Annonce
Læserbrev

Stjernehussagen. Amtsavisen og sagen om den uskyldige pædagogmedhjælper?

Læserbrev: I en artikel 29. september med overskriften "Forældre følte sig presset af politikere" ses, at journalist Bruno Ingemann droppede sine planer om at give mine kommentarer til forældremødet i Øster Bjerregrav. Efter opfordringer gives mine ord nedenstående:

"Mødet i Øster Bjerregrav handlede om den uskyldige pædagogmedhjælper, hvor Randers Kommune ønsker at straffe hans uskyld med, at han skal skifte arbejdsplads, selv om han intet forkert har gjort. Ulovlighederne er ene og alene forgået i Randers Kommunes børne- og familieforvaltnings ledelsesniveau. Vi var tre byrådsmedlemmer, der tog imod en invitation fra forældrekredsen, som gerne ville have en dialog med os i Øster Bjerregrav. En dialog, forvaltningen aldrig magtede eller ønskede at tage. I øvrigt er det mærkværdigt, at Ingemann og Randers Amtsavis mere ser som sin opgave at føre kampagne for en forvaltning, der har begået fejl på fejl og ej fulgt Danmarks love, og gerne bidrager til, at der igen og igen trædes på den lille uskyldige mand. Den lille uskyldige mands liv og sag lukker Ingemans aviskampagne åbenlyst med fuldt overlæg øjnene for. Vi er mange i Randers Kommune, der ser måbende til den ensidige fremstilling.

Hvornår begynder avisen igen at se sagen fra pædagogmedhjælperen side?".

I artiklen hævder en Aarhus-professor, at jeg på mødet i Øster Bjerregrav skulle have forsøgt at tillægge mig ekspert-autoritet, fordi jeg oplyste, at jeg har været domsmand i Landsretten. Underligt, en professor vil lade sig udnytte til at sige noget så forvrøvlet.

Eneste grund til, at min domsmandstid blev nævnt, var, at når man får den ære at sidde i Landsretten, så bliver man som det første belært om, at i en retsstat som Danmark er borgerne uskyldige, til det modsatte er bevist – og lige nøjagtig det var på mødedagen væsentligt at påpege, da statsadvokaten netop havde frafaldet alle sigtelser mod pædagogmedhjælperen. Sigtelserne var/er åbenart grundløse.

Bruno Ingemann har skrevet flere artikler pro kommunen i sagen om Stjernehuset, hvor anonyme kilder mere er reglen end undtagelsen. Det kan lade sig gøre i en lokalavis – aldrig i Landsretten, kan jeg garantere.

Afslutningsvis: Overmark, Nyhuus og undertegnede har aldrig sendt en pressemeddelelse i den her sag. Altså alt (avis)uro i den her sag er ene og alene skabt af kommunen, anonyme kilder og Bruno Ingemann i fællesskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Nairobi Summit - kvinder og pigers skal bestemme over egen krop

Nargis, en 16-årig pige fra Bangladesh, gik indtil for to år siden i skolegården og drømte om at læse jura. Hendes yndlingsfag var fysik. I dag lever Nargis sammen med sin 27-årige ægtemand og arbejder på den lokale fabrik for at spare penge sammen til hendes søns fremtidige uddannelse. I år er det 25-året for vedtagelsen af Kairo-handlingsplanen. Planen var skelsættende, da 179 lande gik sammen og satte retten til at bestemme over egen krop allerøverst på den internationale dagsorden. Placerede kvinder og pigers rettigheder i hjertet af bæredygtig udvikling. Danmark er i denne uge vært for Nairobi Summit sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond (UNFPA). Håbet er at få skabt fornyet dialog om kvinder og pigers rettigheder og danne nye alliancer på tværs af lande, organisationer og generationer. Som politikere har vi en vigtig rolle i at arbejde for netop det. Kairo-handlingsplanen har været selve rammen for arbejdet for kvinders og pigers rettigheder siden 1994 – og vi er på den ene side nået langt. Men på den anden side oplever vi lige nu markante konservative kræfter ude i verden, der trækker udviklingen den forkerte vej. Så kampen er langt fra forbi. Mødredødelighed er faldet med 40 procent omskæring af piger er faldet med mere end en tredjedel i de 24 værst ramte lande. Det er godt, men vi er langt fra i mål. For 232 millioner kvinder i udviklingslande har stadig ikke adgang til moderne prævention. 33.000 piger bliver hver dag giftet bort. Det er 12 millioner kvinder om året, der ikke selv bestemmer, hvem de vil giftes med. Hvem de vil have børn med. Hvordan de vil forme deres liv. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Og udviklingen bekymrer os. Og kalder på, at vi som land fortsætter kampen og arbejdet. De seneste år har konservative kræfter nemlig sat et massivt pres på for at begrænse kvinder og pigers ret til at bestemme over deres egen krop. Særligt, når det kommer til at bestemme, hvornår de ønsker at danne en familie. Og hvor mange børn de ønsker at få. Det er dybt bekymrende, at for eksempel retten til abort er under angreb i lande, hvor abort har været mulig i mange år. For en ting er, at man ikke kan få abort, selvom man ønsker det. Men det har flere konsekvenser. Måske lever familien i forvejen under sultegrænsen. Måske bliver pigen smidt ud af skolen. For to år siden besluttede USA at trække støtten til internationale organisationer, der informerer om eller tilbyder kvinder abort. Som modreaktion gik Danmark sammen med andre ligesindede lande og skabte bevægelsen ”SheDecides”, der gik op mod USA’s beslutning. I dag gives stafetten som Danmarks SheDecides Champion videre fra en udviklingsminister til den næste. Vi er enige om, at stafetten altid skal holdes højt og være højt hævet over partifarve. Som tidligere og nuværende minister for udviklingssamarbejde har vi mødt alt for mange kvinder og piger, der på daglig basis har været udsat for seksuel og kønsbaseret vold. Er blevet omskåret. Eller blevet gift væk som børn. Vi har talt med dem og hørt deres historier. Hver og én har de ret til et godt liv og en tryg fremtid på lige fod med alle andre. Vi skal blive ved med at kæmpe for den ligestilling. Som 14-årig blev Aïssa fra Burkina Faso truet og voldtaget af hendes skolelærer efter en eksamen. Hun blev gravid. Hendes forældre aftalte med skolelærens forældre, at hun skulle bo hos dem, så de kunne forsøge hende. Hendes far ønsker nu ikke at se hende længere. I dag bor Aïssa igen hos sin mor sammen med hendes datter Fati. Danmark står i helt front, når det gælder kvinder og pigers lige rettigheder og muligheder, og det skal vi blive ved med. Vi bliver lyttet til og set som et af de mest progressive lande, når vi taler om kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop. Ligesindede lande ser til os, når vi forhandler i FN eller EU. Vi vil kæmpe sammen for kvinder og pigers rettigheder. Og vi vil fortsætte den kamp, indtil vi er helt i mål. Først den dag, hvor alle kvinder og piger bestemmer et hundrede procent over deres egen krop, deres eget liv og deres egen fremtid, kan vi tillade os at læne os tilbage.

Annonce