Annonce
Debat

Tisser du i bukserne? Fat mod, der er hjælp at hente

Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Læserbrev: Tæt på 500.000 danskere døjer med inkontinens - det svarer til, at ca. hver 10. dansker ufrivilligt kan havne i en situation, hvor de tisser i bukserne.

På weekendens folkemøde var patienter, læger og politikere enige om, at inkontinens skal på den danske sundhedsdagsorden. For der er i den grad brug for, at vi taler om inkontinens, så alle de danskere, der i dag lider i stilhed, kan få den hjælp, der faktisk er.

Vi fortæller gerne om, at vi har ondt i ryggen, dårligt hjerte eller andre skavanker, men vi deler absolut ikke, at vi har svært ved at holde på vandet.

I stedet skammer vi os og deler ikke engang de daglige udfordringer med vores allernærmeste.

Vi ved, at fire ud af fem danskere går alene med deres inkontinensproblemer i op til fem år, før de går til lægen. Resten venter endnu længere med at søge læge.

Det er så ærgerligt, for inkontinens er et af de sygdomsområder, hvor der faktisk er hjælp at hente.

Vi skal reagere, når en person igen og igen siger nej til at tage med til fester og ferier. Vi skal reagere, når en person hele tiden render på toilettet. Og vi skal reagere, når en person begynder at sige nej til fysisk aktivitet.

Årsagen kan være, at denne person er bange for at komme til at tisse i bukserne og derfor lever en dagligdag amputeret af social isolation.

Vi dør ikke af inkontinens, men vores livskvalitet lider et gevaldigt knæk - og vi lever langt fra et værdigt liv med inkontinens.

Vi skal også bekymre os om de millioner af kroner, det koster samfundet i udgifter til bind og hjælpemidler - for ikke at tale om påvirkningen af miljøet, når de skal bortskaffes.

Der er så mange sygdomsområder, hvor man ikke kan få hjælp, eller hjælpen er sporadisk. Det gælder ikke for inkontinens. Vi læger ved godt, hvordan vi kan hjælpe, men vi skal have danskerne til bryde tabuet og tale om deres inkontinens og gå til lægen.

Vi kan behandle den påvirkede livskvalitet med bækkenbundstræning, medicin, operation eller noget helt fjerde. Vi har en hel pallet af løsninger til inkontinens.

Ofte kan vi starte på at gøre en forskel bare ved at justere på folks drikke- og vandladningsvaner.

Så hjælp os nu med at sprede budskabet om, at der er hjælp at hente - og det ikke kræver store ændringer at få sit gode liv tilbage.

Bryd tabuet og genvind din livskvalitet. Lad dig ikke styre af et liv i frygt for at tisse i bukserne. Tal med din læge og få hjælp til et værdigt liv.

Annonce
Susanne Axelsen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Malerfirma hyrede coach til at hjælpe sig gennem fusion: - Vi stod med 38 medarbejdere, der havde vidt forskellige måder at gøre tingene på

Leder For abonnenter

Det er beskæmmende og dybt deprimerende

Hjemme i vores små familier må vi ikke forvente, at vores børn opfører sig pænere end os, deres mødre og fædre, deres rollemodeller, deres forbilleder. På vores arbejdspladser må vi ikke forvente, at medarbejdere opfører sig pænere end deres arbejdsgivere. Og i vores demokratiske samfund må vi ikke forvente, at vi som borgere opfører os pænere end vores politikere, vores folkevalgte. Det er derfor demokratisk vigtigt, når Østjyllands Politi i øjeblikket efterforsker, om der blandt vores lokale byrådsmedlemmer i Randers er enkelte, der ikke opfører sig ordentligt, og som spreder personfølsomme oplysninger, de ikke må sprede. Demokratiets øverste skal opføre sig ordentligt og forbilledligt for vi andre. Ellers skal de ikke længere være en del af det øverste lag af vores fine danske demokrati. Så skal hammeren i stedet falde hårdt. Politiets aktuelle efterforskning af enkelte byrådsmedlemmer i Randers er afgørende vigtig, selv om efterforskningen igen kaster et kedeligt lys over vores by og kommune. Hvis der er noget at rydde op i, er det vigtigt, at vi får arbejdet gjort færdigt og forhåbentlig kan komme godt videre derefter. Vi kan generelt ikke leve med et byråd, hvor enkelte medlemmer gør, som det passer dem, i stedet for at følge reglerne. Og vi kan specifikt ikke leve med, at vi ikke kan være sikre på, at vores folkevalgte respekterer privatlivets fred. Vi hører sjældent eller aldrig historier om andre kommuner, der ligner de historier, som vi og alle andre hører om Randers. Det er beskæmmende og dybt deprimerende. Ens for mange af de dårlige historier om vores ellers dejlige kommune er, at de har deres afsæt i det politiske, og således er den aktuelle historie om politiets efterforskning af enkelte byrådsmedlemmer da også blot det seneste lag på den endeløse og sørgelige historie om den kommunale daginstitution Stjernehuset i Helsted. Historien om Stjernehuset er historien om en mere og mere bitter og altødelæggende strid, som aldrig vil få en vinder, men som efterlader flere og flere med smertelige nederlag og alt for store menneskelige omkostninger.

Annonce