Annonce
Radio 4

Teaterdirektør fælder dom over Radio 4: Jeg savner noget bid

Allan Aagaard, administrerende direktør på Aarhus Teater, vil blive ved med at høre Radio 4, selvom han synes, at radioen mangler bid. Arkivfoto: Kim Haugaard.
Aarhus Teaters direktør, Allan Aagaard, hørte næsten altid Radio 24syv. Men nu hvor kanalen er lukket, har han besluttet at give afløseren Radio 4 en chance. Her kommer han med dommen over den nye radiokanal.

Hvad har du lyttet til på Radio 4?

- I dag har jeg lyttet til radioens morgenprogram, "Radio4 Morgen," og så har jeg lyttet til et program, der hedder "Småt op". Der var blandt andet lidt om trøfler, genoplivning, studiestart og buler i bilen.

Hvad synes du om programmerne?

- Jeg synes, der var nogle gode elementer i det. Nu har jeg været stor fan af Radio 24syv, og de har jo haft tid til at øve sig. Man kan godt mærke, at det her er et nyt program og en ny stil, som man skal vænne sig til. Det har været meget blandet. Noget har været rigtig godt, og noget kunne man godt have hevet noget højere op. Eksempelvis var der det her indslag om buler i bilen, der ikke virkede særligt relevant at sende på en landsdækkende radiokanal. Min bilradio er nu altid indstillet på Radio 4, hvor den før var indstillet på Radio 24syv, og jeg synes desværre, at det er blevet en hyggekanal, mens Radio 24syv var mere råt og kontant. Jeg kunne godt lide den profil, 24syv havde. Det var anderledes, end det man var vant til. Der var bid. Radio 4 er for hyggeligt. Det er som om, at der er ikke en klar linje for, hvad man beskæftiger sig med. Der er gode elementer, mens andre ting falder til jorden.

Kunne du finde på at fortsætte med at lytte til Radio 4?

- Ja, og bilradioen skal fortsat være indstillet på Radio 4. De skal have en god chance for at komme i gang. Så jeg giver ikke op. Jeg blev så begejstret for Radio 24syv, og derfor skal Radio 4 også have en chance for at nå op på samme højder. Men så skal de have nogle indslag med mere bid i. Måske noget mere graverjournalistik og noget kritisk journalistik. Ellers bliver det for "hyggenygge".

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Lad os hylde medarbejderne i sundhedsvæsenet

Et dansk medie lavede for nylig en øvelse, hvor man udnævnte de 100 mest magtfulde mennesker i det danske sundhedsvæsen. Udnævnelsen af magtfulde personer er interessant, fordi den er meget symptomatisk for den måde, som mange ser på sundhedsvæsenet for tiden. Medier og politikere fokuserer på magt, økonomi og antallet af eksempelvis sygeplejersker på sygehusene, og det er selvsagt vigtigt, fordi de strukturelle forhold har stor betydning. Men engang imellem savner jeg, at vi også sætter fokus på dem, det hele handler om: Menneskerne i sundhedsvæsnet i form af det dedikerede personale, der gør en stor indsats for patienterne på sygehusene og i kommunerne. Personalet er ikke bare tal i et Excel-ark, og masser af sygeplejersker, læger og andre i sundhedsvæsenet har stor betydning for patienterne, selvom de hverken er chefer eller har formel magt. Mottoet på det tidligere amtssygehus i Aarhus lød: ”Helbrede, lindre og trøste”. Hvis vi ikke kan helbrede, skal vi lindre, og kan vi ikke lindre, skal vi trøste. De tre nøglebegreber er centrale i ethvert pleje- og behandlingsforløb, og vi bør tale langt mere om de medarbejdere, der i hverdagen gør en indsats for at understøtte og forbedre denne pleje og behandling, end om hvem der er placeret hvor på en magtliste. I virkeligheden burde man lave en liste med de medarbejdere i sundhedsvæsenet, der har haft den største betydning for patienternes pleje og behandling gennem tiderne. Listen kan indeholde personer fra hele landet, der for eksempel har udviklet nye metoder, gjort en stor faglig indsats eller iværksat initiativer, der har betydet meget for patienternes hverdag. På Fyn kan det eksempelvis være de sygeplejersker, læger og IT-ingeniører, der på Odense Universitetshospitals telemedicinske enhed har udviklet en patientkuffert til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL-kufferten er en bærbar PC med webcam, og den har givet særdeles gode resultater, som blandt andet kan ses direkte i antallet af genindlæggelser og patienttilfredsheden. I Østjylland kan det være initiativtagerne bag et tilbud om netværksfokuseret sygepleje til unge med kræft udviklet på Aarhus Universitetshospital. Her rustes de pårørende og det øvrige sociale netværk, så de kan støtte den unge med kræft under behandlingsforløbet. Gennem den netværksfokuserede sygepleje skabes rum for den unges normale vækst og udvikling. I Sydjylland kan det være folkene bag et akutteam, som er er oprettet af Esbjerg Kommune i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus. Akutteamet sikrer, at borgerne oplever sammenhængende og trygge forløb ved at give borgerne mulighed for at få akut sygepleje i eget hjem, hvilket forebygger unødvendige indlæggelser og genindlæggelser. I det nordjyske kan det være den sygeplejerske på Aalborg Sygehus, som i samarbejde med Region Nordjyllands innovationsenhed Idéklinikken har opfundet en iltsut for at sikre bedre iltbehandling af børn. Sutten er udformet, så den samtidig fører to slanger med ilt op til barnets næsebor og har vakt så stor begejstring, at den sælges til resten af verden. Og på Sjælland kan det være de sygeplejersker og læger, der står bag ordningen med en børneonkologisk udgående sygepleje på Rigshospitalet. Ordningen aflaster kræftsyge børn og deres familier, der i hjemmet kan få besøge af en sygeplejerske, som kan medicinere, tage blodprøve og oplære familien i pleje- og behandlingstiltag. Jeg anerkender fuldt ud ledernes store betydning for de nævnte initiativer og alle de øvrige formidable initiativer, jeg ikke har nævnt. Uden ledelsesopbakning går det ikke. Samtidig er det bare vigtigt at anerkende, at ildsjælene bag initiativerne også har en stor betydning for patienterne i hverdagen. På trods af besparelser, manglende ressourcer og tidspres gør de en stor forskel ved at skabe omsorg, tryghed og pleje, og det er dem og deres resultater, vi bør få frem i lyset, så mennesker andre steder i sundhedssektoren kan lade sig inspirere af deres arbejde. Lad os sammen hylde dem for at understrege den store betydning, som de har for patienterne, for menneskeheden og ikke mindst velfærdsstaten.

Randers For abonnenter

Se de lokale sol- og vindprojekter hvor naboer kan få betaling - og der hvor de måske går glip af støttekronerne

Annonce