Annonce
Danmark

Thyge Nielsen om Falck-gate: Selvransagelse ville klæde både Falck og medierne

Thyge Nielsen

Falck: I sidste uge kom den længe ventede redegørelse fra Forbruger- og konkurrencestyrelsen om Falcks ageren i forbindelse med udbud, implementering og drift af ambulancerne i Region Syddanmark.

Jeg har nu været ude af politik så længe, at jeg måske bare burde blive siddende hjemme i lænestolen og se til - men jeg har fået rapporten - og læst den. Sikke noget.

Det er dybt chokerende og beskæmmende læsning. Så selv om nogle nok vil sige "sure gamle stodder", så kan jeg ikke nære mig for at komme med et par kommentarer og spørgsmål - samt en enkelt opfordring.

Falck - engang et hæderkronet og dybt respekteret stort dansk firma, som gennem næsten 100 år har stået for næsten al ambulancekørsel i Danmark. Hvor er det beskæmmende at se, hvordan de fuldstændig tabte fatningen, da der kom en konkurrent, bød sammen med dem - og vandt.

Allerede få uger efter, at de havde tabt i august 2014, etablerede de deres egen gruppe af kommunikationsfolk - både interne og eksterne - hvis eneste opgave var: "Sørg for at BIOS ikke kommer i gang". Selv om der meget klart stod i den kontrakt, Falck vandt tilbage i 2007, at de var forpligtiget til at hjælpe en ny aktør i gang, når deres kontrakt udløb i 2015.

Samtidig (august 2014-september 2015) kørte Falck stadig ambulancer for regionen og fik udbetalt i alt ca. 550 millioner for det.

Samtidig holdt vi møder med den lokale ledelse, hvor de bedyrede, at de skam levede op til forpligtigelsen om at arbejde konstruktivt for en gnidningsløs overgang til en ny operatør.

Samtidig finansierede de Facebook-siden "Nej til Ambulancekaos". De ikke bare betalte, men var aktive medspillere i at svine BIOS-redderne til, i at skabe utryghed i befolkningen, og i at køre en særdeles grov hetz mod udvalgte politikere.

Alt det bliver penslet ud i rapporten fra Konkurrencestyrelsen. At kalde det et tillidsbrud vil vist være den største jyske underdrivelse til dato. Nu regner Falck så med, at de kan "nøjes" med at sige undskyld og be-be. Efter min mening er der brug for meget mere selvransagelse - hvis de har mod til det.

Andre, der kunne bruge lidt tid på selvransagelse, er de lokale medier. Jeg har godt nok læst i både JydskeVestkysten og Fyens Stiftstidende i lørdags, at det har de selv gjort. Og de blev frifundet!

Tænk sig: Ingen af dem har undret sig over, at de fik et væld af tip fra helt fremmede kommunikationsfirmaer.

Tænk sig, at Fyens Stiftstidende har holdt møder med de samme firmaer uden at spørge dem, hvem de arbejdede for. Tænk sig, at Fyens Stiftstidende har bedt firmaerne om at skaffe folk, der kunne "oversætte" BIOS-regnskaberne - uden at det giver anledning til yderligere tankevirksomhed.

Det var da godt, I ikke fik Cavlingprisen for jeres "dybdeborende" journalistik. Her er der efter min mening også plads til lidt mere dybdegående selvransagelse.

Der står også i rapporten, at et enkelt af regionsrådets medlemmer var meget tæt på arbejdet med at forhindre BIOS i at komme i gang. Det har jeg såmænd kun et skuldertræk til overs for. Jeg er meget mere imponeret over, at vi formåede at bevare sammenholdet i resten af regionsrådet. Det var flot.

Og det mest imponerende var de reddere, der nærmest måtte løbe spidsrod for at sikre ambulancer til befolkningen i Region Syddanmark. Det var sejt gjort - og det lykkedes.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Direktør om ny Burger Shack-brand: Det må bare ikke ske, det her

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Ikke for sarte sjæle: Dramatiske uger venter Vivild, Vorup og Helsted

Annonce