Annonce
Randers

Toget er kørt til Bjerringbro: Langå Skoles lokomotiv har fået ny holdeplads hos skrothandler

Lokomotivet ved Langå Skole er kørt videre. Ikke af sig selv, men på en stor blokvogn. Det er nu transporteret til en skrotplads ved Bjerringbro, hvor det får lov til at blive stående. Foto: Niels Drescher Pedersen
Langå Skoles vartegn gennem 27 år, lokomotivet, er blevet fjernet af hensyn til sikkerheden. Den store maskine var efterhånden blevet både rusten og forfalden. Her kommer historien om, hvordan et polsk lokomotiv blev parkeret udenfor en folkeskole i stationsbyen Langå.
Annonce

Langå: Langå Skole er i gang med en større udskiftning af billeder. Både på skolens hjemmeside og facebook-side, samt når man googler skolen, får man som det første et stort billede af lokomotivet.

Men det er borte.

Fredag 27. november blev lokomotivet hentet af Give Sværgodstransport. Ved hjælp af kraner fra BMS blev det løftet på store blokvogne og kørt til Bjerringbro til den nye ejer. Det er Orla Daugaard Rasmussen, af de fleste kendt som Skrot-Orla. Men lokomotivet med tilhørende kulvogn ender ikke som skrot.

- Jeg har en mani med at samle på gamle ting. Jeg har også en kampvogn, et fly og et andet lokomotiv, og lokomotivet fra Langå skal også udstilles, fortæller Orla Daugaard Rasmussen.

Det hele står på skrotfirmaets oplagsplads.

Annonce

Et sikkerhedsspørgsmål

Langå Skole har fået en lille skilling for salget af lokomotivet, som skolebestyrelsen nu skal disponere til glæde for skolens elever.

Det helt store udstyr var kørt i stilling fredag morgen for at få flyttet det 20 tons tunge lokomotiv med tilhørende kulvogn. Niels Drescher Pedersen var på stedet og fotograferede den omfattende proces, fra arbejdet begyndte, til lokomotivet var læsset på en blokvogn og blev kørt afsted mod Bjerringbro. Foto: Niels Drescher Pedersen

Det er skolebestyrelsen, der har besluttet, at lokomotivet skulle væk fra skolens område.

- Vi har vurderet, at enten skulle der bruges meget energi og mange midler på at få lokomotivet vedligeholdt og forsvarligt afskærmet, eller også skulle det fjernes. Det var ikke så pænt mere, siger Peter Christensen, der er formand for skolebestyrelsen for Langå Skole.


For personalet på skolen var lokomotivet et symbol på, at den kolde krig var slut.

Hugo Thorning, tidligere lærer


Han peger også på, at skolebestyrelsen har haft fokus på sikkerheden i forhold til lokomotivet. Blandt andet har en sikkerhedsekspert været på besøg for at se på lokomotivet. Og der var ingen tvivl om, at der skulle gøres noget for at sikre lokomotivet.

Beslutningen blev derfor, at det måtte væk. Tidligere var der en gruppe, Lokomotivets Venner, der stod for at passe og pleje maskinen. Men vennerne er faldet fra.

Annonce

Har haft sin tid

Det har haft sin tid, konkluderer en af vennerne, tidligere lærer Karen Fokdal.

- Efterhånden er der ikke nogen af de involverede, der længere har tilknytning til skolen og dermed lokomotivet. Det blev også et spørgsmål om, hvem der skulle betale, siger hun med henvisning til, at der skal rigtig meget overfladebehandling til, når et helt lokomotiv skal have en overhaling.

Give Sværgodstransport og kranfirmaet BMS løftede opgaven med at flytte lokomotivet. Foto: Niels Drescher Pedersen

- Der er ikke så meget andet at gøre, siger hun om beslutningen om at fjerne lokomotivet.

- Men det har været et flot og spændende vartegn for skolen, som man kan være lidt stolt af at have været med til at passe på, siger hun.

Annonce

En helt særlig historie

At et polsk lokomotiv tøffede den lange vej fra Poznan til Langå, skyldes et unikt forhold mellem Skole 80 i Poznan i Polen og Langå Skole. Lokomotivet blev for de involverede, der for knap 30 år siden fik toget bragt fra Polen til Danmark, et symbol på, at den kolde krig var slut, freden i Europa en realitet, og at det rent faktisk var muligt at gøre noget sammen på tværs af grænserne.

Det gamle lokomotiv fik en svævetur, inden det landede på blokvognen. Foto: Niels Drescher Pedersen

Tidligere lærer Hugo Thorning var en af de ansatte på skolen, der var med til at gøre flytningen af lokomotivet muligt. Han har stadig kontakt med nogle af de mennesker i Poznan, der var med til at realisere projektet.

- På Langå Skole var vi mange lærere, der oplevede den kolde krig, fortæller han. Frygten og uvisheden, der herskede i den vestlige verden, fordi stormagterne kastede sig ud i våbenkapløb, gjorde et stort indtryk. Det samme gjorde rejser i Østeuropa. Her var der bevæbnede grænsevagter, tomme supermarkeder og armod.

- I 1989, da muren i Berlin faldt, var det som om, verden væltede, siger Hugo Thorning med henvisning til, at det var en enorm begivenhed, at der pludselig var fri adgang til stater i Østeuopa, som tidligere havde været mere eller mindre lukkede lande.

Det er mange år siden, lokomotivet fra Poznan i Polen trak afsted med vogne. I fredags fik det selv en køretur. Foto: Niels Drescher Pedersen

Allerede i 1990 var en 10. klasse fra Langå på besøg hos Skole 80 i Poznan. Derefter fulgte flere besøg og genbesøg.

Begge byer var stationsbyer, og ideen om at få et lokomotiv kørt til Langå opstod.

- Lederen af Langå Skole, Poul Arnbjerg, og lederen af Skole 80, Roman Rotnitski, kunne finde ud af det sammen.

Selv om det var en kæmpestor logistisk opgave at få manøvreret et "dødt" tog på skinner hele vejen fra Poznan til Polen, så lykkedes det. Poul Arnbjerg påtog sig ansvaret for alle udgifter i forbindelse med flytningen, der siden blev støttet mange forskellige steder fra.

- På det tidspunkt kørte der en del lokomotiver af samme type, Ol49, i Polen, fortæller Hugo Thorning. Det var derfor en udfordring at beskytte lokomotivet imod at blive plyndret for reservedele på den første del af turen, der gik gennem Polen.

Transporten var langsommelig, for lokomotivet blev trukket af et nyere lokomotiv, og det skulle holde pause ofte, fordi det gamle lokomotivs tryksmurte lejer ikke kunne holde til alt for lange stræk ad gangen.

Til sidst ankom det dog til stationen i Langå.

- Det var møgbeskidt, og vi fik lov til at rense det i en hal på remisen ved stationen. Det tog lige så lang tid at gøre hallen ren bagefter, for den var fyldt med kulstøv, husker Hugo Thorning.

Sidste del af rejsen foregik på en blokvogn. Hugo Thorning husker, at transportfolkene mente, at det var et helt skørt projekt.

På forhånd var der lagt sveller og skinner på arealet foran skolen.

- Jeg havde en flok drenge, der ikke passede ind i skolemiljøet, og for dem var praktisk arbejde sagen.

For tidligere lærer Hugo Thorning var det en vemodig dag, da lokomotivet blev fjernet fra Langå Skole. Foto: Niels Drescher Pedersen

For dem var lokomotivet en spændende opgave, som de gik til med liv og sjæl.

- For personalet på skolen var lokomotivet et symbol på, at den kolde krig var slut.

Hugo Thorning finder det vemodigt, at lokomotivet nu er borte. For dermed er også et lille stykke af Langås historie forsvundet.

Ikke blot historien om Langå som stationsby, men også fortællingen om en by med en skole, der rakte ud efter fællesskab og mellemfolkelig forståelse på tværs af grænser, der havde været lukket ned i årtier.

- Det kunne have stået 100 år mere, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Randers

Søndagens coronatal lokalt: Alle positivprocenter i fem kommuner er nu under 1

Randers For abonnenter

Endnu har kun en lille halv snes mennesker fået et sidste hvilested i skoven ved Lykkeshøj

Annonce