Det er lidt uklart, hvad mine kolleger, som ikke vil have von der Leyen, vil have i stedet. Nogle håber, at ved at afvise hende kan man få en rigtig spidskandidat som formand, siger hun.

Andre drømmer om at få S&D's spidskandidat, Frans Timmermans, tilbage i spil om topjobbet. Men ifølge Schaldemose er gruppens ledelse pragmatisk, og forsøger at samle tropperne under en samlet fane.

- Vurderingen fra ledelsen er, at vi ikke får Timmermans på den post under nogen omstændigheder, så tiden er inde til, at vi må prøve at få stillet nogle politiske krav og få ændret retningen for kommissionen i stedet for at spille et spil, vi ser ud til at tabe alligevel, siger Schaldemose.

Von der Leyen har i denne uge været på charmeoffensiv for at hente støtte fra de politiske grupper. Typisk går man efter at få så bred opbakning som muligt og ikke blot de 375 mandater, der skal til.

Og ikke kun S&D stiller politiske krav i modgift for deres stemmer. Det samme gør parlamentets tredjestørste gruppe, Renew Europe.

Efter deres møde med von der Leyen har de to venstrefløjsgrupper De Grønne og GUE/NGL meldt ud, at de ikke vil stemme for von der Leyen, fordi hun ikke gav klare svar på spørgsmål om blandt andet klima og skat.

Schaldemose ved endnu ikke, om der ender med at kommer samling i S&D.

- Når vi mødes på mandag, har vi et bedre overblik over, hvad hun (von der Leyen red.) har lovet os, at hun vil levere, siger Schaldemose.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Prostitution er dybt skadeligt – lad os hjælpe udsatte ud

Regeringer er forskellige. Der er røde, der er blå. Men der er først og fremmest de politiske ideologier og værdier til forskel. Derfor er der nogle af de opgaver, man ”arver” som ny minister, som man slet ikke kan se sig selv i politisk. Sådan er det for mig, når det kommer til prostitution. Her nedsatte den tidligere VLAK-regering en arbejdsgruppe, som blandt andet skulle se på normalisering af prostitution som erhverv. Arbejdsgruppen var et udtryk for, at der i den tidligere regering var liberalistiske strømme med stærk tro på markedets velsignelser – også når det kommer til køb og salg af menneskers kroppe til sex. Det er i mine øjne helt misforstået – og et mærkeligt skønmaleri – at tale om prostitution som et normalt erhverv på linje med dét at være tømrer eller folkeskolelærer. Prostitution kommer med en meget høj pris: udnyttelse, vold og voldtægter. Et arbejdsmiljø, der er hårdt, og som giver skader på krop og psyke. Fra kønssygdomme til PTSD, angst og depression. Man kan slå vejen forbi en af Rederne, der er et frirum for gadeprostituerede. Her kan man høre om en hverdag præget af ofte ubehandlet psykisk sygdom, stofmisbrug, rådne tænder, ubehandlede fysiske sygdomme, stor utryghed og alt for mange, der udsættes for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre i prostitutionsmiljøet. VIVE’s kortlægning af prostitution bekræfter det billede og beretter i øvrigt om, hvordan en del borgere med prostitutionserfaringer giver udtryk for, at de har psykiske problemer som stress, PTSD, angst, depression, bipolar lidelse, søvnproblemer og personlighedsforstyrrelse. For dele af dem er det i kombination med et misbrug af hash, heroin, amfetamin, kokain eller alkohol. Ifølge VIVE’s kortlægning bliver mennesker i prostitution udsat for vold og voldtægt af kunder, bagmænd og andre personer i prostitutionsmiljøet. I gadeprostitution har 41 procent oplevet vold inden for et år. Men også i escortprostitution, som mange ellers forbinder med de glamourøse billeder fra Pretty Woman, har hver fjerde været udsat for vold. Flere mennesker i prostitution er også utrygge ved risikoen for at blive udsat for vold og voldtægt. Vi skal have færre – ikke flere – mennesker ind i prostitution. Og arbejdet for bedre vilkår for prostituerede handler om at lappe de huller i vores velfærdssamfunds sikkerhedsnet, som de er faldet igennem. Det skal ske med en bedre sundhedspolitik, så ingen prostituerede bliver udskrevet fra sygehusene til gaden, fordi de ikke kan rummes på de travle sygehusafdelinger med deres mange forskellige problemer. Det skal ske med ordentlig behandling af psykiske sygdomme og traumer. Og det skal ske med bedre hjælp til sociale problemer som hjemløshed og dyb gæld. Arbejdsgruppens mål om at forbedre forholdene for de prostituerede lægges på ingen måde i graven. Tværtimod skal vi gøre mere for at hjælpe mennesker i prostitution til bedre forhold – og hjælpe flere ud af prostitution. Jeg anerkender, at nogle prostituerede i Danmark befinder sig i en juridisk gråzone. På den ene side er det lovligt at prostituere sig, hvis man ellers er over 18 år, er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende og betaler skat. Men på den anden side er prostitution som erhverv ikke et lovligt erhverv. Derfor kan man som prostitueret for eksempel ikke blive medlem af en A-kasse. Men for de udsatte kvinder, der trækker på gaden for at få råd til det næste fix, eller som er ofre for menneskehandel og betaler af på en gæld til menneskesmuglerne ved prostitution, er svaret ikke A-kasse. Flere borgerlige leger med tanken om at give prostituerede ret til dagpenge. Men med dagpengesystemet følger pligter: at man står til rådighed selv. Og er en branche anerkendt, kan man ikke som ledig sige nej til at stå til rådighed for også den del af arbejdsmarkedet. Så med en liberalisering eller normalisering skulle vi så se ledige anvises til virksomhedspraktik på et bordel? Og hvad med arbejdsmiljølovgivningen? Ville en ufrivillig graviditet på baggrund af et sprunget kondom tælle som en arbejdsskade? Skulle en gruppevoldtægt udløse strakspåbud fra Arbejdstilsynet? Ville den nedslidte prostituerede, der ender med stomi på grund af for mange anale penetrationer, skulle have erstatning for tabt arbejdsfortjeneste? Det er brutale spørgsmål, der samtidig udstiller det absurde i at betragte prostitution som et normalt erhverv. Betyder det så, at den lykkelige luder ikke findes? Nej, det gør hun sikkert. Men jeg tror, der er en grund til, hun altid omtales i ental. Jeg vil gerne lytte til de ressourcestærke prostituerede i forhold til, hvordan vi kan sikre bedre forhold. Men mit fokus vil altid være at hjælpe de udsatte kvinder ud af prostitution og til et tryggere liv. Ikke at gøre branchen mere attraktiv at gå ind i.

Annonce