Annonce
Danmark

Stor lettelse efter opklaring af færdselsdrab: Familien nåede at få nyheden, inden den rejste hjem

En 22-årig værnepligtig blev dræbt mandag aften i sidste uge, da han krydsede vejen her. Arkivfoto: Morten Dueholm
En 71-årig mand erkender sig delvist skyldig i trafikdrabet på en 22-årig værnepligtig i sidste uge. Det betyder meget for kolleger og pårørende til den dræbte, at flugtbilisten er fundet.

Karup: Det har skabt stor lettelse, at politiet tirsdag morgen kunne fortælle, at en 71-årig er blevet identificeret, anholdt og sigtet for den tragiske ulykke, der i sidste uge kostede en 22-årig værnepligtig livet.

Det fortæller oberst Palle Mikkelsen, der er chef for Operations Support Wing, som de værnepligtige hører under.

- Det betyder rigtig meget, både for vores medarbejdere, men også for de pårørende, som nu kan få en afslutning på sagen, siger han.

Palle Mikkelsen fortæller, at Flyvestation Karup som så mange andre arbejdspladser er præget af efterårsferien i denne uge, og at de værnepligtige derfor også holder fri.

- Men når de møder ind igen, vil de også kunne få sat et punktum. Jeg vil ikke lægge skjul på, at det har været en rigtig svær uge, vi har været igennem, siger obersten, og fortsætter:

- I vores metier kommer vi rigtig tæt på hinanden, og vi passer på hinanden i alt, vi gør. Her har vi midt i det hele pludselig mistet en kammerat, og det har vi skulle prøve at håndtere. Når vi har at gøre med så unge mennesker, som tilfældet er, er det måske første gang, at de oplever noget, der er så svært, men jeg tror faktisk, at vi har gjort det godt. Vi samler i næste uge op på, hvordan de værnepligtige har det.

Annonce
Oberst Palle Mikkelsen er glad for og lettet over, at politiet nu har sigtet en mand i den ulykkelige sag. Arkivfoto

Ros til politiet

Den trafikdræbtes grønlandske familie blev efter ulykken fløjet til Danmark, hvor den har opholdt sig på flyvestationen. Her modtog de beskeden om, at sagen synes opklaret, kort inden den rejste hjem til Grønland.

- De pårørende blev orienteret direkte af politiet, så de fik kapitlet lukket inden, de tog hjem, og det var rigtig dejligt for dem, siger Palle Mikkelsen, som også sender en hilsen til alle, der har hjulpet til med opklaringen.

- Det er et fantastisk politiarbejde, der er udført. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Stjernekok fra Randers bag ny michelinrestaurant: Der er håb for gastronomien

Debat

Debat: Gebis, kræft og grå stær - udviklingshæmmede får ikke tjekket helbredet

Min bror blev født som stærkt udviklingshæmmet i 1955. I hele mit barne-, ungdoms- og voksenliv har jeg været med til at passe på ham og har derfor lang erfaring med alle dele af “systemet”. Man kan sige meget om de generelle vilkår, vi i Danmark giver udviklingshæmmede - en af samfundets svageste grupper. Men det er ikke emnet i dag, hvor jeg vil fokusere på vores oplevelser med sundhedsvæsenet. I takt med, at min bror flyttede fra Åndsvageforsorgens fælles sovesale og i “egen bolig” i et botilbud, blev hans livskvalitet forbedret. Som ung var han, som de fleste andre, relativt sund. Med årene fik han dog flere og flere helbredsproblemer. Fælles for dem alle var, at de blev opdaget for sent. Det betød, at vi som familie ofte måtte presse på for at få min bror ordentligt undersøgt. På trods af mange opfordringer til botilbuddet kom han sjældent til lægen. Og når han endelig kom til lægen, blev han ikke altid undersøgt så grundigt og bredt, som der egentlig var behov for. Den manglende fokus på min brors sundhedsproblemer betød, at han levede med flere uopdagede sygdomme og helbredsmæssige udfordringer. En dag kom han for eksempel til at gå ind i en maskine på sit arbejde og fik en dyb flænge ved siden af øjet. Da han blev undersøgt på sygehuset fandt de årsagen: Han havde udviklet grå stær og uden at nogen havde opdaget det. Han var helt blind på det ene øje og havde meget nedsat syn på det andet. Han blev heldigvis straks opereret, men ingen ved, hvor længe han havde døjet med et stærkt nedsat syn. På samme måde gik der lang tid, før han kom til ørelægen og fik konstateret stærkt nedsat hørelse og behov for høreapparat. Han kom desværre heller ikke til regelmæssig kontrol hos tandlægen og endte derfor med gebis, som måske kunne have været undgået med den rette forebyggelse og behandling. På et tidspunkt begyndte min bror at virke træt og klage over smerter under armene. Igen måtte vi presse på for, at han kom til lægen og blev ordentligt undersøgt. Det viste sig, at han havde lymfekræft - som han også denne gang formentlig havde døjet med i flere år, før det blev opdaget. Efter diagnosen kom jeg til at spille en endnu større rolle i min brors sundhedsproblemer og var nødt til at få strammet op på hans medicinadministration, fysioterapi og adgang til hjælpemidler. Undervejs i kræftforløbet mødte vi udbredt mangel på viden om udviklingshæmning i sygehusvæsenet. Men vi mødte også nogle sundhedspersoner, som gjorde en ekstraordinær indsats for os, for eksempel det fantastiske personale på kræftafdelingen. En kæmpe hjælp, som vi altid vil være taknemmelige for. Efter et langt sygdomsforløb døde min bror af sin kræftsygdom i 2016. Når jeg ser tilbage på hans mange sundhedsproblemer og sygdomsforløb, har der især manglet to ting. For det første sundhedskompetencer og fokus blandt ansatte på botilbud. Men pædagoger kan og skal ikke være sundhedsprofessionelle. De kan dog godt være mere observerende og vidende – og ikke mindst handlende. Det kan de blive bedre til via relevant efteruddannelse. Der er for det andet også brug for langt bedre adgang til den praktiserende læge – med særligt fokus på sundhedsrisici blandt udviklingshæmmede. Jeg kan forstå i medierne, at regionspolitikerne og de praktiserende læger netop nu er i gang med overenskomstforhandlinger, og at en målrettet indsats for udviklingshæmmede er blandt emnerne. Baseret på egne bitre erfaringer med min bror (og på vegne af hans samboer gennem hele livet, hvoraf flere ikke havde nogen pårørende) kan jeg roligt sige, at det er på høje tid, at personer med udviklingshæmmede kommer frem i køen til sundhedsvæsenet. En form for tilbagevendende helbredstjek hos den praktiserende læge ville være et rigtig godt sted at starte. Jeg håber meget, at de ansvarlige regions- og lægepolitikere er enige? Hvis de ikke i fællesskab vil indføre sundhedstjek for denne sårbare gruppe, synes jeg de skylder en forklaring på, hvordan de så vil løse den himmelråbende ulighed i adgangen til sundhedsvæsenet.

Randers FC

Aflyst kamp kostede engelsk Randers FC-fan sin tribunedebut: - Skuffelsen var enorm

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce