Annonce
Læserbrev

Sundhed. Bedre beskæftigelse for mennesker med cerebral parese

Det er et paradoks, at mange virksomheder skriger efter arbejdskraft, når vi samtidig ved, at mange med handicap leder efter arbejde. Der er en stor gruppe, som både kan og vil – men som aldrig får mulighed for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Når det gælder mennesker med cerebral parese (spastisk lammelse) er den helt gal. De seneste tal viser, at kun 1/3 af alle voksne med cerebral parese har lønarbejde som hovedindkomst. Et tal, der ovenikøbet har været faldende over tid. Og desværre er der ikke meget, der tyder på, at vi har fået vendt skuden.

For faldet i beskæftigelsen afspejler et tilsvarende fald i uddannelse. Alt for få, og desværre også færre og færre unge med cerebral parese, får en uddannelse. Hvor op imod 80 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse, så er tallet for unge med cerebral parese kun ca. 35 procent.

Meget tyder på, at vi oplever en ond spiral. Mindre uddannelse betyder dårligere muligheder på arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at vi får vendt udviklingen. Efter flere år med fokus på inklusion i folkeskolen er vi nødsaget til at skabe et tilsvarende fokus på inklusion i ungdomsuddannelserne.

Derfor venter der de nyvalgte politikere en bunden opgave. Der skal oprustes massivt på de tiltag og initiativer, som er nødvendige for at sikre, at ungdomsuddannelserne også kan rumme unge med handicap. Det gælder ungdomsuddannelserne bredt, men det gælder måske i særlig grad erhvervsuddannelserne, som har særligt svært ved at tiltrække elever med forskellige udfordringer som for eksempel cerebral parese.

CP Danmark (tidl. Spastikerforeningen) er en handicappolitisk organisation, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for de 10.000 mennesker i Danmark, der har cerebral parese (spastisk lammelse).

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når asfalt fortæller historie

Tre klatter asfalt, den ene noget større end de to andre, fortæller lokal Randers-historie. Hver for sig beretter de om en tid, der aldrig kommer igen. De givne mængder asfalt er dels for nogen tid siden brugt på Aarhusvej, dels for ganske nylig på Grenaavej og i Toldbodgade. Alle tre steder har der i tidligere tid kørt tog - og ingen af stederne kommer det nogensinde til at ske igen. På Aarhusvej betyder asfalten hen over jernbaneskinnerne, at sporet fra Randers Banegård mod den tidligere Strømmen Station nu er blindt. Persontrafikken blev indstillet i maj 1971, men en - formentlig kostbar - shuntbane blev anlagt, så de tilbageværende godstog, primært til og fra Pindstrup, i stedet for at køre over Den Blå Bro førtes over Gudenå ad samme spor som den jyske længdebanes. Den sidste rest af trafik var som bekendt veterantog fra Randers til Allingåbro, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte den opgives. I dag er der alene skinnecykler tilbage. Og pengene til shuntbanen er spildt. Næppe mange husker at have set godstog passere Grenaavej. Så overkørslen her har været ubenyttet i årtier. Mere lystigt gik det jo for sig i Toldbodgade. Det hed sig i mange år, at på det spor kørte samtlige DSBs tog - nemlig de nye, der blev bygget på Scandia, og de gamle, der skulle til reparation samme sted. Nu er trafikken forlængst indstillet, og asfalteringen har sat en stopper for den ganske originale idé, som en frivillig ved sporbyen luftede her i avisen forleden, nemlig indsættelse af skinnebusser mellem havneområdet og den kommende togrestaurant i sporbyen. De nævnte klatter asfalt betegner hver for sig den endegyldige afsked med en trafikal epoke, hvor biler har afløst tog. Det gælder både for personer og gods. Den tid er forbi, da enhver havn med respekt for sig selv var besporet, som det hedder i jernbanesproget. I dag ligger sporene nærmest bogstaveligt talt i vejen på Randers Havn. De formodes fjernet, når området skal renoveres - med nye klatter asfalt.

Annonce