Annonce
Danmark

Tillid til minister koster en økonomisk lussing

Knud Erik Langhoff

Solceller: Energiminister Lars Chr. Lillholdt fremtonede 24. januar i avisen med indlægget "Intet løftebrud- Solcelleejere har fortsat en attraktiv ordning". At ordningen stadigvæk er attraktiv, er jo ikke ensbetydende med, at der ikke er tale om løftebrud.

Uanset hvor store overskrifter, energiministeren trækker med påstande, der er dokumenterbart ukorrekte, bliver det ikke mere korrekt. Det er efter min opfattelse et løfte- og troværdighedsbrud, der helt sikkert får den følge, at borgere i Danmark vil tænke sig om en ekstra gang, inden der igen investeres for egne penge på basis af politiske beslutninger og garantier.

Ordsproget "Af skade bliver man klog, men sjældent rig" vægter tungt, hvor en investering i solceller med henblik på et bedre miljø nu risikerer at bliver en økonomisk klods om benet.

Energistyrelsen påstår, at tabet for den enkelte solcelleejer bliver mellem 200 og 500 kr. årligt - og ikke en krone mere.

Jeg spørger bare: Kan vi så stole på korrektheden i dette udsagn? Jeg ønsker en valid dokumentation for denne udtalelse og stiller gerne mit eget solcelleanlæg til disposition. Energistyrelsen og energiministeren må helt vederlagsfrit låne mit anlæg som eksempel og bruge de tal, der fremkommer som dokumentation.

For mig at se er det værste ikke de lommesmerter, der påføres solcelleejerne, men den manglende tillid til det politiske system, sagen levner, der er det værste, og det skal der laves om på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce