Annonce
Danmark

Støjberg: Indlysende at skærpe straf for at bombe bygninger

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der skal sættes ind over for eksplosioner, mener V og DF, efter at to bomber har ramt København på kort tid.

Den socialdemokratiske regering vil se på at øge videoovervågning, skærpe straffen og lave bedre grænsekontrol mod Sverige for at sætte ind over for de to eksplosioner, som har ramt København på få dage i sidste uge.

Den er Venstre helt med på ifølge retsordfører Inger Støjberg (V).

- Det er helt indlysende, at vi skal skærpe straffen i forhold til at bombe offentlige bygninger, siger hun.

Justitsministeriet har tidligere udgivet en rapport, hvor det fremgår, at der ikke er belæg for, at højere straffe afhjælper kriminalitet. Men det handler om folks retsfølelser, mener Støjberg.

I forhold til videoovervågning er det en afvejning af to forskellige hensyn.

- Det er en afvejning af på den ene side at have et samfund, hvor vi kan nyde godt af den frihed, vi er så kendt for herhjemme. Det skal vejes op imod, at vi ønsker at skabe så trygt et samfund som muligt, siger Inger Støjberg.

For hende er det afgørende, at politiet selv har efterspurgt en del af værktøjerne.

En evaluering af angrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015 konkluderede allerede dengang, at der var store problemer med videoovervågningen og indsamlingen af tv-billederne.

Men der blev ikke sat et større fokus på bedre overvågning, da Venstre havde regeringsmagten. I stedet er der etableret et frivilligt system, hvor folk kan registrere deres kameraer ved politiet.

- Der er blevet bedre mulighed for overvågning nogle steder. Det er ikke sådan, at der ikke er overvågning, og at der ikke også er blevet bedre mulighed for overvågning. Men jeg tror ikke, ret mange ønsker et samfund, hvor vi overvåges døgnet rundt. Det handler om at finde balancen, siger hun.

Spørgsmål: Så er overvågningen god nok, eller skulle der have været sat ind noget før?

- Mig bekendt har det spillet en central rolle ved eksplosionen ved Skattestyrelsen og også ved nærpolitistationen. Men derfor kan det godt være, at politiet skal have flere redskaber, siger Inger Støjberg.

Hun erklærer sig også som tilhænger af bedre grænsekontrol mod Sverige. De to sigtede i den ene sag er begge svenske og henholdsvis 22 og 23 år.

Dansk Folkeparti vil gerne gå videre end regeringens forslag.

- Vi mener, det er fuldstændig afgørende for danskernes tryghed, at politistyrken opjusteres betydeligt hurtigt muligt, at der etableres et video-overvågningssystem, at vi får grænsekontrol mod Sverige, og endelig bør straffen for angreb mod offentlige bygninger fordobles, siger retsordfører Peter Skaarup (DF).

Han ser gerne et system for videoovervågning, hvor politiet i større grad har styringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers For abonnenter

Pædagogmedhjælper tilbage til Stjernehuset: - Jeg er så glad for at 'komme hjem'

Annonce