Annonce
Danmark

Topchef tabte magtkamp og fratræder øjeblikkeligt

Martin Romvig (nummer to fra højre) måtte acceptere, at det blev Niels Duedahl (nummer to fra venstre), som blev øverste chef, da energiselskaberne SE og Eniig sidste år meddelte, at de ville fusionere under navnet Norlys. Romvig forlader koncernen øjeblikkeligt. Arkivfoto: Mette Mørk
Martin Romvig forlader posten som næstkommanderende i Norlys, kort efter at konkurrencemyndighederne har godkendt koncernen, der er en fusion mellem SE og Eniig. Romvig var topchef i Eniig og gik efter posten som topchef i Norlys. Den gik i stedet til Niels Duedahl fra SE.

Energi: Det nye vestdanske energi- og teleselskab Norlys skal have ny viceadministrerende direktør. Martin Romvig vil således ikke være en del af selskabet, der er en fusion af SE og Eniig og netop er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne.

Han forlader øjeblikkeligt Norlys.

Martin Romvig kom fra en stilling som topchef i Eniig, og både han og Niels Duedahl, topchef i SE, gik efter posten som administrerende direktør i Norlys, der med en omsætning på 10 milliarder kroner og omkring 1,5 millioner kundeforhold bliver en magtfaktor i den danske energi- og telebranche.

Direktionens sammensætning lå klar allerede sidste efterår, da fusionsplanerne blev offentliggjort. Men Romvig understreger, at beslutningen om at fratræde først er truffet over sommerferien ud fra den tanke, at "koncernen vil være bedst rustet med én tydelig topleder".

- Jeg er gået ind i fusionsprocessen, og jeg synes, den er gået fantastisk godt. Men jeg vil også være med til at sikre, at medarbejderne nu har den størst mulige ro, for det er meget vigtigt, at der er en klar retning for virksomheden og en klar og tydelig ledelse. Derfor synes jeg, timingen er rigtig nu, siger Martin Romvig med henvisning til, at de to virksomheder efter konkurrencemyndighedernes godkendelse nu sætter fuldt blus på sammenlægningen.

- Var du skuffet over, at du ikke blev topchef?

- Det er længe siden, vi havde de drøftelser. Jeg har prøvet mange fusioner, og bemandingen er ikke så vigtig. Det er målet, der er vigtigt, siger Martin Romvig, der ikke står med andet job på hånden.

Annonce

Norlys

  • Norlys a.m.b.a. vil få en egenkapital på omkring 18 milliarder kroner og samlede aktiver på cirka 30 milliarder, en omsætning på 10 milliarder og en driftsindtjening på omkring to milliarder.
  • Selskabet vil samlet have 709.000 andelshavere samt mere end 1,5 million kundeforhold.
  • Norlys ejer betydelige infrastrukturer i Danmark og dækker mere end 40 procent af den danske geografi.
  • Koncernen får hovedsæde i Silkeborg samt en række lokationer rundt omkring i landet.

Respekt

Bestyrelsesformand Jens Erik Platz beklager Martin Romvigs beslutning, som kommer bag på formanden.

- Jeg havde ikke set det komme, men når det er kommet dertil, har jeg meget stor respekt for beslutningen og timingen, siger formanden, der ikke lægger skjul på, at de to topchefer fra virksomhederne i fusionen begge ville være øverste leder i Norlys.

- Det har hele tiden stået klart, at der kun var én kaptajn på broen. Der er kun én nummer et, og gennem forhandlingerne viste det sig, at den øverste direktør skulle komme fra SE. Men jeg vil gerne understrege, at Martin Romvig har deltaget fantastisk i hele forløbet med at få fusionen på plads, og det skylder vi ham en ekstrem stor tak for.

Norlys' direktion består indtil videre af Niels Duedahl og økonomidirektør Gert Vinther Jørgensen. Jens Erik Platz fortæller, at der hurtigst muligt skal findes en erstatning for Martin Romvig til direktionen.

Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce