Annonce
Erhverv

Sproget er nøglen til plejehjemmet: 'Det skylder vi beboerne - det er deres hjem'

Grethe Jeppesen, der er forstander på Ringkøbing Plejehjem, ansætter gerne folk af udenlandsk herkomst. Men en forudsætning er, at de skal kunne tale dansk. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Ringe danskkundskaber er en barriere for statsministerens ønske om at sende indvandrerkvinder i nyttejob på plejehjemme. Der er også grænser for, hvor mange madder der skal smøres - og hvor mange opgaver der kan løses af ikke-faguddannet personale.

Ældrepleje: - Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent.

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale. Med de ord henvendte hun sig særligt til arbejdsløse kvinder, som har ikke-vestlig baggrund og har været i Danmark i mange år. Og hun nævnte specifikt plejehjemmene som steder, hvor der kan smøres madder og vaskes tøj som modydelse for eksempelvis kontanthjælp - nyttejob, som det kaldes.

Der er en grænse for, hvor mange madder der er brug for.

Nanna Willerslev, leder af Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør

Tanken bag kan være nok så reel, men den lader sig ikke uden videre gennemføre. Det mener tre tilfældigt udvalgte plejehjemsledere, som Avisen Danmark har talt med.

Annonce

- Man skal kunne dansk, hvis man skal kunne arbejde på et plejehjem, lyder det samstemmende fra Helle Kærgaard, leder af Plejecenter Kildevang i Langaa, og fra Grethe Jeppesen, leder af Ringkøbing Plejehjem.

Antallet af opgaver, der kan løses af et personale uden faguddanelse, er i øvrigt ikke uendeligt:

- Der er en grænse for, hvor mange madder der er brug for, siger Nanna Willerslev, der er leder af Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør.

20.000 i målgruppen

Udgangspunktet for Mette Frederiksens nytårsord om nyttejob var regeringens reformudspil -  "Danmark kan mere I" fra 7. september - med en 37-timers arbejdspligt i bytte for offentlig forsørgelse de steder, hvor manglen på medarbejdere er stor.

Hvad enten det er den personlige pleje eller maden, som en ansat på et plejehjem, står for, skal det være muligt at kommunikere med beboerne, lyder et argument for, at plejehjem ikke uden videre kan bruges som nyttejob til folk, der ikke taler dansk. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Af reformudspillet fremgår det, at seks ud af 10 kvindelige indvandrere og efterkommere fra Mellemøsten og Nordafrika samt landene Afghanistan, Pakistan og Tyrkiet er uden job. Det fremgår ligeledes at 20.000 personer med ikke-vestlig baggrund er målgruppen for nyttejob.

Det gælder personer, der har fået kontanthjælp i minimum tre år ud af de seneste fire år, og som ikke har bestået den såkaldte "Prøve i dansk 2", der giver kompetencer til at kunne begå sig på en arbejdsplads eller tage en uddannelse.

- Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge, sagde Mette Frederiksen konkretiserende i nytårtalen.

Annonce

- Sprog er alfa og omega

Den rækkefølge er problematisk ifølge de plejehjemsledere, Avisen Danmark har indhentet kommentarer hos.

- Ud af vores cirka 100 ansatte er omkring 10 af udenlandsk herkomst, og de har været i landet i mange år. Jeg så gerne, at der var endnu flere, også relativt nytilflyttede. Men det er en forudsætning, at de kan sproget, inden de kan få et arbejde her.

- Det skylder vi beboerne. Det er deres hjem. Det går de rundt i, og så skal de kunne kommunikere med dem, de møder. Sproget er alfa og omega, det er nøglen til plejehjemmet, hvis man skal have ansættelse, siger Grethe Jeppesen fra Ringkøbing Plejehjem.

Samme synspunkt har lederen af Plejecenter Kildevang i Langaa, Helle Kærgaard. Ifølge hende er det umuligt at splitte arbejdet op, så nogle ansatte er i kontakt med beboerne, og andre, for eksempel dem, der "smører madder," ikke er.

- Tankegangen er fin; at mennesker kommer ud og får mening i livet og får opgaver, de kan gøre nytte med. Men i forhold til beboere på et plejehjem er det lige meget, om man gør rent, står for maden mad eller for personlig pleje - der vil altid være en eller anden relation mellem ansatte og beboere.

- Så der skal være danskkundskaber på et tilpas højt niveau til stede for at kommunikere med beboerne, siger Helle Kærgaard.

Annonce

Grænse for opgaver

På Plejehjemmet Grønnehaven i Helsingør oplever man ikke sproget som et stort problem. Halvdelen af de 160 ansatte på plejehjemmet er udlændinge, heraf en del svenskere. Cirka en tredjedel af de ansatte har en ikke-vestlig baggrund.

- Vi har vænnet os til fingersprog og lidt små-engelsk. Det går faktisk helt godt, siger leder  Nanna Willerslev.

Det var noget andet, hun hæftede sig ved i statsministerens nytårsord om nyttejob:

- At få flere hænder er altid godt, men der skal også være noget for dem at lave. Det kan blive svært at finde tilpas mange opgaver, som kan løses af ansatte uden en faglig uddannelse bag sig, siger Nanna Willerslev.

- I virkeligheden var der ikke så meget nyt i det. For de mennesker, det handler om, har vi jo allerede i diverse former for praktik- og integrationsforløb.

Det sagde statsministeren

I sin nytårstale talte statsminister Mette Frederiksen (S) om planenerne om at sende kvindelige kontanthjælpsmodtager af ikke-vestlig baggrund i nyttejob. Hun udpegede specifik plejehjem som mulige platforme. Om det sagde hun:

" ... regeringen (har) foreslået, at vi erstatter passiv forsørgelse med en entydig arbejdslogik for borgere med et integrationsbehov. Det bedste er at få et arbejde. Kan man ikke det, skal man fremover gøre nytte for sin ydelse.

Og til jer – særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, som ikke har et arbejde, selv om I har været i Danmark i mange år: Vi har brug for jer.

Vi vil målrette vores forslag om en 37-timers arbejdspligt de steder, hvor der virkelig mangler medarbejdere. Det gør der ikke mindst i ældreplejen. 

Jeg ved godt, at man ikke fra den ene dag til den anden kan gå ind og arbejde på lige fod med kolleger, der har uddannelse og erfaring. Men så kan man nogle andre ting. Smøre madder. Vaske tøj. Gøre ekstra rent.

Du starter med at gøre nytte på plejehjemmet for din ydelse. Så snart du er klar til uddannelse eller job, så skal du tjene dine egne penge. Det er godt for ligestillingen. For integrationen. Og at mor og far er i arbejde, er det bedste værn mod børnefattigdom".

Annonce

Markedet for plantebaserede fødevarer skal vindes på smag: Plantekompagniet etablerer produktion for at kunne udvikle nye produkter

Randers For abonnenter

Tomme boliger råber på indflyttere: Nybyggeri på Thors Bakke til unge studerende er kun fyldt godt en fjerdedel op

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Michael Aastrup Jensen blev i weekenden far til en pige: Navnet var til langvarig forhandling

Randers For abonnenter

Fra udskældt kraftvarmeværk til nyt samlingssted: Her skal der laves mjød og brygges øl

Randers

Boliger i den gamle Thorsgade Kaserne er på trapperne - derfor blev byggeriet forsinket

Randers For abonnenter

Randers er en slikbutik, når det gælder billige lejelejligheder: Hvad med en toværelses til 2.961 kroner?

Kommuner tør ikke bygge vindmøller: V og K vil have Folketinget på banen

Sport For abonnenter

Karriereknusende knæskade vendte op og ned på tilværelsen: Michael Hansen betaler tilbage på og uden for grønsværen

For abonnenter

Stærke sager: Andreas og Emil satser stort på produktion af sennep i Svendborg

Randers

Pludselig er han 200 millioner kroner værd: Det svimlende beløb får nu ikke Lars til at gå amok

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Alarm 112

Samlever fængslet for knivdrab: 50-årig kvinde fik halsen skåret over

Leder For abonnenter

Stavnsbundet af vanvittige varmepriser: Nødstedte borgere i Kronjylland svigtet af politikere og samfund

Randers

DF's mand i Randers byråd efter kæmpesejr til Messerschmidt: Nu er det tid til at begrave stridsøkserne

Annonce