Annonce
Østjylland

Træer med rødder i historien

Stien, der går mellem den gamle lindetræsallé, som stadig findes i Rådhusparken, var i sin tid en sti hen til kirkegårdens kapel. Foto: Stadsingeniørens Kontor, 1930-1938, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce

AARHUS: Aarhus skal plante flere træer. 10.000 nye træer ønsker byrådet placeret i Aarhus Kommune frem mod 2025.

Træer gør vores by til et smukkere og bedre sted at bo. De skaber et bedre mikroklima og en større biodiversitet. Og så fortæller de historie, for træer kan blive ældre end selv de ældste mennesker. Derfor finder vi rundt i det gamle Aarhus træer, der bogstaveligt talt har rødder i historien. Stadsarkivet har i samarbejde med Teknik og Miljø lavet en vandretur til 11 historiske træer.

Den fulde tur kan findes på app’en Opdag Aarhus, men et udpluk af de smukkeste og mest historiefortællende træer præsenteres her.

Find ”Opdag Aarhus” i din App-store eller på opdagaarhus.dk.

Mølleparken med mange af de historiske træer fotograferet før en større omlægning af parken, der blev påbegyndt i 1964. Fotograf Børge Venge, Den Gamle By.
Annonce

De gamle kirkegårdstræer

I Rådhusparken findes flere historiske træer. Et af dem er et bøgetræ, der blev plantet i 1860, da området endnu lagde jord til Søndre Kirkegård. Kirkegården blev oprettet i 1818, mens Aarhus var i en rivende udvikling. Det betød, at byens små kirkegårde hurtigt blev fyldt op, og der var derfor behov for en ny kirkegård. I 1861 blev der opført et kapel på kirkegården af tømrermester Steinbrenner. Kapellet blev stærkt beskadiget af schalburgtageangrebet på rådhuset i 1945 og blev revet ned samme år.

I 1920 blev dele af kirkegården sløjfet ved anlæggelsen af Park Allé. Den sidste person blev begravet på kirkegården 21. november 1926, men den blev først officielt nedlagt i 1947. I dag er området hjem for det nye rådhus fra 1941. Resten af kirkegården er lavet til park, men nogle af de oprindelige gravsten fra Søndre Kirkegård blev gemt af historiske og æstetiske årsager, og de kan ses i parkens sydlige del tæt ved træet.

Annonce

Træerne i mølleengen

Mølleparkens historie hænger sammen med Aarhus Mølle, deraf navnet. Parken, hvori der står et asketræ fra 1850 og en blodbøg fra 1880, er anlagt oven på de gamle mølleenge. Aarhus Mølle nævnes første gang i 1289 og prægede området og Aarhus i mange århundreder. Borgere og bønder i Aarhus havde pligt til at anvende møllen, og de skulle betale afgift af korn og malt, de fik malet. Mølledriften ophørte i 1913.

I 1926 døde den sidste ejer, der boede på møllen, Wilhelmine Weis. Arealet overgik herefter til offentligt eje, og bygningerne blev testamenteret til Den Gamle By, hvor dele af Aarhus Mølle kan ses i dag. Ved anlæggelsen af parken forsøgte man at bevare nogle af de gamle træer, men i forbindelse med en udvidelse af biblioteket i 1964-1967 blev en række af dem fældet til fordel for nye diagonalveje.

I dag er der kun den store stub tilbage fra den prægtige hestekastanje på Skt. Olufs Kirkegård. Stubben er nu hjemsted for både småplanter, larver, biller og mange andre insekter. Fotograf: Kio Ng Jørgensen, Aarhus Stadsarkiv.
Annonce

Fra kirkegård til hundeskov

I 1870 blev der plantet en hestekastanje på Skt. Oluf Kirkegård. Kirkegården lå, hvor der i dag er en lille park på hjørnet af Skt. Olufs Gade og Kystvejen. Skt. Olufs Kirke faldt sammen i 1548, men kirkegården blev benyttet frem til 1813 og officielt nedlagt i 1893. Kirkegården var større end den nuværende park, men man ved ikke hvor meget. Den gik dog ud til kysten sammen med resten af Mejlgade.

Efter nedlæggelsen af kirkegården blev grunden i en periode brugt som legeplads blandt kvarterets drenge. Det var ikke unormalt, at de efter en storm fandt kranier efter den gamle kirkegård. Det er i dag muligt at se omridset af den gamle kirke, da en rekonstruktion blev gjort mulig efter udgravninger af Nationalmuseet i 1947-48. Selve hestekastanjen er der også kun stubben tilbage af. I juni i år blev det knap 150 år gamle træ fældet, da der efter et svampeangreb var risiko for, at træet kunne vælte. Dele af stammen ligger nu i Havreballe Hundeskov, og resten er blevet omdannet til kunstværker af en lokal kunstner.

Det gamle elmetræ ved domkirken nåede at opleve næsten 100 års aarhushistorie, før det måtte fældes. I dag har en ung eg overtaget dets plads. Fotograf Aage Fredslund Andersen, ca. 1932, Aarhus Stadsarkiv
Annonce

Fra gammel elm til ung eg

I 2015 blev der plantet et egetræ op ad domkirkens sydside. Selvom træet er forholdsvis nyt, så har det alligevel en historie. Da træet blev plantet i Aarhus, var det allerede 25 år gammelt, og stod førhen på Fyn. Træet er plantet på samme sted, hvor der engang stod et gammelt elmetræ, som nogen måske kan huske. Elmetræet blev plantet i 1890’erne og døde af ælde i 1988. Det ”nye” egetræ, der i dag pryder pladsen, har været længe undervejs. Siden 1988 har der været forskellige forsøg på at få et nyt træ til stedet. Høje omkostninger til arkæologiske undersøgelser betød, at træet ikke blev nedplantet i jorden. I stedet står det i en stor kumme oven på belægningen.

Bispetorv har helt tilbage til den katolske tid været bebygget med huse, der havde tilknytning til Aarhus Domkirke. Anlæggelsen af Bispetorv, som vi kender det i dag, startede med nedrivningen af Bispegården i 1882. Efter en strid mellem Jydsk Andels-Foderstofforretning og byens borgerskab og kommunen i 1915 blev de sidste huse, en husrække mellem Skt. Clemens Torv og Bispetorv, revet ned. Efter Bispetorv var ryddet for bebyggelse, begyndte den endelige anlæggelse af torvet fra 1916-21.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Kvik bilist får ros fra politiet: Fulgte efter formodet narkobilist og snuppede nøgler

Randers FC

Randers FC må lukke 3.500 tilskuere ind: Sponsorer og sæsonkortholdere får førsteprioritet

Annonce