Annonce
Danmark

Syddansk V-formand undviger spørgsmål om opbakning til Løkke

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Efter møde i Venstres bagland i Region Syddanmark afviser formand at svare på, om der er opbakning til Løkke.

Efter et mere end to timer langt møde mellem Venstres kommuneformænd i Region Syddanmark har formanden for Venstre i Region Syddanmark, Leif Krarup, ingen kommentarer til, hvorvidt der fortsat er tillid til Venstres ledelse.

- Vi har haft en god og åben drøftelse af de forhold, vi har i Venstre, og det har vi betragtet som et internt møde, og det gør vi fortsat, og det tager vi nu med til hovedbestyrelsesmødet, siger Leif Krarup.

Direkte adspurgt om der er tillid til ledelsen i Venstre, svarer Leif Krarup, at han ikke har nogen kommentarer.

Han bekræfter, at det eneste punkt på mødets dagsorden var fremtiden for Venstres ledelse.

De omtrent 25 deltagere i mødet forlod alle mødelokalet i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, som ligger lidt uden for Kolding, uden at give nogen kommentarer.

Venstre holder hovedbestyrelsesmøde 30. og 31. august, hvor formandskabet i partiet skal drøftes.

De sidste par dage har der været en række møder i Venstres bagland.

Onsdag aften var formændene for Venstres kommuneforeninger i Region Nordjylland samlet på Hotel Søparken i Aabybro.

Her bekræftede formanden Pernille Roth efterfølgende til TV2, at formandskabet i partiet havde været et emne på mødet, men at selve drøftelserne holdt de internt i partiet.

Jyllands-Posten skriver dog torsdag aften, at kilder fortæller, at der efter mødet onsdag er blevet sendt en bekymret mail til formand Lars Løkke Rasmussen, næstformand Kristian Jensen og partisekretær Claus Richter.

Kilderne har oplyst til avisen, et kommuneformændene i regionen er i tvivl om, hvorvidt det nuværende formandskab kan bringe partiet tilbage på rette kurs.

Mandag mødes kommuneformændene i Region Midtjylland, og onsdag er der møde i Region Sjælland.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce