Annonce
Danmark

Tre måneder tilbage før brexitaftale skal være på plads: - Parodien fortsætter med uformindsket styrke

Palle Damborg (t.v.) mener, at situationen er dramatisk, når der tre måneder før briternes farvel til EU stadig ikke er noget, der ligner en aftale på plads. Arkivfoto: Preben Madsen/Ritzau Scanpix
Om tre måneder er briterne færdige som EU-medlemmer, og en handelsaftale synes langt væk. Det har dramatiske konsekvenser for dansk eksport, og for briterne selv, mener Palle Damborg, virksomhedsejer og formand for Fremstillingsindustrien under DI.
Annonce

Brexit: Han ryster på hovedet, Palle Damborg. Han ryster på hovedet som ejer af virksomheden Jysk Display i Viborg. Han ryster på hovedet som hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Industri (DI). Og han ryster på hovedet som formand for Fremstillingsindustrien, der er en brancheforening under DI.

Alle tre steder er det det samme, han ryster på hovedet over: Det brexitkaos som tegner sig, når briterne endegyldigt forlader EU ved det kommende årsskifte. Godt tre måneder før det endelige brud mangler stadig en handelsaftale, herunder en fiskeriaftale mellem briterne og det resterende EU.

Måske er hovedet ved at falde helt af, for han rystede også på det, da han her i avisen vurderede situationen for knap to år siden, i december 2018. Det var dengang premierministeren i Storbritannien hed Theresa May, og det var umuligt at få de britiske parlamentarikere med på noget som helst. Da forudså han, at helvede ventede forude. I dag er han ikke mildere stemt, tværtimod

- Parodien fortsætter med uformindsket styrke. Det gælder alt fra fiskerikvoter til grænsekontrol og frihandelsaftale. Hverken EUs forhandlere eller briternes forhandlere lyder optimistiske; det er ikke ligefrem hvid røg, der kommer ud, siger Palle Damborg.

Annonce

Dramatiske konsekvenser

De forhandlinger, der endnu ikke har ført noget med sig, fik oveni en mavepuster i sidste uge. Da truede den britiske premierminister Boris Johnson med at løbe fra enkelte punkter i aftalen om den overgangsordning, der eksisterer indtil en endelig handelsaftale skulle gælde fra 1. januar 2021. Og endnu en mavepuster mandag i denne uge, da det britiske parlament gav grønt lys til premierministerens trusler.


Alle vidste, at aftaleforhandlingerne om brexit ville blive hårde, men det er ret dramatisk, at vi skal sidde på dette tidspunkt uden noget som helst

Palle Damborg, virksomhedsejer


- Det er, som om den engelske regering begynder at planlægge en overtrædelse af de regler, den selv har været med til at lave. Måske et sidste panisk forsøg på at få nogle særrettigheder på plads. Alle vidste, at aftaleforhandlingerne om brexit ville blive hårde, men det er ret dramatisk, at vi skal sidde på dette tidspunkt uden noget som helst, siger Palle Damborg.

Det dramatiske består i, at op mod 70.000 danske arbejdspladser ifølge DI er bundet op på eksport til Storbritannien. Mange af disse  arbejdspladser er i fare, hvis ikke der kommer en handelsaftale. Det skyldes, at de toldsatser, der i så fald vil blive lagt på danske varer,  forventes at få de britiske forbrugeres efterspørgsel til at falde.

- Dansk eksport er afhængig af en aftale, og det gælder også mange danskere, som bor og arbejder i Storbritannien. For briterne er det lige så slemt. Vi ved fra vores søsterorganisation derovre, British Industry, at udenlandske arbejdspladser i Storbritannien, også danske, forsvinder, fordi ingen tør investere. Alle holder sig væk; det er blevet en selvopfyldende profeti, at alt smuldrer, siger Palle Damborg.

Annonce

Rykker til fastlandet

For hans egen virksomhed, der sætter stande op på messer,  har det betydet, at kikkerten nu er vendt mod andre markeder end det britiske. Mange firmaer og brancher satser på det europæiske kontinent i stedet. Ikke kun af indtjeningsgrunde, men også på grund af det toldbureaukrati, der bliver en konsekvens af et aftaleløst brexit.

- Når vi sætter en messestand op er den ofte lige så stor som en industribygning. Uden en aftale betyder det, at vi skal deklarere hver eneste lille søm og skrue, vi bruger, både når vi skal ind i landet, og når vi skal ud igen.

- Det magter vi ikke, og sådan er der mange, der har det. En større messe i december, hvis ellers den kan afvikles på grund af corona, er allerede besluttet flyttet fra London til Tyskland. Usikkerheden får mange til at opgive at have aktiviteter i Storbritannien, det gælder også i bankverdenen og i medicinalindustrien, kan man se, siger Palle Damborg.

Annonce

Fiskeflåden må reduceres

Fra EUs side pointeres det, at en aftale om fiskeriet er en del af en større aftale. De europæiske fiskere skal ikke efterlades på agterdækket uden for et aftalesæt, lyder det fra EUs forhandlere. Også her står briterne med deres eget synspunkt. De synes ikke alt for opsatte på at dele deres farvande og deres fisk med andre.

Det efterlader andre europæiske fiskere, ikke mindst de danske, med en betydelig risiko for, at de pr. 1. januar ikke har noget sted at fange deres fisk. Over en tredjedel af al dansk fangst hentes i britiske farvande, hvilket sker i  henhold til EU-fiskeriaftaler.

Den problematik optog også sindene i december for knap to år siden. Dengang sagde fisker Jens Frich fra Hvide Sande:

- Hvis vi bliver smidt ud af britisk farvand, bliver vi klemt sammen herovre på de danske fiskepladser. Det er der ikke plads til, og ikke nok fisk til.

Den virkelighed er rykket endnu tættere på i dag, mener han:

- Hvis briterne vil have deres farvande og deres fisk for sig selv, så bliver vi nødt til at reducere flåden. Kommer der ikke en løsning, må vi fordele det, der er tilbage, og der er ikke nok til, at vi kan have lige så mange fartøjer og lige så mange fiskere, som vi har i dag. Det er det, vi er ude i, siger han.

Konsekvensen er allerede meget konkret for Jens Frich: Han har selv måttet skære ned, fra fem fartøjer dengang til fire i dag.

- Det er bedre at skære ned end at gå fallit. Jeg har også holdt mig fra at købe kvoter i de britiske farvande de seneste par år. Alt er for usikkert, siger han.

Annonce

Dyrere at købe fisk

Forbrugerne får det også at mærke, mener Jens Frich. Det bliver dyrere at købe fisk, når der bliver færre af dem.

- Det er storpolitik på meget højt plan. Det er ude af vores hænder, det er nok også ude af Danmarks hænder. Så det er ikke noget, det kan betale sig at gå rundt og pylre over til daglig, man kan alligevel hverken gøre fra eller til. Man må tage konsekvenserne, som de kommer, og her siger det siger sig selv, at forbrugerne får det at mærke, når fiskerne får et problem med deres adkomst til fisk, siger han.


Vi skal lade være med at importere briternes fisk, dem kan de selv æde.

Jens Frich, fiskeskipper, Hvide Sande


Han tror ikke længere på en fiskeriaftale, men det foretrækker han egentlig også frem for en dårlig aftale.

- Vi må bare indrette os på en ny virkelighed. Men så synes jeg også, vi skal lade være med at importere briternes fisk, dem kan de selv æde. Vi andre må fordele de fisk, vi så har adgang til imellem os, siger Jens Frich.

EU og Storbritannien

23. juni 2016 besluttede et britisk folkeafstemningsflertal på knap 52 procent mod godt 48 procent, at Storbritannien skal forlade EU efter medlemskab siden 1973.

Udtrædelsen fandt sted ved midnat mellem den 31. januar og den 1. februar i år.

Brexitaftalen siger, at der frem til udgangen af 2020 er en overgangsperiode. I denne periode fortsætter Storbritannien med at følge EU's regler, herunder reglerne i det indre marked.

Imens forhandler Storbritannien og EU om de aftaler, der skal gælde fra den 1. januar 2021, herunder en fiskeri- og handelsaftale.

Bliver de ikke enige, vil handel mellem de to parter blive styret i henhold til Verdenshandelsorganisationens (WTO) regler. Det kan blive dyrt i told. På fiskeriområdet kan konsekvensen blive, at andre nationer nægtes adgang til fiskeri i britisk farvand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Uheld skabte kø flere steder på E45

Sport For abonnenter

Alt andet end pletfri præstation mod Ajax: Her er Agesens forklaring

Annonce