Annonce
Danmark

Thulesen Dahl: - Vi tog for givet, at folk kender Dansk Folkeparti

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl må nu kigge langt efter vælgerne. Fra at være Danmarks næststørste parti med over 20 procent af stemmerne ligger partiet nu nede på seks procent i flere meningsmålinger. - Vi har ikke været gode nok til at formidle vores politik, erkender han.
Løsningen på Dansk Folkepartis krise er at søge tilbage til rødderne. Klare holdninger til udlændinge, EU og ældrepolitik skal genrejse det kriseramte parti. Og viser det sig, at planen ikke virker, og DF er dansk politiks svar på Damernes Magasin fra tv-serien "Matador", er det sådan, det er. Det fortæller partiformand Kristian Thulesen Dahl i dette interview med avisen Danmarks politiske redaktør Thomas Funding.
Annonce

Interview: Du ved, hvad vi står for. Sådan lød Dansk Folkepartis slogan i valgkampen 2015. Så bliver det ikke mere selvsikkert.

Og partiet havde øjensynligt noget at have det i. DF blev ved valget større end Venstre og tordnede ind i Folketinget med 21,1 procent af stemmerne.

I dag er alt anderledes. Partiet står i flere meningsmålinger til kun seks procent af stemmerne, og Kristian Thulesen Dahl virker noget mere ydmyg.

Måske problemet var, at succesen steg DF’erne til hovedet, og de begyndte at tro lidt for meget på deres eget slogan. At de havde en særlig forbindelse til befolkningen, der gjorde, at de ikke behøvede at fortælle, hvad de mente. I hvert fald var man for dårlige til at kommunikere klart om partiets værdier. Det fortæller Kristian Thulesen Dahl i dette sommerinterview til avisen Danmark.

- Vi tog for givet, at folk kender Dansk Folkeparti, og at de vidste, hvad vi stod for. Men folk var kommet i tvivl, og så er det vores forpligtigelse at få hanket op i os selv og give dem de klare budskaber, fortæller DF-formanden.

Annonce

Vi glemte at starte med konklusionen

Medicinen er derfor også ifølge Kristian Thulesen Dahl klar. Dansk Folkeparti skal tilbage til rødderne. Tilbage til den vinderopskrift, der i 90’erne og 00’erne gjorde partiet til en succes.

- Vi blev stiftet i 1995 på tre afgørende ting. Det ene var vores modstand mod EU. Det andet punkt var en klar afvisning af, at Danmark stille og roligt bliver forandret af indvandringen. Og det tredje punkt var velfærdssamfundet i forhold til blandt andet vores ældre, fortæller Kristian Thulesen Dahl, der selv var med i personkredsen, der for snart 25 år siden startede DF.

- Det vi så har fejlet på igennem de senere år, det er, at vi ikke har husket på den enkle regel om at skrive et godt læserbrev. Den siger, at man starter med konklusionen, og bagefter prøver man så at fortælle om, hvordan man når derhen, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Annonce

DF-classic

Dansk Folkeparti skal altså tilbage til de kendte mærkesager og kommunikere dem klarere. DF-classic kunne man kalde det.

Kristian Thulesen Dahls grundlovstale var et eksempel på dette. I denne slog han for første gang fast, at Dansk Folkeparti vil have Danmark ud af EU.

Præcis hvordan det skal kunne lade sig gøre, uden dansk økonomi lider skibbrud, havde DF-formanden dog ikke noget svar på. Det var sekundært. Konklusionen var det vigtige.

Og nu er turen så kommet til udlændinge. Dansk Folkepartis kronjuvel og det emne, der valg på valg har sikret partiet solid opbakning i vælerhavet.

Om godt to uger mødes DF’s folketingsgruppe til sommergruppemøde, og her skal de blive enige om, hvordan man får revitaliseret partiets profil på dette altafgørende område.

- Vi skal have os en grundlæggende diskussion om, hvordan vi kan stoppe islamiseringen af Danmark, og hvilke konkrete punkter, der skal til for at sikre det, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Annonce

Det ville være bedre, hvis muslimerne konverterede

Det hjemmebryggede ord islamifisering dækker ifølge Kristian Thulesen Dahl over den indflydelse, det muslimske mindretal har på stort og småt i vores samfund.

Den er i følge ham pr. definition et onde, og Kristian Thulesen Dahl er overbevist om, at påvirkningen vil tage til i styrke.


Det er klart, at når vi har en stigende andel af befolkningen, der tror på islam, så vil det forandre Danmark. Det er ikke en påstand, det er et faktum. Man kan bare besøge de ghettoer, der er i vores land.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti


Det begrunder han ved igen og igen at henvise til en undersøgelse, den amerikanske tænketank Pew Research Center har lavet. Den forudser en stor vækst i antallet af muslimske borgere de kommende årtier.

Ifølge Kristian Thulesen Dahl er der i dag omkring 300.000 muslimer i Danmark, og det tal vil i 2050 have rundet 700.000.

- Det er klart, at når vi har en stigende andel af befolkningen, der tror på islam, så vil det forandre Danmark. Det er ikke en påstand, det er et faktum. Man kan bare besøge de ghettoer, der er i vores land, forklarer Kristian Thulesen Dahl.

Så muslimer er ikke velkomne i Danmark?

- Det er i hvert fald et signal om, at der skal være færre i fremtiden end det som fremskrivningerne viser.

Men så siger du vel også, at muslimer ikke er velkomne?

- Jeg står jo på grundlovens fundament om, at vi har religionsfrihed i Danmark, men når jeg bliver spurgt, om Danmark ville være et bedre sted, hvis muslimerne konverterede til kristendommen, så siger jeg ja.

Men der er masser af muslimer, der ligesom mange etniske danskere har et afslappet forhold til deres tro?

- Det ved vi jo ikke ret meget om endnu, for vi ved ikke, hvordan det her vil udvikle sig. Der er mange muslimer, der siger, at de accepterer et sekulariseret samfund (hvor stat og religion er opdelt, red.), men de gør det med en begrundelse i, at de bor i Danmark, men havde de boet i et andet land, så havde de ment anderledes, svarer Kristian Thulesen Dahl.

Annonce

Forbud mod tørklæde

Det er altså denne hovedudfordring – islamifiseringen af Danmark – Dansk Folkepartis folketingsgruppe skal diskutere, når de mødes til sommergruppemøde på Sandbjerggård nær Sønderborg om et par uger.

Helt på bar bund kommer de dog ikke til at være. Kristian Thulesen Dahl har på forhånd seks bud på konkrete tiltag.

Thulesen Dahls 6 bud på et opgør med "islamifiseringen"

  1.  Forbud mod muslimske tørklæder. Det skal være forbudt for piger under 18 år at gå med tørklæder.
  2.  Stop for oprettelsen af nye muslimske friskoler. Der skal ikke gives nye tilladelser til muslimske friskoler.
  3.  Stop for nye moskeer. Det muslimske mindretal må nøjes med de moskeer, der allerede er etableret.
  4.  Forbud for bønnekald fra moskeer og minareter.
  5.  Krav om mærkning af kød, der er halalslagtet. Det skal være muligt for forbrugerne at fravælge halalslagtet kød.
  6.  Opgør med sharia-domstole. Imamer der agerer religiøse dommere skal straffes.  

Et af dem er, at det skal være forbudt at gå med muslimsk tørklæde, hvis man er under 18 år. Et forslag, mange forfatningseksperter nok som udgangspunkt vil mene, er i strid med grundloven. Men igen er det målet og ikke vejen derhen, der er i fokus hos Kristian Thulesen Dahl.

- Så længe børn render rundt uden det muslimske tørklæde, agerer de typisk frit og kommer til skolefester sammen med kammeraterne og så videre, men i samme øjeblik det muslimske tørklæde bliver taget på, så er det, at skellene begynder at komme og integrationen begynder at fejle, argumenterer Kristian Thulesen Dahl.

Men tørklædet har vel ikke i sig selv en eller anden magisk magt, der ødelægger integrationen?

- En 10-årig pige har jo ikke nødvendigvis gjort sig store overvejelser om, hvor hun går hen i livet. Så når hun kommer hen i skolen, så leger hun jo bare. Men når forældrene så siger, fra i morgen tager du det her tørklæde på, når du skal i skole, så er der en risiko for, at pigen skiller sig ud og ikke længere kommer med til de sociale arrangementer.

Hvor ved du det fra?

- Det ved jeg blandt andet fra de samtaler, jeg har med folk i folkeskolen. Altså lærere og ledere i folkeskolen. Så det er praktisk viden fra de samtaler, jeg har, svarer Kristian Thulesen Dahl.

Annonce

Hvorfor ikke gå længere?

Det er ikke mange år siden, at et interview som dette ville have skabt furore i offentligheden. Partier på række ville have beskyldt DF for symbolpolitik og hadefuld tale. Måske det også kommer til at ske med denne artikel, men der er sket noget siden dengang, hvor danskerne vidste, hvad Dansk Folkeparti stod for.

Nye Borgerlige er kommet i Folketinget, og det på en dagsorden om, at de kun vil støtte en statsminister, der forpligtiger sig til et totalt stop for modtagelse af asylansøgere.

Dansk Folkeparti har altså som noget helt nyt en konkurrent på højrefløjen, og Kristian Thulesen Dahl skal vænne sig til at blive udfordret på, hvorfor hans udlændingepolitik ikke er endnu mere vidtgående.

Du har lige sagt, at Danmark på det nærmeste er truet. Matcher de her seks punkter problemet?

- Altså de her seks punkter de erstatter jo ikke det, vi i dagligdagen kæmper for. De videreudvikler jo på vores politik om et stop for islamifiseringen af Danmark. Der hvor man virkelig skal have fat ud over de her seks punkter, det er selvfølgelig, at man skal have lavet et asylstop, og vi skal have gang i hjemsendelserne.

Hvorfor siger du så ikke, at du ikke kan støtte en regering, hvis den ikke indfører asylstop?

- Nej nu, så tror jeg bare, du ville komme med en række andre spørgsmål.

Det kan jeg garantere dig for, at jeg ville. Men du siger, Danmark er i fare, og så kommer I med seks forslag, hvor det vel er lidt tvivlsomt, om det vil have en effekt på tilstrømningen?

- Grunden til, at jeg bliver lidt målløs over det spørgsmål, er, at vi går ind for de ting, vi går ind for. Vi kæmper for de ting, vi kæmper for. Det bliver meget hurtigt sådan noget processnak om, hvordan man støtter en mulig regering om tre fire år. For os handler det her om, at vi kommer med nogle forslag til oktober i år, og der må vi jo respektere, at der sidder en socialdemokratisk ledet regering, svarer Kristian Thulesen Dahl.

Annonce

Er DF dansk politiks svar på Damernes Magasin?

Dansk Folkepartis nuværende krise minder på mange måder om den ørkenvandring, Det Konservative Folkeparti var ude på i årene efter Lene Espersens formandskab. Da vælgerne først var tabt, viste de sig meget svære at vinde tilbage.

Det store spørgsmål er derfor også, om DF’s problemer er løst ved at vende tilbage til tidligere tiders vinderformular.

- Jeg synes faktisk, at de konservative er et rigtig godt eksempel. For som jeg husker dem, så gjorde de lige præcis det modsatte af, hvad vi gør her. De gjorde det, at de prøvede at opfinde ny politik. Man blev helt forvirret. Så kom der en ny formand til, og så skulle de prøve at gribe ud efter en ny retning og sådan noget, fortæller Kristian Thulesen Dahl.

Han er så overbevist om, at DF’s berettigelse grundlæggende er den samme som for 25 år siden, at det er oplagt at trække en reference ind fra Lise Nørgaards Matador.

I tv-serien åbner Mads Skjern en ny manufakturforretning i Korsbæk og først alt for sent går det op for den gamle butik i byen – Damernes Magasin – at konkurrencesituationen har ændret sig fundamentalt, og den ender med at måtte lukke.

Du er ikke bange for, at I er dansk politiks svar på Damernes Magasin?

- Men så må det jo være sådan. Jeg mener ikke, at et politisk parti skal være en købmandsforretning. Vi skal selvfølgelig følge med tiden i, hvordan vi kommunikerer. Det er ikke nok at snakke med avisen Danmark, vi skal også være i de sociale medier. Men jeg ved ikke helt, om sammenligningen holder, jeg har altid syntes godt om Mads Skjern.

I var jo også Mads Skjern på et tidspunkt, i 90’erne og 00’erne var det Socialdemokratiet, der var Damernes Magasin?

- Jo jo, men jeg ved ikke helt, om den holder hele vejen hjem. Men hvis der er et område, hvor vi ikke har været Mads Skjern, så har det været måden at kommunikere med kunderne på. Altså vælgerne. Vi har for længe troet, at vi kunne kommunikere på den måde, vi plejer, svarer Kristian Thulesen Dahl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Uheld skabte kø flere steder på E45

Sport For abonnenter

Alt andet end pletfri præstation mod Ajax: Her er Agesens forklaring

Annonce