Annonce
forside

Strikketøjet er min redning

Nu er jeg begyndt. 34 masker og noget garn, der changerer i farverne. Store pinde og en besked til kæreste og børn om, at jeg ikke vil forstyrres en halv til en hel time hver aften efter aftensmaden.

Jeg er begyndt at strikke.

Ikke noget særligt. Måske bliver det bare til et halstørklæde til min datters staldjakke. Hendes pony er sikkert totalt ligeglad med, hvordan resultatet kommer til at se ud, og med utallige års pause i håndarbejdet, er der immervæk stor risiko for, at det, jeg ender med at få strikket, ligner noget, der er løgn!

Men hold da op, hvor jeg nyder at sidde der i sofaen og strikke løs.

Det er terapi for sjælen.

Når jeg sidder der og strikker, får jeg nemlig mulighed for at tænke dagen igennem. Hvad gik godt? Hvad gik skidt?

Og jeg får mulighed for at filosofere over, hvad der sker i resten af verden.

Hvordan skal det gå med USAs nye præsident? Er han virkelig så rablende gal, som folk siger, han er, eller er han i virkeligheden den, der kommer til at redde verden?

Og hvordan med miljøet - hvor længe kan vi holde til, at isen smelter, fordi temperaturen stiger, og er det i orden, at der er dage i storbyer ovre østpå, hvor man intet kan se på grund af luftforurening?

Og hvad stiller vi i grunden op med det kæmpestore affaldsbjerg, der flyder rundt på et af de store have på jordkloden og vidner om et stort, menneskeskabt overforbrug af plastik?

For slet ikke at tale om den teknologiske udvikling - hvordan skal vi forholde os til den?

Jeg så for et stykke tid siden en udsendelse i tv, som handlede om, hvordan man andre steder i verden har medarbejdere, der frivilligt vælger at få indopereret en lille chip i deres hånd. Med den kan de åbne kode-låste døre på deres arbejdsplads. De kan åbne computere uden at skulle huske passwords, og de kan hele tiden holde styr på tiden.

Sådan et tv-indslag fik det til at risle koldt ned af ryggen på mig. Jeg var nemlig så naiv, at jeg gik og troede, at det der med robotter kun var noget, vi kunne bruge i industrien.

At vi som race kan finde på ligefrem at lade teknologien blive en del af vores kroppe på den måde - ja, det havde jeg altså ikke set komme!

De serverer mange revolutionerende nyheder i radio og tv, på nettet og på de sociale medier, og det kan være svært at skulle forholde sig til det hele.

Jeg har læst et sted, at de gamle indianere yndede at sætte sig på toppen af et bjerg og vente på, at deres sjæl skulle ankomme.

Måske er det i virkeligheden dét, det hele handler om - at man i en fortravlet verden, fyldt med nyheder, er nødt til at skabe sig et frirum, hvor kroppen kan være, indtil sjælen finder frem, og hvor man kan få lov til at "genopstå" som et helt menneske.

Om få dage bliver januar til februar, og jeg tror, jeg snupper en måned mere med strikketøjet.

Eller to, tre, fire...

Ja, jeg ender måske endda med at gå på strikkecafé, som så mange andre danskere gør i denne tid.

Hidtil har jeg undret mig gevaldigt over, at folk gider bruge tid på den slags, men nu har jeg opdaget fidussen.

Det handler om at finde tid - tid til fordybelse.

Når jeg sidder der og strikker, får jeg nemlig mulighed for at tænke dagen igennem. Hvad gik godt? Hvad gik skidt?

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tyra trak det sorte stik hjem

Klimaet styrer klatten. Debatten om vores klodes fremtid har forlængst antaget religiøse dimensioner, hvor der rask væk udpeges syndere og farisæere, hvor den evige frelse ligger i CO2-neutralitet. Vi forpligter os på klimaregnskaber og klimaaftaler. Og det er alt sammen vældig godt. Samtidig opfører kineserne kulværker langs den nye silkevej. Men under de store linjer og ambitiøse målsætninger har vi al skrigeriet. Så må vi ikke spise oksekød, fordi køer er blevet bandlyst i det klimakorrekte selskab. Der udledes gasser, når føden har været igennem drøvtyggerens fem maver. Man taler om fly-skam og slår hårdt ned på flytrafikken, mens klimaaktivister flyver verden rundt til klimatopmøder, hvor målet helliger midlet. Klimaidolet, 16-årige Greta Thunberg, sejler CO2-neutralt til FN-klimamøde i New York i high tech yacht, mens besætningsmedlemmer efterfølgende tager flyet til USA for at sejle båden hjem til Europa. Danske kommuner er gået ind i kampen om at plante flest træer, mens man i Brasilien rask væk brænder urskoven ned. Og det bliver man ved med, indtil man når samme velfærdsstandard som Europa. Skoven skal under plov, selv om det fra europæisk side hævdes, at Amazonas er verdens lunger. Under hjemlige himmelstrøg trak olie- og gasfeltet Tyra det sorte stik hjem, i sporet på det mest grønne folketingsvalg nogensinde. Tyra lukker for hanerne. Ikke for at destruere sig selv, men for at få sig en gevaldig make-over til 21 milliarder kroner, så hun sikrer gassen til de små hjem de næste 25 år. Hun skal have nye ben, for de gamle er sunket seks meter ned i havbunden. Et arbejde, der strækker sig over tre år. I den periode må vi hente vores gas i Tyskland, der igen er afhængig af Putins gas. Debatten om køerne har været mere skinger end debatten om den Nordsøaftale, der er blevet indgået for at sikre os gas i hanerne, penge i statskassen og dermed penge til at lave velfærd for. "Money Makes the World go Around". Så takket være Tyra får vi råd til at stille en bøf på middagsbordet også i fremtiden - klimadebat eller ej.

Randers HK For abonnenter

Agesen fra Gråkjær Arena: Gode hold vinder også på dage under niveau

Randers FC

Cheftræner før kamp mod AC Horsens: Jeg ved godt, at folk gerne vil have Kamara på banen

Annonce