Annonce
Randers FC

Tolv nye regler venter Randers FC: Har du styr på ændringerne af fodboldloven?

1. juni i år trådte 12 nye regler i kraft i fodboldloven. Arkivfoto: Henning Bagger/Scanpix
Når Randers FC løber ind til Superligapremiere i Haderslev på søndag, må de forholde sig til tolv ændringer af fodboldloven. Få et overblik over regelændringerne her.

Randers: Superligasæsonen står for døren og med 12 nye regler i fodboldloven, er der noget at læse op på for spillere og fans.

Udskiftninger ved nærmeste grænselinje og muligheden for et gult kort til cheftræneren er blot to af 12 ændringer i fodboldloven, som trådte i kraft 1. juni med formålet om at øge gennemsigtigheden af dommerkendelser og undgå unødige pauser i spillet.

Her får du et overblik over de nye regler med fokus på de seks væsentligste.

Annonce

1. Præciseret hånd

Fodbolddommer Benjamin Willaume-Jantzen og kollegaerne har fået præciseret, hvordan de skal dømme for hånd på bolden. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hidtil har reglen været, at det var et dommerskøn, om der var tale om forsætlig eller uforsætlig hånd på bolden, men det er blevet præciseret.

Hvis et mål bliver scoret med armen/hånden, bliver det annulleret – uanset om det er bevidst eller ej. Det samme er tilfældet, hvis en spiller scorer eller skaber en målgivende aflevering efter at have fået kontrol over bolden ved hjælp af armen eller hånden.

Desuden behøver forsvarsspillere ikke længere at dække op med armene placeret på ryggen i frygt for at få sparket den op på armen/hånden. Kroppen har så at sige en silhuet omkring sig, og kun hvis spillerens arm kommer uden for silhuetten, så kroppen bliver unaturligt større, er der risiko for at begå regelbrud, som stadig altid vil være et dommerskøn.

2. Én fod på linjen

Patrik Carlgren behøver ikke længere blive stående inde på stregen med begge fødder ved straffespark. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hidtil har det heddet sig, at målmanden ikke må forlade mållinjen inden sparkeøjeblikket ved straffespark, men med ændringerne skal målmanden nu blot have én fod på stregen.

Det vil fortsat være et dommerskøn, om keeperen forlader stregen med begge fødder før sparket, men ændringen er lavet for at give målmanden bedre forudsætninger for at reagere, hvis sparkeren eksempelvis ændrer hastighed i tilløbet.

Keeperen må til gengæld ikke skubbe til overliggeren, stolperne eller nettet, så disse bevæger sig ved et straffespark.

3. Hurtigere udskiftninger

Udskiftninger kan nu foregå over hele banen, så de kan afvikles hurtigere. Arkivfoto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix

De nye ændringer betyder også, at det er slut med at trække tiden ved udskiftninger.

Spillere, der var på vej fra banen, endte på forunderlig vis ofte helt modsat bænken, når udskiftningen skulle fortages ved sidelinjen oppe ved midten.

Sådan var det muligt at trække tiden, hvis man havde et brugbart resultat, men den slags tidsudtræk er ikke længere muligt. Spillere, der skal forlade banen, skal blot træde ud, hvor en grænselinje er tættest på – enten sidelinje eller mållinje.

4. Gult og rødt til bænken

Cheftræner Thomas Thomasberg kan ligesom resten af bænken modtage gult og rødt kort som spillerne inde på banen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Trænerstaben har ikke tidligere kunne modtage et gult eller rødt kort, men det kan de nu.

Alle på bænken kan modtage en advarsel som spillerne inde på banen, og kun hvis man får et rødt kort, svarer det til den hidtidige bortvisning.

Vurderingsgrundlaget for kort til trænere er det samme som tidligere – man må ikke bringe spillet i miskredit, og man skal udvise god opførsel i det tekniske område.

5. Igangsætning i eget felt

Patrik Calgren behøver ikke længere sparke et målspark uden for feltet. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved målspark eller frispark i målfeltet har bolden tidligere skulle sparkes direkte ud af feltet samtidigt med, at alle spillere skulle være ude af feltet i sparkeøjeblikket.

Men nu er bolden sat korrekt i spil i feltet, når blot den er sparket og tydeligt har bevæget sig, og holdet, som har fået fri- eller målsparket, må gerne være inde i feltet i sparkeøjeblikket.

Modstanderne skal til gengæld fortsat være uden for feltet, og dermed er det muligt at sætte gang i spillet med en kort bold inde feltet.

6. Nul modspillere i muren

Hvis Saba Lobjanidze skal sparke frispark for Randers FC i den kommende sæson, så må han klare sig uden medspillere i forsvarsmuren. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

I forbindelse med frisparkssituationer, hvor der anvendes en forsvarsmur, er der også sket en ændring.

Bliver der opstillet en forsvarsmur, som defineres som minimum tre spillere, skal modstanderne fremover være minimum én meter væk fra muren.

Denne ændring skal være med til at minimere tilfældene af skub- og holdesituationer.

Øvrige ændringer

Dommer Michael Johansen i Superliga-kampen mellem Randers FC og SønderjyskE på Bionutria Park i Randers, søndag 21. oktober 2018.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

7. Den anfører, der vinder lodtrækningen inden kampens start, kan selv bestemme bold eller banehalvdel. Tidligere kunne man kun vælge banehalvdel.

8. Ved dommerkast lader dommeren bolde falde til målmanden, hvis det sker i feltet, mens det hold, som sidst har været i boldbesiddelse, får bolden ude på banen.

9. Dommeren kan udsætte gule og røde kort i forbindelse med frispark, hvis holdet vælger at tage frisparket hurtigt og derved skaber en oplagt målchance.

10. Gult kort i forbindelse med scoringer står ved magt, selvom målet skulle blive annulleret. Reglen kan i særdeleshed komme i spil, når videosystemet VAR indføres i Superligaen fra næste sæson.

11. Forskellen på cooling breaks og drikkepauser er præciseret. Cooling breaks bruges i særligt varme forhold, hvor dommeren kan kalde til pause i op til tre minutter.

12. Sidst må spillerne fremover bære undertrøjer med flere farver, hvis disse matcher kamptrøjen.

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce