Annonce
Danmark

Syge Kevin overvåget af kommunen: Skulle forklare Netflix-forbrug

Kevin Juhl Pedersen har oplevet, at Billund Kommune har kigget hele hans privatøkonomi efter i sømmene. Foto: Martin Ravn

Netflix-konto, bankudtog og elforbrug. Alt privatforbrug blev undersøgt af kommunen, da Kevin Juhl Pedersen blev mistænkt for at svindle med sin ressourceforløbsydelse.

Kommunal kontrol: Hvorfor abonnerer du på Netflix? Hvad lavede du i Aarhus den dag? Hvilket arrangement har du købt billet til på Ticketmaster.dk? Spørgsmål som disse har 23-årige Kevin Juhl Pedersen måttet stå på mål for, mens Billund Kommune har kigget hele hans privatøkonomi efter i sømmene.

Det skriver Fagbladet 3F.

På grund af mistanke om snyd med sin ressourceforløbsydelse har han siden september 2018 ufrivilligt været fanget som midtpunkt i kommunens opslidende kontrolarbejde. Gennem en frivillig udlevering af Kevin Juhl Pedersens kontoudtog fra de seneste 12 måneder har Billund Kommune overvåget alt fra hans kørsel, spisevaner, kontooverførsler og forbrug af streamingtjenester.

- Jeg gav dem lov til at kigge min økonomi igennem, men jeg blev meget overrasket over, at de gennemgik mit kontoudtog ned til mindste detalje. De ved jo uhyggeligt meget om mig nu, fortæller han.

Kevin Juhl Pedersen røg på ressourceforløbsydelse, efter han i 2017 blev invalideret på grund af et alvorligt piskesmæld, han pådrog sig ved en bilulykke.

På det tidspunkt boede han stadig hjemme hos sine forældre. Men et år efter ulykken besluttede han sig fra at flytte hjemmefra.

Det betød, at satsen for hans ressourceforløbsydelse steg, fordi den blev ændret til udeboende. Og det fik Billund Kommune til at igangsætte en stikprøvekontrol.

- De sagde, at det var en stikprøvekontrol, men jeg følte mig meget mistænkeliggjort under de samtaler, jeg havde med kommunen, fortæller han.

Under et af møderne med kommunens kontrolenhed blev Kevin Juhl Pedersen konfronteret med oplysninger om både hans eget og hans forældres elforbrug.

Oplysninger, som var hentet uden samtykke. Det fremgår af de aktindsigter, som Fagbladet 3F har fået af Billund Kommune.

Kontrolenheden mente at kunne dokumentere, at forbruget hos forældrene ikke var faldet nok til, at det kunne være tale om en reel udflytning.

- Det kom som et chok, da de sagde, at de havde fået fat i de her oplysninger. Jeg havde jo været samarbejdsvillig fra starten af og givet dem adgang til min konto, men så går de bare bag ryggen på mig, siger han.

Kevin Juhl Pedersen begrundede det manglende fald i elforbruget hos forældrene med, at de var i gang med at renovere og derfor brugte ekstra el i den periode, selv om han var fraflyttet adressen.

- Men det var, som om de ikke købte den forklaring, siger Kevin Juhl Pedersen, der bor i Grindsted.

Det var dog ikke kun Kevin Juhl Pedersens elforbrug, som fangede kommunens interesse. Kontrolmyndigheden satte blandt andet spørgsmålstegn ved hans brug af streamingtjenester som Netflix, Viaplay og iTunes

- De var meget interesseret i at få at vide, hvordan jeg kunne se film med mine skader. Og hurtigt begyndte de også at sætte spørgsmålstegn ved, om jeg nu var så invalideret, som det ellers fremgik i min sygejournal, fortæller Kevin Juhl Pedersen.

Som en følge af ulykken lider han af koncentrationsbesvær, nakkesmerter og hovedpine. Derfor mente Billund Kommune ikke, at det burde være muligt for ham at se film og tv-serier. Også et arrangement, som Kevin Juhl Pedersen havde købt billetter til over websitet Ticketmaster.dk, kom under kommunens lup.

- De antog automatisk, at det var en koncert, jeg havde købt billetter til, og de forstod ikke, hvordan jeg kunne klare det, når jeg nu havde klaget over mine nakkesmerter, siger han.

I virkeligheden var det et standupshow, Kevin Juhl Pedersen havde købt billetter til.

- I starten var jeg selv i tvivl om, hvorvidt det var muligt for mig at tage med til det. Men det var et show, hvor man skulle sidde ned hele tiden, og derfor valgte jeg alligevel at tage med mine venner ind for at se det, forklarer han.

Efter flere indsigelser fra 3F Varde/Billund valgte Billund Kommune 21. december 2018 at afslutte Kevin Juhl Pedersens kontrolsag. Kevin Juhl Pedersen sidder dog stadig tilbage med chokket.

- Jeg følte mig helt vildt stresset, fordi jeg bare skulle give den ene forklaring efter den anden. Og man stod alligevel bare tilbage med følelsen af, at de ikke rigtig troede på en, fortæller han.

Presset gjorde det også vanskeligt for ham at varetage sit arbejde i en lokal bilforhandler, han var i praktik hos.

- Jeg glemte tit opgaver på mit praktiksted, fordi det med kommunen bare fyldte så meget. Det har virkelig været svært. For jeg prøver jo bare at leve så almindeligt og normalt liv, som jeg nu er i stand til, siger Kevin Juhl Pedersen.

Billund Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen for Fagbladet 3F, og det er heller ikke lykkedes avisen Danmark at få en kommentar fra kommunen.

Annonce

Sådan har vi gjort

Det var Fagbladet 3F, der først fortalte om Kevin Juhl Pedersens oplevelser med Billund Kommune. Fagforeningen 3F's afdeling i Varde/Billund har rådgivet ham og gjort indsigelser over for kommunen. Billund Kommune har ifølge Fagbladet 3F ikke ønsket at kommentere sagen over for bladet. Avisen Danmark har også forgæves forsøgt at få en kommentar fra kommunen i går.

Ifølge Kevin Juhl Pedersen er han blevet stresset og følt sig presset af Billund Kommunes overvågning. Foto: Martin Ravn
Billund Kommunes mistænksomhed over for Kevin Juhl Pedersen blev optrappet, efter at han flyttede hjemmefra. Foto: Martin Ravn
Billund Kommune valgte i december sidste år at stoppe kontrolsagen mod Kevin Juhl Pedersen efter indsigelse fra 3F. Foto: Martin Ravn
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce