Annonce
Debat

Smartphone - velsignelse eller forbandelse?

Den ligger der, når vi står op. Den informerer os, når vi drikker morgenkaffe. På arbejdet er den for det meste stille, men vi tjekker den alligevel ofte. Nogle gange sniger den sig med på toilettet, når vi ikke kan vente med at tjekke fodboldresultater. Om aftenen er den på banen igen, hvor den som vores trofaste kæledyr følger os i seng. Det er selvfølgelig smartphonen, jeg taler om.

Vi kan ikke leve uden den. Der er ingen tvivl om, at vores elskede smartphone og de sociale medier rummer uanede muligheder for videndeling og kommunikation. Den er blevet en meget vigtig del af vores liv. Mere end vi lige tænker over. Men jeg tillader at spørge mit indre jeg, om der er en risiko for, at vores nærvær og mulighed for fordybelse bliver kvalt af dette såkaldte onlineliv? Mister vi evnen til at holde fri i en konstant opkoblet verden?

Ifølge Søren Schultz Hansen, der er ekstern lektor i digital kommunikation på Copenhagen Business School og forfatter til flere bøger om de såkaldte digitalt indfødte, har den øgede brug af smartphones har medført, at der er sket en sammensmeltning mellem kroppen og mobiltelefonen. Han forklarer det ved, at en sms eller en notifikation på Facebook bogstaveligt prikker os på skulderen, når den vibrerer. Og det påvirker os både fysisk og mentalt. Det tror jeg, vi alle oplever i ny og næ.

Jeg hopper på cyklen, som jeg nu plejer at gøre. Jeg venter på min veninde, som jeg skal drikke en kop kaffe med. Jeg rækker ned i min taske efter min telefon, som det efterhånden er sædvane, når jeg har tid til overs. Det er spildtid, som lige kan bruges på at tjekke mit instagramfeed. Men jeg har glemt den. Der går lidt panik igennem min krop, men jeg siger til mig selv, at det er lige meget.

Hvorfor er vi så nysgerrige efter at vide, hvad vores venner poster på de sociale medier. Vi vil hele tiden vide, hvad der sker på de sociale medier. Men hvad skyldes dette? Er det frygten for at gå glip af noget. Det er det muligvis. Men jeg tror også, at det handler om et behov, vi har skabt, et behov for at tjekke telefonen konstant. Det er en afhængighed, vi selv har skabt. Jeg tror, at mange kan nikke genkendende til, at det er en automatik, som bare sker. Det ligger bare i fingrene. Og det er dét, jeg synes er skræmmende. Vores telefon får drypvis opmærksomhed, og det er opmærksomhed som med fordel kunne være rettet andetsteds hen.

På denne cafetur med veninden var jeg mentalt til stede, og det var en følelse, jeg lidt havde glemt. Det var en befrielse at afvise de stressede tanker, som indimellem popper op, når man hele tiden er online på sin telefon. Når man er sammen med andre mennesker, så er man tilbøjelig til at tjekke sin telefon, og det betyder også, at vi ikke er 100 procent til stede. Men det er da altid noget, vi godt selv ved, at det nogle gange er et problem, at vi er for meget online på vores telefon.

Det er ofte vores telefon, der forhindrer os i at leve i nuet. Vi vil gerne opfange alt med vores telefon. Nogle gange er det perfekte billede på Instagram eller den sjove snapchatstory en af årsagerne til, at vi måske går glip af et vigtigt øjeblik. Øjeblikke, som ikke altid kan opsnappes med telefonen. Nogle gange trænger vi bare til at mærke vigtige øjeblikke med vores egen krop. Jeg tror, at vi efterhånden er flere, der sætter pris på at være offline. Men det er faktisk ikke så nemt. Det handler vel lidt om, at der er en tryghed i at være forbundet med andre online. Hvorfor er det så svært at trække stikket ud, lade mobilen ligge i skuffen, slukke for computeren og bare være til stede? Det vil jeg gerne blive bedre til. Jeg vil gerne være bedre til at være offline.

Måske er det på tide, at vi generhverver noget af det, vi har mistet eller er på vej til at miste - nærvær, relation, fordybelse og tid. Det er sundt nok at være alene med os selv og gå hjemmefra uden telefonen engang imellem. Jeg har fundet ud af, at det giver mig uro i kroppen, hvis min telefon forstyrrer mig i min nattesøvn. Messenger-beskeder, der popper frem på telefonen, mails, der tikker ind, og snapchat-beskeder, der lyser op, er bare et no go, når man sover. Derfor har jeg den altid på lydløs, når jeg sover. Det fungerer rigtig godt for mig at have min telefon på natbordet lydløs og på vendt hovedet. Så slipper jeg også for, at den lyser op om natten og forstyrrer mig, mens jeg sover.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Mest læste

Leder For abonnenter

Det bedste sted i verden at være det lokale medie

Kære læsere. Tak for en fantastisk modtagelse af vores nye søndagsavis om Randers, Kronjylland, Mariagerfjord og Djursland. Tak for et fremragende første år. Vores nye søndagsavis fylder i dag ét år, og det fejrer vi med en festudgave, hvor vi over 12 sider følger op på 12 væsentlige og vedkommende historier, som vi har bragt i løbet af de seneste 12 måneder, søndagsavisens første. Vi håber, at vores læsere vil finde fornøjelse ved at læse om folketingsmedlemmet og omfartsvejen, der forsvandt, om provokunstneren, der vandt vores hjerter, om den enlige mor, der fik plads i folketingssalen, og om mange andre spændende mennesker fra vores kronjyske og djurslandske lokalsamfund. Næste søndag er avisen igen, som den plejer at være, med de fire faste koncepter - Hele historien, Portrættet, Fortalt i billeder og Ugen der gik - som vi ved fra målinger, at vores læsere sætter stor pris på. Vi vil fortsætte med at finde væsentligt og vedkommende indhold, vi kan berige vores faste koncepter med. Vi vil fortsætte med aktivt at bruge vores nye muligheder for at fortælle om lørdagens ligakampe og anden elitesport i papiravisen allerede om søndagen. Og vi vil fortsætte med at videreudvikle vores nye søndagsavis. Vores læsere har givet vores nye avis om søndagen en drømmestart, hvor mere end 86 procent af vores hidtidige hverdagsabonnenter i dag har valgt at modtage avis 365 dage om året. Det er langt flere, end vi havde forestillet os, og det vidner om en lokal opbakning, der varmer vores hjerter og forpligter os for fremtiden. Som fondsejet medievirksomhed er det vores fornemste opgave at styrke demokratiet og sammenhængskraften i det lokalsamfund, vi elsker at være en aktiv del af, og det gør vi bedst med den størst mulige rækkevidde, digitalt såvel som på print. Efter en årrække med fuldt fokus på digital vækst vokser vi nu også på print. Således er læsertallet på papirudgaven af Randers Amtsavis ifølge Gallup det seneste år steget med næsten seks procent, og det giver os mere end nogensinde grund til at takke vores mange læsere. Randers, Kronjylland, Mariagerfjord og Djursland er det bedste sted i verden at være det lokale medie.

Annonce