Annonce
Danmark

Spiritusbranchen: Forbyd alt salg af spiritus til unge under 18

Det skal være slut med, at unge på 16 og 17 år kan gå ind i en butik og købe breezere og bajere, hvis det står til alkoholbranchens interesseorganisation, VSOD, som i sidste uge kom i fokus for at levere gratis spiritus til Vin- og Spiritussocietet, en social klub for folketingsmedlemmer. Arkivfoto: Kim Haugaard
De 16-17-årige skal afskæres fra at købe øl, breezere og vin, mener vin- og spiritusgrossisternes interesseorganisation. Alkohol & Samfund glæder sig over opbakning fra spiritusbranchen, for alkohol er skadelig for en ung hjerne, siger direktør Peter Konow.

Sundhed: I sidste uge er VSOD (Vin og Spiritus Organisationen i Danmark) blevet kendt for at stille lokaler og gratis, vin sprut og bobler til rådighed for folketingspolitikernes vin- og spiritusklub. Som interesseorganisation arbejder VSOD i bund og grund for, at det skal være en god forretning at sælge alkohol.

Men der er én kundegruppe, som VSOD gerne vil af med: De unge 16-17-årige skal ikke have lov til at købe øl, vin og alkoholsodavand, hvis det står til spiritusbranchen. Det må de gerne i dag, hvis bare alkoholprocenten holder sig under 16,5 procent.

- Vi kan ikke se, at det kan være rigtigt, at unge på 16 og 17 år skal have lov at købe alkoholiske drikke med op til 16,5 procent alkohol. Alkohol er alkohol, uanset om det er øl, vin, cider eller vodka, og alkohol er et nydelsesmiddel for voksne, siger Carsten Suhrke, der er formand for VSOD og desuden direktør for Pernod Ricard i Danmark.

- Der er jo ikke engang nogen mængdebegrænsning på, hvor meget de unge kan købe, tilføjer han.

Annonce
- Jeg tror faktisk, at vores holdning med hensyn til aldersgrænse vil overraske mange politikere, siger Carsten Suhrke, der er formand for vin- og spiritusorganisatinern VSOD, som er blevet kendt for at finansiere en social alkoholklub for folketingsmedlemmer.

- Reglerne er problemet

Ifølge Carsten Suhrke er det ikke en ny holdning i organisationen, men den overrasker de fleste, siger han. Og det er faktisk én af de brancheinteresser, som spiritusbranchen gerne vil give videre til politikerne. Det sker dog ikke på møderne i politikernes vin- og spiritusklub, understreger han.

- Jeg tror faktisk, at vores holdning med hensyn til aldersgrænse vil overraske mange politikere, siger Carsten Suhrke.

Han erkender dog, at flere af interesseorganisationens medlemmer i dag tjener penge på at sælge alkoholprodukter til 16-17 årige:

- Ja der er flere, der har produkter med en alkoholprocent på under 16,5 procent. Men som udgangspunkt er det ikke ulovligt eller forkert at drive forretning inden for de love og regler, der gælder. Det er reglerne, der skal laves om, siger Carsten Suhrke.

- Kunne I ikke have lidt selvjustits i branchen, i stedet for at bede politikerne om at komme og begrænse jer?

- Det har vi jo også ved at have holdninger til, hvor vi mener aldersgrænsen bør ligge. Vi mener også, at det er uetisk at gå til grænsen.

- Hvad vil det sige at gå til grænsen?

- Det er, hvis man med bagtanke på, hvad loven siger, udnytter reglerne og laver et produkt, som er lige præcis under de 16,5 procent.

- Som for eksempel når man kan købe Gajol-shot på 16,4 procent?

- Ja der kan man sætte spørgsmålstegn ved de etiske overvejelser bag, at det lige præcis blev 16,4 procent.

- Har I medlemmer, der laver den slags?

- Vi har medlemmer, der også laver nogle af de der shots, men jeg må være ærlig og sige, at jeg ikke ved, hvilken alkoholprocent de præcist ligger på. Men når vi har en debat om det i bestyrelsen, er vi ikke tilhængere af det.Men vi er jo ikke en lovgivende myndighed i forhold til vores medlemmer. Det er lovgivningen, der skal ændres, siger han.

Hjernen er ikke færdig

Alkohol & Samfund er en statstøttet interesseorganisation, som arbejder for, at færre bliver syge af alkohol. Direktøren Peter Konow er dog overrasket over at høre, at han har en allieret i alkoholbranchen i kampen for at få forbudt salg af alkohol til alle under 18 år i Danmark:

- Det var jeg ikke klar over. Men jeg er da virkelig glædeligt overrasket, for det er en vigtig sag, siger han og uddyber, hvorfor det er så vigtigt, at unge ikke drikker alkohol:

- Det er skadeligt for en ung hjerne på 16-17 år, hvor puberteten i forvejen galoperer. Sådan en hjerne er slet ikke færdigudviklet, og det er en rigtig dårlig idé at hælde alkohol i den, siger Peter Konow.

Han gør opmærksom på, at Danmark er et af ganske få lande, hvor 16-17 årige frit kan gå ind for at købe alkohol i en butik eller kiosk døgnet rundt. Oven i købet har Alkohol & Samfund gennemført en undersøgelse, som viser, at også 13-15 årige i to ud af tre forsøg kan købe spiritus i supermarkeder, kiosker og på tankstationer.

Peter Konow er også fortørnet over, at nogle producenter producerer alkoholshots med lige under 16 procent alkohol i, så de helt unge kan købe dem:

- Jeg synes, at det er utidigt at designe alkohol til lige at klare cuttet i loven, så man kan spekulere i unge, som har en meget rusorienteret tilgang til alkohol, siger han.

Avisen Danmark har forsøgt, at få United Drinks til at forklare, hvorfor de sælger en version af Gajol-shots og Sure Fisk med en alkoholprocent på nøjagtigt 16,4. Salgs- og marktingchefen nåede dog ikke at vende tilbage inden deadline.

I Danmark har ungdommen det højeste alkoholforbrug i verden, og vi er et af de lande i Europa, hvor det er lettest for unge at skaffe alkohol, vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Annonce