Annonce
Debat

Tørklæde-sagen: Uoplyst chefredaktør

Arkivfoto: Keld Navntoft/Scanpix

Læserbrev: Efter at blive afvist at blive serviceret af en ikke-tørklædeklædt ekspedient, kontaktede jeg varehuschefen, Rolf i Føtex, på Mariagervej, der på telefon svarede mig: "Jeg forstår, at du har været i butikken. Som varehuschef ønsker jeg ikke at beskæftige mig med dette. Du kan jo bare blive væk". Herefter blev røret lagt på.

Jeg henvendte mig, da der i Salling Gruppens (Føtex) medarbejderhåndbog på side 10 står: "Tatovering er tilladt, så længe den ikke indeholder politiske, religiøse eller andre tegn eller symboler, som er diskriminerende eller anstødelige".

Og graver Axel Præstmark en lille smule dybere, vil han i grundlovens §4 finde "at statsreligionen er den luthersk evangeliske folkekirke", ligesom man i §67 finder, at "Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud ... dog at intet læres eller foretages, som strider mod den offentlige orden".

Med andre ord vi har religionsfrihed, såfremt den praktiseres privat og ikke påtvinges tredjepart. Som eksempel har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved dom i 2001 godkendt afskedigelsen af en lærerinde i Schweiz, der ønskede at bære muslimsk tørklæde i undervisningen. "Domstolen fandt det at bære tørklæde vanskeligt at forene med ligestilling mellem kønnene samt med de budskaber om frihed, respekt for andre".

Hvor vil jeg så hen med at dette?

Redaktøren forsøger sig ud fra et globalistisk tankesæt er udstille andre med anden holdning som være uoplyste grøftegravere. Mon Rolf vil acceptere ekspedienter med rygmærker i Føtex? Eller religiøse sekter stå og prædike udenfor Føtex? Næppe!

Det er angivet i personalehåndbogen, at man ikke må fremstå med religiøse tegn eller symboler, som kan virke anstødelige, så når varehuschefen i lyset af dette skal udråbes som hverdagshelt, er det grænsende til at være blasfemisk overfor de mange ikke-tørklædeklædte kunder.

Måske skulle både Rolf og Axel Præstmark reflektere, inden de lægger røret på, og når avisen bruger ordet integration, må man gå ud fra, at avisen mener assimilering.

Og skulle man så nævne trolden ved dens navn. Er islam en religion, eller er islam en totalitær ideologi, og ikke mindst hvem er det, der skal assimileres? Er det kunderne, der skal assimileres til islam, eller er det de sekteriske grupper, der skal assimileres til det vestlige kristne demokrati?

Føtex er stærkt bundlinjefikseret. Det handler om at købe billigt ind og sælge dyrt. Mon ikke det har betydning, at der i assimilerings navn gives tilskud når 2.g'ere skal ud på arbejdsmarkedet. Dog har jeg noteret mig, at Føtex vælger at betale religiøse afgifter.

Jeg er medlem af den danske folkekirke. Hvad ville der stå i chefredaktørens leder om Føtex skulle betale særafgift til den danske folkekirke? Mon ikke chefredaktøren og varehuschefen skulle anerkende, hvad der er den danske statsreligion, og at man måske skulle afstå fra fremme specielle totalitære ideologier og religioner.

Hvorfor skal det være så svært for Føtex at anvise en ikke-tørklædeklædt ekspedient?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Man kender et samfund på, hvordan det behandler sine svageste

Læserbrev: Det er med stor bekymring, at min familie har læst budgetforslaget om besparelser på specialskoleområdet. Vi har en datter, som går på Vesterbakkeskolen, og som har behov for netop dét, den skole kan tilbyde: en lille klasse (maksimum 8-10 elever) en tilgængelig voksen, der kan guide 80 procent af tiden særligt tilrettelagt undervisning med brug af pictogrammer og TTT undervisning i langsomt tempo og med mange, mange gentagelser over lang tid handicap- og diagnoseindsigt på specialist-niveau særlige faciliteter, som rideterapi, sanserum, specialcykler, balanceredskaber med videre og stort fokus på den motoriske udvikling Rambøll lavede i 2016 en undersøgelse af risiko- og beskyttelsesfaktorer i forhold til udsatte børn. Undersøgelsen konkluderer, at den faktor, der tegner sig for den største beskyttelses-effekt, er en god skolegang. Et handicappet barn har brug for et særligt tilrettelagt skoletilbud for at kunne opnå de mest basale kompetencer som at kunne læse og regne. Opnår barnet ikke det, vil det ikke kunne skrive en indkøbsseddel, læse en busplan, regne ud, om der er penge nok i pungen at købe for og så videre. Livsdueligheden bliver lav, og deraf følger et massivt støttebehov som voksen. Med andre ord; de penge, I sparer nu, kommer vi som kommune til at betale 10 gange, når vores børn bliver voksne og ikke kan de mest basale ting selv. Vores datter er en glad og dejlig pige, og hun fortjener et ordentligt liv - herunder et skoleliv, hvor hun bliver mødt på sine helt særlige præmisser og opnår læring, så hun opnår kompetencer. Der skal specialistviden til og helt særlige rammer, og dem får folkeskolen aldrig. Det er skammeligt, at vi i stedet for at have en specialskole, vi kan være tilfredse med og sætte en ære i det faglige arbejde, der laves der, hellere vil udsulte området, så skolen i stedet bliver et sort hul på kommunekortet. Man kender et samfund på, hvordan det behandler sine svageste - og dette forslag, kære byråd, er en skændsel.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce