x
Annonce
Debat

Socialdemokratisk copy paste

Vi kan konstatere, at Michael Mouritsen i frustration over vores spørgsmål om Socialdemokratiets politik har plagieret et indlæg fra byrådsmedlem Christian Brøns. Vi er naturligvis ikke uden humor og hilser det sjove indslag velkomment.

Dog havde det ikke taget lang tid for Mouritsen at finde ud af, at Claus Omann Jensen er langt mere synlig end Mouritsens egen spidskandidat, Torben Hansen. En hurtig søgning på Infomedia viser, at Claus Omann Jensen det seneste halve år er nævnt 644 gange i medierne. Tilsvarende er Torben Hansen blot nævnt 153 gange. Derfor klinger det hult, når Mouritsen kalder borgmesteren for usynlig.

Det havde nok kun taget tolv minutter for Mouritsen at finde en fair løsning på vores spørgsmål. I det Danmark du kender, skal der ikke være tvivl om, at et trygt samfund kræver en sund økonomi. Derfor er det også værd at understrege at det efter næste valg kan gå to veje, vores vej eller deres vej. Vi sætter mennesker først og er sammen om fremtiden og glæder os over at se et socialdemokratisk byrådsmedlem i spalterne, selv om indlægget er copy paste.

Når det kommer til at "svinge den benhårde sparekniv", må vi desværre se os slået af den tidligere socialdemokratiske regering. Under den seneste socialdemokratiske regering faldt antallet af offentligt ansatte med 9000 personer, mens det offentlige forbrug i samme periode var markant lavere end under Anders Fogh. Dermed kan man undre sig over, at Socialdemokratiet i Randers nu anklager Venstre og Liberal Alliance for at ville udhule velfærden, når deres egen borgmesterkandidat Torben Hansen selv var del af den socialdemokratiske folketingsgruppe, da statsministeren hed Helle Thorning Schmidt. Men vi vil simpelthen ikke være med til at anklage socialdemokraterne for at ville spare på velfærden, når de i deres seneste budgetforslag i samarbejde med SF ville hæve skatten. På samme måde vil vi gerne understrege, at vi ikke vil være med til at lave flere grønne dyr på Hospitalsgade, hvilke Socialdemokratiet har stået i spidsen for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Påske uden kirkegang

Hvad ikke mange havde troet ville ske - påsken 2020 bliver uden kirkegang. Efter lidt zig-zag fra kirkeministeren ligger det klart, at kirkens største højtid ikke vil blive markeret som vanligt - med aftengudstjenester mange steder skærtorsdag, langfredags mørke og dystre forløb til påskemorgens jubel. Årsagen er velkendt. Det var såmænd nok af bedste mening, den uerfarne minister en tid mente at kunne åbne landets kirker i påskedagene. Men meget hurtigt viste det sig jo, at dem, der skulle stå for de kirkelige handlinger, ikke fandt det rimeligt i den aktuelle situation. Mange præster landet over vendte sig imod tanken om at holde gudstjenester i denne påske, og de blev bakket op af sikkert de fleste af deres provster. Frygten for, at corona-smitten kunne brede sig, når et stort antal kirkegængere samledes, var for stor. For lige så lidt som en virus kender til landegrænser, kender den forskel på lokaler. Et kirkerum er i den sammenhæng lige så risikofyldt at opholde sig i som et hvilket som helst andet. Savnet af at kunne deltage i en gudstjeneste føles hårdt for mange mennesker. For præsterne er gudstjenesten jo, sagt med et kendt ord, direkte en kerneydelse, så ønsket om at kunne komme i kirke igen, og specielt i påsken, var naturligt nok. Men ikke muligt at opfylde. Heldigvis er der i vor tid en del andre muligheder for at komme i kirke på en anden måde. Præster lader deres ensomt udførte gudstjenester transmittere elektronisk, og Danmarks Radio skal have ros for at leve fint op til sin public service-forpligtelse i den ulykkelige situation. Men alt dette er og bliver trods alt nødløsninger. Den ægte vare er en levende præst, en do. organist, dertil kirkesanger eller kirkekor og for de flestes vedkommende tillige deltagelse i altergangen. Netop påskens budskab er så central en del af den kristne forkyndelse, at det næsten altid citeres ved bisættelser eller begravelser. Men midt i det sørgelige: Der må virkelig være basis for festgudstjenester i vore kirker, når Danmark lukkes op igen.

Annonce