Annonce
Danmark

Syn kun ældre biler: Jævnlige bilsyn øger ikke trafiksikkerheden

Ehsan Ahmadian fra Bilsyneksperten igang med et rutinesyn. Foto: Nils Svalebøg
Analyse fra Cepos viser, at periodiske bilsyn ikke øger trafiksikkerheden. Man bør kun syne ældre biler og fokusere mere målrettet på de fatale fejl, når bilen skal til syn, mener tænketanken.

Bilsyn: Som bilejer skal man hvert andet år hive penge op af lommen, når bilen skal til syn. Og hvis ikke bilen bliver godkendt i første omgang, skal man forberede sig på at lægge endnu flere penge fra til forbedringer og reparationer, så bilen er sikker, når man bevæger sig ud på vejene.

Men det tilbagevendende bilsyn betyder ikke, at der sker færre ulykker på de danske veje. Det viser en ny undersøgelse, som tænketanken Cepos har lavet på baggrund af studier fra blandt andet Norge, New Zealand og Japan.

Selv om en række studier viser, at biler med færre tekniske fejl er mere sikre, og at biler der bliver synet, har færre tekniske fejl, betyder det ikke, at der sker færre uheld, når bilerne bliver synet hvert andet år.

Det skyldes ifølge specialkonsulent ved Cepos, Jonas Herby, sandsynligvis, at bilisterne ændrer adfærd, når der er krav om periodisk syn. Bilejerne er nødt til løbende reparere småfejl på bilerne, hvilket i sidste ende kan det betyde, at de udskyder beslutningen om at købe en ny bil, som er mere sikker.

- Man har svært ved at dokumentere, at de periodiske syn giver en forberedt trafiksikkerhed. Og en af grundene kan blandt andet være, at bilparken bliver ældre, fordi man løbende reparerer på den. Dermed fremstår bilen nyere efter 15 år med periodiske syn, end den gør, hvis den ikke blev synet så ofte. Og derfor er man mere tilbøjelig til at beholde sin gamle bil end at skifte den ud med en helt ny og mere sikker.

Annonce

Kører mere risikabelt

Tendensen med at blive ved med at reparere på sin gamle bil er ifølge Jonas Herby ikke den eneste årsag til, at de periodiske bilsyn ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden. Han peger også på muligheden for, at bilejerne kører mere risikabelt og hurtigere, efter de har fået synet deres bil, end de normalt ville gøre.

- Hvis staten går ind og regulerer et bestemt område, ser man ofte en ændring i adfærden hos befolkningen. Da man påbød sikkerhedsseler, steg antallet af ulykker, fordi folk begyndte at køre mere risikabelt. Og det er sandsynligvis noget af det samme, vi ser, når det kommer til periodiske bilsyn.

- Det, at staten har et lovkrav om, at man skal syne sin bil hvert andet år, kan desuden betyde at bilejerne overlader sikkerheden til staten. Hvis bilen lige er blevet synet, kan opfattelsen være, at den er i fin stand indtil næste gang, den skal til syn - også selv om der måske er noget, der er begyndt at lyde underligt.

Kun ældre biler skal synes

Fordi det periodiske bilsyn ifølge Cepos' analyse ikke har nogen effekt på trafiksikkerheden, foreslår tænketanken, at man udelukkende syner ældre biler og samtidig målretter bilsynet på de mere fatale tekniske fejl som for eksempel bremsetjek.

- Først og fremmest bør man forbedre reguleringen ved at reducere omkostningerne til det periodiske syn. Det kunne man blandt andet gøre ved at fokusere på fatale fejl frem for revner i baklys eller lignende - og fokusere på fejl, der dokumenteret reducerer antallet af uheld. I første omgang kunne man hæve aldersgrænsen for første syn til 10 år frem for de nuværende fire år.

- Men hvis man skal afskaffe de periodiske syn for nyere biler, hvordan sikrer man så, at bilerne fortsat er sikre at køre i?

- Det er bilisternes ansvar, at man ikke forårsager uheld og dermed også sikre, at man kører rundt i en bil, der er sikker at køre i.

Forsikringen skal i spil

I stedet for at loven kræver, at bilejerne skal møde op i en synshal for at få synet deres bil, foreslår Cepos et andet system, som kan være med til at øge trafiksikkerheden på vejene.

- Det bedste ville være at overlade kontrollen af køretøjernes tekniske stand til markedet. Det kan gøres ved at lade det være op til forsikringsselskaberne at fastsætte kravene over for kunderne. Det kræver selvfølgelig, at de erstatninger, forsikringsselskaberne skal betale på vegne af bilisten i forbindelse med et uheld, svarer til de omkostninger, bilisten har påført andre, herunder også skader på legeme, lyder det fra Jonas Herby.

Derfor mener Cepos, at regeringen bør arbejde for, at biler kun synes i et omfang, hvor man kan dokumentere en positiv effekt på trafiksikkerheden, hvilket man ifølge analysen ikke kan i dag, hvor bilerne bliver synet hvert andet år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Randers FC-profil efter overlegent oplæg: Dejligt at sende en gammel Randers-spiller ud efter pølser

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce