Annonce
Danmark

Stemmer fra provinsen: Milliarderne er rullet ind til kommunerne i valgkampen

Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen (V) i debatduel i Aabenraa styrket af avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding. En af de få gange i valgkampen, hvor der både blev diskuteret udligningsreform, penge til flere børn og ældre og uddannelser i provinsen. Arkivfoto: Timo Battefeld
Provinsens borgmestre havde tre ønsker til politikerne i valgkampen: Milliarder til børn og gamle, udligningsreform og uddannelser til de mindre byer. De to sidste druknede i valgkampen, men milliarderne fik de faktisk lovning på.

På valgkampens første dag, definerede provinsens borgmestre de tre temaer, som de mente burde blive de vigtigste i valgkampen. Borgmestrene, der er frontkæmperne i det politiske led, når det handler om den borgernære velfærd, valgte emnerne:

1. Ny udligningsreform - underforstået at de rigeste kommuner med det bedste skattegrundlag i hovedstadsområdet, skal tvinges til at dele mere ud af deres rigdom til fordel for kommunerne i provinsen.

2. Milliarder til gamle og unge - altså at kommunerne kan være sikre på, at der følger penge med fra staten, når der i de kommende år bliver langt flere ældre og børn.

3. Uddannelser i provinsen - 82 procent af landets uddannelser ligger i de fire store byer, nu skal der skabes en mere ligeværdig balance.

De tre emner blev valgt ud af 35 borgmestre i Jylland og på Fyn.

Og allerede kort inde i valgkampen blev der leveret på det økonomisk tungeste af borgmestrenes tre ønsker: Venstre lukkede op for gaveposen og delte 69 milliarder ud til at sikre velfærden, når der kommer flere børn og ældre. Og Socialdemokratiet barslede med en decideret lov, der skal tvinge politikerne til at lade velfærdsmilliarderne følge væksten blandt børn og ældre.

Avisen Danmark er på valgkampens sidste dag vendt tilbage til borgmestrene for at høre, om valgkampen kom til at forløbe, som de havde håbet på:

Annonce

1 Ny udligningsreform: Rige kommuner skal give mere til provinsen

Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg. Arkivfoto: Morten Dueholm

- Ulrik Wilbek (V), borgmester i Viborg, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Jeg har ikke set alle valgmøder, men jeg vil gerne erkende, at det er ikke det, der har stået forrest i diskussionen. Fra min side var det et ønske fra kommunerne under et, at vi får en udligningsreforform. Jeg tror bare ikke, det er særligt sexet af snakke om i en debat på tv, fordi der næppe er mange stemmer i det. Til gengæld har vi i Kommunernes Landsforening fået meget klare tilkendegivelser fra alle partier om, at den skal laves så snart, der er dannet en ny regeringen.

- Løkke og Frederiksen sagde i en debatduel i Aabenraa, at det var en bunden opgave i næste periode - det blev dog også sagt før sidste valg. Frederiksen talte om en udligningsreform, så det fremgik, at kommunerne i Nordsjælland i hvert fald ikke skulle vinde på den, mens Løkke sagde, at København ville komme til at betale, men konklusionen var, at begge dansede omkring den varme grød. Hvad tænker du om det?

- Alle ved godt, at det Løkke sagde, er rigtigt, men det væsentlige er, at der bliver lavet en retfærdig udligningsreform - den vil sikkert på nogle parametre ramme København, men man skal være klar over, at mange andre end København vil blive ramt. Den helt store trigger ligger i, at alle de 97 andre kommuner tror, de kommer til at få mange flere penge. Sådan tror jeg ikke, det bliver.

- Folketinget magtede ikke opgaven i denne periode - tror du på, at det vil lykkes nu?

- Jeg er helt sikker på det. Vi har kigget folketingspolitikere fra de store partier i øjnene, og de er helt klar over, at det skal laves nu. Det hele vil blive rørt op. Vi vil have en få udligningsreform i 2021.

2 Milliarder til velfærd: Flere ældre og børn kræver flere penge

Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense. Arkivfoto: Nils Svalebøg

- Peter Rahbæk Juel (S), borgmester i Odense, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Inden valget var jeg med til at samle 22 borgmestre om en kronik i avisen Danmark om dette emne. Ambitionen var, at få partierne til at melde tydeligt ud i valgkampen om, hvad de ville gøre i forhold til, at der kommer flere børn og ældre. Det lykkedes - der har været flere tunge udmeldinger. Lars Løkke kom på banen i starten af valgkampen ved at sige, at han ville bruge 69 milliarder, og så kom Socialdemokratiet med en velfærdslov, der skal sikre, at økonomien følger med, når der kommer flere børn og ældre. .

- Tror du så også på, at der sker noget efter valget?

- Det får vi at se, når der kommer forhandlinger mellem kommunerne og den kommende regering. En valgkamp ender hurtigt i afpresningspolitik, hvor man mener, at Christiansborg skal løse det hele. Jeg vil bare gerne have, at de tjekker ind i kampen, og så skal vi nok være der i kommuner til at hjælpe med at løse problemerne.

3 Uddannelser til provinsen: Det skal ikke bare være et storbyfænomen

Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg. Arkivfoto: Christer Holte

- Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, for dig var dette emne det vigtigste. Har partierne leveret det i valgkampen, du havde håbet på?

- Det har næsten ikke fyldt noget i valgkampen. Jeg var dog lige ved at falde ned af stolen i fredags, hvor Socialdemokratiet kom med et boligudspil, der fokuserede på at skabe studieboliger i de fire største byer. Mange partier har slet ikke sagt noget om uddannelser i provinsen, men S kom her med nøjagtig det modsatte af, hvad jeg havde håbet på.

- Til gengæld har S både før og under valgkampen talt for at flytte 60 procent af velfærdsuddannelserne ud af de fire store byer. Det må vel glæde dig som borgmester i Esbjerg, selv om du er venstremand?

- Jo, men jeg har jo Esbjerg-briller på, og for os handler det lidt om nogle andre uddannelser. Vi har en nøgleposition på energiområdet og kommer til at have det på IT-området. Hvis man ikke er klar til at sikre uddannelser, der understøtter det potentiale, dræber vi væksten.

- Ærgrer det dig, at du ikke har hørt mere fra dit eget parti i valgkampen om uddannelser i provinsen?

- Jeg kunne da godt ønske mig, at det havde fyldt mere for Venstre. Ved årets begyndelse hørte jeg finansminister Kristian Jensen sige, at nu var det ikke længere det vigtige at flytte statslige arbejdspladser, men uddannelser, men det har bare ikke fyldt noget i valgkampen.

- Tænker du, at det kommer til at betyde noget, om der bliver blåt eller rødt flertal?

- Jeg håber selvfølgelig, at Lars Løkke Rasmussen fortsætter som regeringsleder, men uanset om forsknings- og uddannelsesministeren bliver rød eller blå, vil jeg invitere mig selv på en kop kaffe med det samme.

- Hvis skyld er det, at emnet har fyldt ganske lidt i valgkampen?

- Man kan nok generelt konkludere, at de emner, der fylder meget for os borgmestre, ikke nødvendigvis fylder meget for befolkningen.

Rød og blå blok om velfærdsmilliarder

Blå blok: Venstre har lovet at følge med det demografiske træk - altså at tilføre tilstrækkeligt med penge til velfærdsområdet, så det nuværende serviceniveau kan opretholdes, når der bliver flere børn og gamle i fremtiden. Partiet vil bruge 69 milliarder frem til 2025. Det er både Liberal Alliance og Konservative lodret imod - de vil hellere effektivisere, så man kan få mere velfærd for færre penge. DF er helt på Venstres hold.

Rød blok: Socialdemokratiet har også lovet at følge med det demografiske træk. Deres model er en velfærdslov, der sikrer, at økonomien følger med stigningen i antallet af børn og ældre. Det er helt problemfrit i forhold til partierne til venstre for dem, SF, Enhedslisten og Alternativet. Radikale er helt med på, at der skal følge penge med, når der bliver flere børn og ældre, men synes det er en dårlig ide ligefrem at indføre det som lov.

Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce