x
Annonce
Østjylland

Therese Vadum tager karantæne-fotos gennem vinduet: - Selvom vi sidder isoleret bag vinduerne, hører vi stadig sammen

Flere østjyder sidder isoleret bag deres vinduer i denne tid. Det har freelancefotograf Therese Vadum besluttet sig for at dokumentere. - Jeg håber, at vi om ti år kan se tilbage på billederne og tænke "det var det, vi gik igennem", siger hun. Se et udpluk af billederne ved at scrolle gennem artiklen. Foto: Therese Vadum
Det kan godt være, at vi i disse tider er adskilt - nogen endda i isolation - men vi er stadig en del af et samfund, mener Therese Vadum, der har sat sig for at portrættere folk i karantæne.

AARHUS: Den sidste uge har freelance-fotograf Therese Vadum været vidt omkring på sin cykel med sit kamera. Hun har nemlig sat sig for at dokumentere den virkelighed, vi lever i lige nu.

Derfor fotograferer hun alle dem, der af den ene eller anden grund er i karantæne lige nu, om det så er fordi, de er smittet med coronavirus, har symptomer eller blot har valgt at isolere sig selv.

- Selvom vi sidder bag vinduer, er vi stadig et samfund og vi hører stadig sammen, siger hun om projektet.

Idéen kommer fra et foto, Therese Vadum tog af sin italienske veninde for fem år siden.

- Min veninde er i karantæne nu. Det billede jeg tog af hende dengang var også bag en rude, og da den italienske historie så gik over i den danske, så jeg en sammenhæng, fortæller Therese.

Annonce

Therese Vadum

  • Therese er 25 år gammel og bor i Aarhus
  • Hun er uddannet fotograf fra Island og arbejder lige nu som selvstændig fotograf
  • Er man i karantæne eller selvvalgt isolation, kan man kontakte Therese Vadum - eventuelt gennem Facebook - og så kommer hun forbi. Hun har allerede fået mange henvendelser, så hun kan desværre ikke love, at hun når forbi alle interesserede
  • På Facebook og Instagram under navnet "Therese Vadum" kan man se alle de billeder, som Therese når at tage

Folk føler sig set og hørt

At fotografere mennesker i karantæne giver Therese Vadum en følelse af sammenhold og nærvær.

- Jeg kommer ud til mennesker, der måske ikke har set andre i flere dage, og så står jeg der pludselig. Vi skaber kontakt uden overhovedet at skabe kontakt. Vi ser hinanden i øjnene, og det vi ser, er det, der betyder noget, siger Therese Vadum.

Hun tænker billedeprojektet som et stort fællesskab.

- Der er nogen der er smittede, nogen der ikke er, nogen der har symptomer. Jeg vil gerne, at projektet kunne være med til at give en følelse af, at det hele nok skal blive godt. Det lyder sukkersødt, men det er også for at vise, at vi har hinanden. Det har vi, uanset hvordan samfundet ser ud, siger Therese Vadum.

I skrivende stund har Therese Vadum fotograferet 100 mennesker og interessen har været overvældende:

- Det er desværre begrænset hvad jeg kan nå, men jeg er mega glad for at folk vil være med, siger hun.

Hun føler heller ikke, at hun er den eneste, der får noget ud af det:

- Folk siger, at de føler sig set og at de føler sig hørt. Vi er jo på en måde under samme tag alle sammen med den her sygdom, og det er vigtigt, at alle føler sig set og hørt, siger Therese Vadum.

Bliver ved så længe det kan lade sige gøre

Therese Vadum håber, at vi alle sammen kan kigge tilbage på billederne om ti år og tænke "det var det her, vi gik igennem".

- At vi kan sige, "det var dengang samfundet blev lukket, men vi stadig formåede at holde sammen", siger hun.

Hun tager sine forholdsregler, når hun hopper på cyklen. Folk får en besked om, at hun er på vej og så står de klar i vinduet, når hun kommer.

- Det er vigtigt for mig, at det er ordentligt. Vi deler ikke håndtag og vi deler ikke et fysisk rum. Jeg kommer ikke indenfor, og hvis det er folk jeg kender, så er det heller ikke sådan, at vi krammer. Vi deler kun øjenkontakt og kropsprog, siger hun.

Derfor håber Therese Vadum også på at kunne blive ved så længe som muligt.

- Jeg bliver ved indtil det ikke længere er forsvarligt, eller hvis der kommer et decideret udgangsforbud, siger hun.

- Der er nogen der er smittede, nogen der ikke er, nogen der har symptomer. Jeg vil gerne, at projektet kunne være med til at give en følelse af, at det hele nok skal blive godt. Det lyder sukkersødt, men det er også for at vise, at vi har hinanden. Det har vi, uanset hvordan samfundet ser ud, siger Therese Vadum.
88-årige Aase fotograferet på sin fødselsdag. Foto: Therese Vadum
Amalie bor i et stort hus sammen med en masse unge menensker, der alle har valgt at isolere sig. Foto: Therese Vadum
Steen og Bente fra Grenaa. Foto: Therese Vadum
Veninderne Dagmar og Heidi. Foto: Therese Vadum
Rasmus bor i Viby og har heldigvis også en have, han kan gå ud i. Han er ikke smittet, men har valgt at isolere sig selv. Foto: Therese Vadum
Foto: Therese Vadum
Foto: Therese Vadum
Foto: Therese Vadum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Skrædder Mamad Abdullah fra Underværket syr engangsmundbind: - Vi må alle forsøge at hjælpe, hvor vi kan

Danmark

Liveblog: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Annonce