Annonce
Danmark

Tandlæger: Sæt prisen ned for tandbehandling

Tandlægebehandlinger er dyre, og det giver ulighed i tandsundhed. Det mener Tandlægeforeningen, som gerne vil have regeringen til at sænke egenbetalingen. Arkivfoto
Alle bør have råd til at betale for en rodbehandling og en krone. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have billigere tandbehandling.

Det er for dyrt at gå til tandlæge. Det mener Tandlægeforeningen, som vil have prisen for behandlinger uden fast pris - blandt andet broer, rodbehandlinger og kroner - sat ned for patienterne. I stedet skal det offentlige betale.

- Egenbetalingen er for høj, og det har en social slagside. Der er en del mennesker, der ikke får de behandlinger, de har behov for, fordi det er for dyrt, og det går ud over den generelle sundhed i samfundet, forklarer Torben Schønwaldt, der er formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge og partner hos Harald Tandlægerne i Vejle.

Annonce

Vi kan se, at den høje egenbetaling har en social slagside. Der er en del mennesker, som ikke får de behandlinger, de har behov for, og det går ud over den generelle tandsundhed i samfundet.

Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen

Patienter betaler - samfundet lider

Problemet findes også i Vejle, har tandlægekæden Godt Smil erfaret. For to år siden tilbød kæden, som også har en klinik i Vejle, gratis tandeftersyn, og det var en succes, mener administerende direktør Anders Bjergegaard.

- Vi fik aktiveret nogle patienter, der ellers ikke ville komme til tandlæge, fordi de ikke havde råd. De havde ikke været forbi tandlægen i 10-15 år! De har ikke råd til dyre behandlinger, men man kan begynde at behandle sygdomme, før det bliver dyrt for samfundet. Man skal jo begynde et sted, siger direktøren.

Tilbuddet blev dog hevet tilbage, fordi tandlæger, der arbejder under overenskomst med det offentlige, ikke må give behandlinger til en anden pris, end der er aftalt i overenskomsten. Og det er for dårligt, mener Godt Smil.

- Dem, der betaler prisen, det er patienterne, siger Anders Bjergegaard.

Retfærdighed for tandsundhed

De faste priser, der indgår i overenskomsten, kommer til debat i år, når Folketinget ser på, hvilken ordning der skal gælde for voksentandplejen fremadrettet.

Godt Smil håber, at de faste priser bliver til maksimumpriser, så den enkelte tandlæge selv må bestemme sin pris.

Tandlægeforeningen håber, at priserne på især de dyre behandlinger som kroner og rodbehandlinger sænkes.

- Vi ønsker mere retfærdighed inden for tandsundhed, siger Torben Schønwaldt.

De penge, patienterne skal spare på tandlægebehandlingerne, skal i stedet komme fra offentlige tilskud, mener han. For tandlægerne kan ikke presse priserne længere ned.

- Der er en grænse for, hvor langt tandlægerne kan presse prisen ned. Selv om de arbejdede gratis, ville det stadig koste mange penge at få lavet nødvendig tandbehandling på grund af den høje egenbetaling, forklarer han.

Tandlægernes nuværende overenskomst er en særlov, der trådte i kraft 1. juni 2018.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Randers FC

Thomasberg skifter fire: Nye offensive esser skal sende Randers FC i top 6

Annonce