Annonce
Danmark

Statsministeren skal i samråd om stabschefs særlige rolle

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksens særlige rådgiver har fået fremtrædende rolle, som V, K, og DF vil have under lup.

Der har været meget palaver om den rolle statsminister Mette Frederiksens (S) særlige rådgiver Martin Rossen har fået i regeringen.

Seneste udvikling er, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil have statsministeren til at besvare spørgsmål om det omstridte politiske sekretariat, som efter regeringsdannelsen er blevet oprettet i Statsministeriet, og som har Martin Rossen i spidsen som stabschef.

Det skriver Berlingske.

- Vi har indkaldt statsministeren til samråd, fordi der er en vigtig principiel diskussion om det nye politiske sekretariat. Bliver der nu udpeget politiske embedsmænd?

- Hvis ja, hvilke beføjelser får de så?, siger gruppeformand i Venstre Kristian Jensen til Berlingske.

Han ønsker "at blive klar over rækkevidden af den her stilling", som Martin Rossen har fået.

Det politiske sekretariat skal styrke den strategiske ledelse af regeringen. Men jobbet som stabschef giver en plads ved ved bordet i regeringens økonomi- og koordinationsudvalg, hvor der normalt kun sidder topministre.

Derfor beder de tre oppositionspartier om en redegørelse for stabschefens beføjelser.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, mener, at partierne forsøger at "score billige point".

- Det er sundt for samspilsramte familier at have noget at samles om, og i det her tilfælde er det for den borgerlige familie blevet at kritisere Mette Frederiksen for at gøre, som hun sagde før valget, siger han til Berlingske.

Han henviser til, at Mette Frederiksen ikke har lagt skjul på, at hun ville styrke Statsministeriet.

Jesper Petersen bekræfter, at Martin Rossen kommer til at deltage på lige fod med ministrene i økonomi- og koordinationsudvalget, men at ministrene hver især har ansvar for deres ressortområder.

I forhold til Martin Rossen roller har Folketingets jurister konkluderet, at der ikke er noget at komme efter juridisk.

I sidste uge vakte det opsigt og undren, at Mette Frederiksen har lavet nye regler for regeringens rådgivere, som sikrer, at Martin Rossen får en rekordhøj løn.

Ifølge DR Nyheder lyder Rossens årsløn på 1,23 millioner kroner inden pension. Medregnes den, får han 1,44 millioner kroner. Så høj en løn har en særlig rådgiver for en statsminister aldrig modtaget, skriver DR.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce