Annonce
Danmark

Sundhedsordførere: Nu må ministeren stoppe omskæringslægen

Sundhedsminister Magnus Heunicke forventer, at Styrelsen for Patientsikkerhed hurtigt rykker ud for at tjekke om der er tilstrækkelig dokumentation for de omskæringer, som Said El-Batran har oplyst til avisen Danmark, at han har foretaget i år. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sundhedsordfører fra begge sider af salen er rystede over, at styrelse har kunne begå så grove fejl, at retten ikke har kunnet stoppe den omstridte omskæringslæge Said El-Batran.

Det kan godt være, Styrelsen for Patientsikkerhed har jokket i spinaten, så det ikke lykkedes den at få stoppet lægen og kirurgen Said El-Batrans mulighed for at omskære. Men det bør aldrig komme hans kommende patienter til skade.

Det mener en række sundhedsordfører fra begge sider af salen, som nu presser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at afsøge alle mulige og umulige muligheder for at stoppe omskæringslægen, efter sagen mod Said El-Batran blev afvist af retten i Odense, fordi styrelsen ikke havde anlagt sagen ordentligt.

- For nu at sige det på mildt dansk, er dette ualmindeligt træls. Jeg er rystet over, hvad denne læge har sluppet afsted med over mange år, og det er jo helt og aldeles uacceptabelt, at han får lov at fortsætte. Jeg har kunnet læse i avisen Danmark, at han har meget høje tanker om sig selv, men faktum er jo, at han ikke lever op til den faglige standard. Skal vi virkelig acceptere, at vi bliver nødt til at vente til næste gang, han laver en fejl, før vi får mulighed for at stoppe ham? Og hvilken lille dreng vil det så komme til at gå ud over, siger Kirsten Normann Andersen (SF), sundhedsordfører.

Hun vil nu gå til sundhedsminister Magnus Heunicke og kræve, at han finder en løsning.

- Jeg føler mig magtesløs og frustreret. Vi skal finde en måde at stoppe ham på, siger hun.

Annonce

Skal loven ændres

Samme linje befinder DF's Liselott Blixt sig på. Hun mener, at der er så mange uafklarede spørgsmål i sagen, at hun ud over også at kræve en løsning fra ministeren, vil kalde ham i samråd.

- Hvordan kan vi give en læge lov til at lemlæste folk, bare fordi styrelsen laver en fodfejl? Det er simpelthen uacceptabelt. Hans retssikkerhed skal ikke vægte højere end menneskeliv, siger hun.

Og hvis ministeren ikke kan stoppe Said El-Batran, vil Liselott Blixt have kigget på, om der kan laves ændringer i loven.

- Så bliver vi nødt til at se på, om styrelsen skal have mulighed for at stoppe læger permanent uden, at der skal en dommer ind over, siger hun.

I Konservative er Per Larsen rystet over, at styrelsen kan fejle, som den har gjort.

- Det kan man ikke tage nok afstand fra. Det er jo ganske pinligt. Nu kan denne læge så forsætte, bare fordi de klokker i det. Det skal stoppes hurtigst muligt. Jeg har desværre ikke noget bud på hvordan, men det vil jeg bede ministeren om at finde ud af, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har allerede forlangt en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed på baggrund af en tidligere fejl i forløbet. Enhedslistens Peder Hvelplund vil nu bede ministeren inddrage den seneste brøler i redegørelsen og speede processen op.

- Og så må ministeren finde en mulighed for at stoppe lægen. Det er jo absurd det her. Det må være muligt at rette op på sådan en fejl, siger Peder Hvelplund.

Minister: Ikke plads til fejl

Magnus Heunicke oplyser til avisen Danmark, at redegørelsen kommer til at omfatte styrelsens seneste fejl.

- Det er stærkt utilfredsstillende og bekymrende, at denne læge kan forsætte på grund af en procedurefejl. Jeg ser med meget stor alvor på det. Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: Der er ikke plads til sådanne fejl, siger Magnus Heunicke.

- Hvad vil du gøre ved det?

- Situationen skal under kontrol. Jeg kan læse hos jer, at han siger, han har deltaget i op mod 90 omskæringer i år. Som jeg forstår det, er de indgreb ikke blevet dokumenteret. Derfor vil styrelsen tage fat i ham med det samme. Er der det mindste at udsætte, skal han stoppes med det samme - uden at der bliver begået fejl undervejs.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce