Annonce
Læserbrev

Specialskoler. Argumenterne stikker i alle retninger

Læserbrev: Al logik hører op, når de politiske argumenter, der skal retfærdiggøre forringelser for de svageste elever, stikker i alle retninger, modsiger sig selv og samtidig hviler på en yderst tvivlsom rapport: BDOs budgetanalyse.

At rapporten indeholder store fejl og mangler, vender vi tilbage til. "Det er sandet til og pengene er røget i et sort hul". Sådan omtaler udvalgsformand for skole, Steen Bundgaard (S), specialskolernes elever mandag i byrådet. Han siger også "at man i mange år har puttet pengene fra den almene folkeskoles budget til specialskole uden virkning og til ingen verdens nytte. Børnene er bare sandet til, og der er ikke kommet noget ud af det".

Modsat udtaler direktøren for området tidligere på TV2 Østjylland: "Vi har været for dygtige i Randers kommune".

Frank Nørgaard (DF) siger under samme punkt på byrådsmødet, "at alle forældre ønsker det bedste for deres børn - også de, der bare har brug for lidt ekstra, men som jo ikke kan få det, fordi alle pengene jo går til specialskolerne/klasserne. Specialskolerne suger jo pengene ud af almenskolerne. Specialskoler, som der er guldregn over”. Han udtaler også, at DF længe har ønsket sig budgetter, der adskiller folkeskoler og specialskoler. Men DF har fået fortalt, at det er der ikke råd til. Man kan spørge sig selv, om det er styringsmodellen, eller hvor mange penge man afsætter til at drive skoler for, der er problemet. Uanset hvad bliver den politiske logik, at besparelser kan forsvares.

Udtalelserne vidner om, at flere politikere stoler blindt på konklusionerne og sammenligningerne i den dybt problematiske BDO-rapport. De vidner også om, at de politiske beslutninger funderer sig mere på tal end på fagpersonalets og forældrenes beretninger om konsekvenserne for de svageste elever. Det er meget bekymrende. BUPL og Randers Lærerforening har påvist fejl og mangler i rapporten, der endnu ikke er rettet.

Konsekvensen af den problematiske rapport er fejlagtige sammenligninger og konklusioner. Konklusioner, som stadig anvendes som begrundelse for, at specialskolerne skal forringes igen. Beslutninger truffet på et tyndt og tvivlsomt grundlag, med fokus på fejlagtige tal.

Når tal vejer tungere end børns udvikling og tilsyneladende langt tungere end fagfolks og forældres beretninger om konsekvenserne af de foreslåede forringelser, så opleves den politiske diskussion og de demokratiske høringer som nytteløse. Det er altid bekymrende, og i denne sag bliver det særligt hæsligt, når det kan påvises, at tallene i rapporten er fejlagtige.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce