x
Annonce
Danmark

Sundhedsstyrelsen såede tvivl om regeringens vidtgående hastelov

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I en hidtil ukendt mail har Sundhedsstyrelsen stået tvivl om en række af regeringens vidtgående initiativer.

Sundhedsstyrelsen har sået tvivl om regeringens hastelov, der indeholder vidtgående tiltag, som skal afbøde konsekvenserne af udbruddet af coronavirus.

Annonce

Det viser en hidtil ukendt mail fra Sundhedsstyrelsen. Det skriver både Berlingske og Information.

Først kort før vedtagelsen af loven torsdag blev landets folkevalgte orienteret om den centrale oplysning, da svaret blev oversendt til Folketinget. Loven blev vedtaget på rekordtid.

I brevet skriver Sundhedsstyrelsen, at den ikke har kunnet "foretage en grundig sundhedsfaglig vurdering af det foreslåede".

Det fører til hård kritik af regeringen fra støttepartierne.

Kritikken kommer, efter at Sundhedsstyrelsen lørdag fastslog, at lukningen af Danmarks grænser for alle, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål, ikke er sket ud fra en sundhedsfaglig begrundelse.

Regeringens lovforslag indeholder muligheden for at forbyde forsamlinger med mere end 100 personer.

Det giver også mulighed for at tvangsindlægge, tvangsbehandle og tvangsisolere folk, der er smittet eller formodet smittet med coronavirus.

En del af hastelovens tiltag findes allerede i epidemiloven, men hasteloven udvider tiltagene og lader sundhedsminister Magnus Heunicke (S) stå for det.

Sundhedsstyrelsen ville hellere støtte "en revision og modernisering af epidemiloven", som med fordel kunne tage udgangspunkt i den svenske. Det ville dog tage længere tid.

Lovforslaget indeholdte et forslag om at give politiet og myndighederne adgang til borgeres hjem uden retskendelse. Men der var for tungtvejende politiske indsigelser.

Informationen om den kritiske mail fra Sundhedsstyrelsen blev først sendt til Folketinget halvanden time før vedtagelsen af lovforslaget, hvorfor en del lovgivere simpelthen ikke har læst den.

- Vi finder umiddelbart, at det aktuelle Covid-19-udbrud ikke kan begrunde sådanne væsentlige ændringer i epidemiloven, lød det fra Sundhedsstyrelsen.

Flere partier kræver en forklaring fra sundhedsminister Heunicke. Han understreger, at det er en politisk beslutning.

- Det her er et spørgsmål om dage, og det handler om at gøre det hurtigt, fordi man ellers risikerer at gøre det for sent og dermed bringe danskernes sundhed i fare, siger han til Berlingske.

Han afviser al kritik fra støttepartierne, og at det skulle være gået for stærkt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Danmark

Live: Coronavirus ændrer studentereksamen - alle afgangselever skal op i færre fag 

Randers

31-årig havde hash i underbukserne

Annonce