Annonce
Udland

Stridende parter i Venezuela skal igen forhandle i Norge

Stringer/Reuters

Norge skal igen lægge grund til forhandlinger mellem aktører fra Venezuela i næste uge, oplyser ministerium.

Repræsentanter fra Venezuelas regering og landets opposition vender tilbage til Oslo i Norge i næste uge.

Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse lørdag aften.

- Norge roser parterne for deres indsats, og vi værdsætter deres vilje til at finde en løsning, siger udenrigsminister Ine Eriksen Søreide.

Natten til søndag bekræfter oppositionsleder i Venezuela Juan Guaidó, at han vil være repræsenteret under de kommende forhandlinger.

Repræsentanterne "vil tale både med den norske regering og med repræsentanter fra Maduros regime", udtaler Guaidó i en meddelelse.

Udenrigsministeriet gentager, at Norge fortsat støtter en forhandlet løsning mellem parterne i det konfliktramte land.

Ministeriet har tradition for at agere mægler i internationale konflikter og har også afholdt møder mellem de stridende parter tidligere på måneden.

Det var dog uklart, hvorvidt forhandlingerne i Norge ville fortsætte, men det bekræfter ministeriet lørdag.

Det fremgår dog hverken af pressemeddelelsen, hvor mødet vil finde sted, hvem der ventes at deltage, eller hvad den mere præcise dagsorden vil være.

Efter sidste møde oplyste udenrigsministeriet, at forhandlingerne fortsat befinder sig i en "undersøgelsesfase".

Her hed det, at forhandlingerne var et forsøg på at "opbygge en fredelig agenda" for det kriseramte sydamerikanske land.

Ifølge medier i Venezuela skal det være kommunikationsminister Jorge Rodriguez og guvernøren i delstaten Miranda, Hector Rodrigez, som repræsenterede Maduros regering under møderne i Norge, skriver nyhedsbureauet NTB.

Oppositionen skal have stillet med vicepræsidenten i Venezuelas oppositionskontrollerede nationalforsamling, Stalin Gonzalez, og den tidligere folkevalgte politiker Gerardo Blyde.

Siden oppositionsleder Juan Guaidó i januar udråbte sig selv som midlertidig præsident, har Venezuela befundet sig i en forfatningsmæssig krise.

Guaidó har forgæves forsøgt at få Venezuelas militærs støtte i forsøget på at vælte landets præsident, Nicolas Maduro. Han mener, at Maduros genvalg i maj 2018 var ulovlig.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Beredskabet bad om politi-assistance til at dæmpe unge bilister: - De ræsede om ørerne på os

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Randers HK For abonnenter

Stort portræt af Katrine Larson: Guldpigen der gik en anden vej

Annonce