Annonce
Læserbrev

Sundhedsreformens muligheder for Favrskov Kommune

Vi har behov for stærke og moderne sundhedshuse i Favrskov Kommune. Vi skal sikre, at alle borgere, unge som gamle, ikke skal rejse langt og uden for kommunen ved ukomplicerede plejeopgaver som for eksempel sårpleje, blodprøver og skift af forbindinger.

Derfor er regeringens og Dansk Folkepartis sundhedsreform af afgørende betydning for os, hvor det nærmeste sygehus ligger uden for kommunegrænsen. Sundhedsreformen lægger op til, at der i det sundhedsfællesskab, som vi bliver en del af, vil være 175 millioner kroner til at udbygge og modernisere eksisterende og nye sundhedshuse.

I Favrskov Kommune bliver vi en del af fællesskabet omkring sygehuset i Randers sammen med Randers, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Det betyder, at vi i udgangspunktet er tilknyttet Randers Sygehus på samme måde som i dag. Den store ændring er, at vi med de moderniserede sundhedshuse vil kunne klare flere sundhedsfaglige opgaver i egen kommune. I tillæg kommer der to ekstra akutlægebiler i fællesskabet. Og der oprettes 32 uddannelsesstillinger i det østjyske for dem, der ønsker at blive praktiserende læger, sådan du også i fremtiden er sikret en fast familielæge.

Hvis du eller din nabo får behov for mere specialiseret behandling, vil du med sundhedsaftalen være sikret behandling af de bedste læger. Uanset om de holder til i Skejby, Viborg eller på Rigshospitalet. Med afskaffelsen af regionsrådene sikrer regeringen og Dansk Folkeparti et samarbejde på tværs af hele landet, hvor du som patient er sikker på at blive sendt til det mest optimale hospital – både hvad angår ventetid og faglighed.

Alt i alt sikrer aftalen for os i Favrskov Kommune, at vi kan blive i kommunen, når det ikke er særlig svært. Er det derimod kompliceret, er vi sikret at blive behandlet af de kyndigste hænder og klogeste hjerner i landet. Det er trygt for dig og mig.

Annonce
Anders G. Christensen. Pressefoto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Når asfalt fortæller historie

Tre klatter asfalt, den ene noget større end de to andre, fortæller lokal Randers-historie. Hver for sig beretter de om en tid, der aldrig kommer igen. De givne mængder asfalt er dels for nogen tid siden brugt på Aarhusvej, dels for ganske nylig på Grenaavej og i Toldbodgade. Alle tre steder har der i tidligere tid kørt tog - og ingen af stederne kommer det nogensinde til at ske igen. På Aarhusvej betyder asfalten hen over jernbaneskinnerne, at sporet fra Randers Banegård mod den tidligere Strømmen Station nu er blindt. Persontrafikken blev indstillet i maj 1971, men en - formentlig kostbar - shuntbane blev anlagt, så de tilbageværende godstog, primært til og fra Pindstrup, i stedet for at køre over Den Blå Bro førtes over Gudenå ad samme spor som den jyske længdebanes. Den sidste rest af trafik var som bekendt veterantog fra Randers til Allingåbro, men af sikkerhedsmæssige årsager måtte den opgives. I dag er der alene skinnecykler tilbage. Og pengene til shuntbanen er spildt. Næppe mange husker at have set godstog passere Grenaavej. Så overkørslen her har været ubenyttet i årtier. Mere lystigt gik det jo for sig i Toldbodgade. Det hed sig i mange år, at på det spor kørte samtlige DSBs tog - nemlig de nye, der blev bygget på Scandia, og de gamle, der skulle til reparation samme sted. Nu er trafikken forlængst indstillet, og asfalteringen har sat en stopper for den ganske originale idé, som en frivillig ved sporbyen luftede her i avisen forleden, nemlig indsættelse af skinnebusser mellem havneområdet og den kommende togrestaurant i sporbyen. De nævnte klatter asfalt betegner hver for sig den endegyldige afsked med en trafikal epoke, hvor biler har afløst tog. Det gælder både for personer og gods. Den tid er forbi, da enhver havn med respekt for sig selv var besporet, som det hedder i jernbanesproget. I dag ligger sporene nærmest bogstaveligt talt i vejen på Randers Havn. De formodes fjernet, når området skal renoveres - med nye klatter asfalt.

Annonce