Annonce
Danmark

Trods store bekymringer: Miljøstyrelsen giver kæmpemæssig gasledning grønt lys

Gasledningen Baltic Pipe har fået sin endelige godkendelse, og snart går gravearbejdet i gang. Det er nemlig planen, at der skal åbnes for transport af gas i oktober 2022. Billedet er fra 2012, hvor Energinet lagde et gasrør mellem Egtved og den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Bent Sørensen
Miljøstyrelsen har givet sin endelige godkendelse til, at gasledningen Baltic Pipe må graves ned fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland. Dermed skal der inden for få år strømme naturgas fra Norge til Polen gennem den danske muld til stor bekymring for landmænd og borgere.

Gasledning: Efter en lang proces med mange bekymringer fra borgere, landmænd og organisationer, har Miljøstyrelsen nu givet sin endelig tilladelse til, at den kæmpemæssige gasledning Baltic Pipe må graves ned på tværs af landet.

- Baltic Pipe projektet på land kan etableres og drives uden uacceptable påvirkninger af mennesker, miljøet og samfundet mv., skriver Miljøstyrelsen i sin endelige VVM-tilladelse, der også peger på, at der aldrig i Danmark har været ulykker på gastransmissionsnettet, hvor mennesker er kommet til skade.

Miljøstyrelsen skriver dog, at det kun kan ske under forudsætning af, at bygherren Energinet gennemfører visse afværgeforanstaltninger og tager en række hensyn til mennesker, natur og miljø. VVM-tilladelsen, der blev offentliggjort fredag, betyder, at der i oktober 2022 bliver åbnet for transport af naturgas fra norske gasfelter i Nordsøen til Polen via Danmark. Gassen skal strømme gennem en cirka 210 kilometer nyetableret gasrørledning fra Houstrup Strand i Vestjylland til Faxe på Sjælland, hvorfra den skal føres videre gennem Østersøen til Polen.

- Det er en stor milepæl for os. Det giver os noget ro, at vi ved, at vi kan køre videre med projektet, siger projektleder Søren Juul Larsen fra Energinet.

Annonce

Baltic Pipe

  • Baltic Pipe er en op mod 950 kilometer lang gasrørledning, der skal forbinde de norske gasfelter med det polske gasnet.
  • Gasledningen starter i Nordsøen fra den eksisterende Europipe II rørledning mellem Norge og Tyskland, går tværs over Danmark til Østersøen og videre syd om Bornholm til Polen.
  • Den vil krydse 13 danske kommuner.
  • Formålet med projektet er at skabe forsyningssikkerhed til Polen uafhængigt af Rusland.
  • Polen har forpligtet sig til at betale Danmark for at få fragtet naturgassen gennem Danmark.
  • Baltic Pipe forventes klar i oktober 2022.
  • Anslået pris: 12-16 milliarder kroner, hvoraf Danmark skal betale de seks milliarder kroner.
  • Kapacitet: Op til 10 milliarder kubikmeter gas om året svarende til fire gange Danmarks årlige gasforbrug.

Udskældt ledning

Siden Energinet søgte om tilladelse til at grave gasledningen ned i november 2017, er der blevet foretaget en række undersøgelser af miljøkonsekvenserne. I den forbindelse har borgere, myndigheder og organisationer haft mulighed for at komme til orde på borgermøder og gennem høringssvar, og her har bekymringerne været mange.

Avisen Danmark har tidligere beskrevet, at landmænd frygter for langvarige skader på dræn og jord, og at 12 landbo- og familielandbrugsforeninger er gået sammen i kampen for at sikre jordejernes rettigheder i forbindelse med nedgravningen af gasledningen på deres marker. Landmand H.C Gæmelke, der er formand for landboforeningen Jysk landbrug, har været en del af arbejdsgruppen, der har gået forrest i arbejdet på vegne af landmændene i projektområdet. Han tager tilladelsen til efterretning og siger, at den ser ud som forventet.

- Generelt er der ingen, der vil have den (gasledningen, red.). Men der er måske 90 procent, som har accepteret, at den kommer, siger han.

Bekymrede jordejere

Under seneste høringsfase modtog Miljøstyrelsen næsten 150 indvendinger og kommentarer til gasledningen. Her blev der blandt andet stillet spørgsmålstegn ved formålet og nødvendigheden af projektet herunder det klimamæssige og økonomiske rationale. Energinet har tidligere over for avisen Danmark forklaret, at gasledningen er et stort skridt i en grønnere retning for Polen, der i dag primært fyrer med kul, og at formålet med projektet blandt andet er at øge forsyningssikkerheden og sænke priserne for danske gasforbrugere.

Desuden bekymrer en lang række jordejere sig om, hvorvidt de får tilstrækkelig erstatning for skader på deres jord, ligesom borgere eksempelvis bekymrer sig om gasledningens placering på deres grund, om naturen og om støj og sikkerhed i forbindelse med anlægsfasen.

Grafik: Lean Poulsen Frosch

Krav til bygherren

Det fremgår af VVM-tilladelsen, at Energinet på baggrund af høringssvarene har indledt en dialog med en lang række jordejere, ligesom Miljøstyrelsen har stillet en række krav til Energinet i forhold til støj, støv, trafiksikkerhed, landbrugsjord, natur, kulturarv med videre.

- Det er svært at sige, om der er taget hensyn i tilstrækkelig grad. For nogen vil det være tilstrækkeligt, fordi de er blevet hørt, og ledningen er flyttet til en bedre placering. For andre er det ikke tilstrækkeligt, siger H.C Gæmelke.

Søren Juul Larsen forsikrer, at Energinet vil gøre sit til, at processen bliver så smertefri som muligt for jordejerne.

- Vi har stor forståelse for, at ikke alle er lige begejstrede for, at der kommer sådan en beslutning. Derfor går vi meget ydmygt til opgaven, og vi vil gøre, hvad vi kan, for at få et godt samarbejde, siger han.

Ønsker man at klage over VVM-tilladelsen, skal de ske til Miljøstyrelsen senest 9. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Kun hver tredje handicappede er i job - ansæt flere

I morgen den 3. december er det FN’s internationale dag for personer med handicap. En festdag, en kampdag, som flere bør huske og markere. For der er fortsat meget at kæmpe for. Kun omkring hver tredje af de mennesker i Danmark, der har et større handicap, er i beskæftigelse. Der er fortsat arbejdsgivere, som takker nej til en kvalificeret medarbejder, hvis ansøgeren har et psykisk handicap eller har større fysiske udfordringer. Mennesker med handicap oplever, at deres handicap overskygger deres kvalifikationer, når de søger job. Og der er mange fordomme om, hvad mennesker med handicap kan bidrage med. Vores budskab på denne særlige dag er, at et handicap på ingen måde er en hindring for at blive en del af arbejdsfællesskabet. Vi har brug for alle der kan og vil bidrage, og vi opfordrer alle virksomheder til at ansætte flere med handicap. Beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Derfor er det paradoksalt, at virksomheder melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft, når vi samtidigt ved, at mange mennesker med handicap står uden for arbejdsmarkedet, klar til at tage fat og med masser af kompetencer at byde ind med. Så kære virksomheder: Mange af jer kan blive bedre til at se potentialet hos den enkelte og udnytte, at der er mange muligheder for, at kommunen kan bevillige hjælpemidler til arbejdspladsen. Nogle frygter, at det er dyrt og besværligt at ansætte en person med handicap. Men kig jer omkring. I mange virksomheder er medarbejdere med handicap en helt naturlig og velfungerende del af medarbejderstaben. I en lille smørrebrødsbutik i det midtjyske er der ansat en ung mand med autisme. Her lyder budskabet fra indehaveren: ”Det kræver noget til at starte med, men man får simpelthen også bare en dygtig medarbejder på de betingelser, der er.” Og det budskab vil vi gerne have spredt til mange flere. Vi trækker ikke kun i kamptøjet i dag for samfundets og virksomhedernes skyld. Vi gør det også, fordi vi vil gøre de gode tider bedre for alle. En arbejdsplads er et fællesskab, og det at være en del af et fællesskab er afgørende for at sikre livskvalitet for mennesker med og uden handicap. Vi hæfter os også ved, at langt de fleste med handicap drømmer om at komme i arbejde og bidrage. Det vidner om en stor vilje til ikke at lade sig slå ud af, at man til tider må kæmpe med fordomme, berøringsangst og misforstået hensyntagen. Når vi snakker med virksomheder og jobcentre, hører vi gang på gang, at særligt mindre virksomheder ikke kender til de kompenserende ordninger. Ordninger, som personer med handicap kan få bevilliget til arbejdspladsen via jobcentret. Det kan for eksempel være personlig assistance og hjælpemidler. Og det er bestemt ikke kun virksomhedernes skyld. Vi har også en del af ansvaret. Derfor holder Beskæftigelsesministeriet i denne uge en landsdækkende job-uge, hvor virksomheder og personer med handicap kan møde hinanden, og hvor de gode erfaringer med at ansætte personer med handicap kan komme frem i lyset. Jobcentrene deltager også - blandt andet for at fortælle om og øge kendskabet til de kompenserende ordninger. Vi er også i fuld gang med at udvikle og afprøve et kompetencekort til personer med handicap. Målet er, at man kan tage kortet med til jobsamtaler for at tydeliggøre over for virksomheder, at kommunen hurtigt kan bevillige hjælpemidler eller personlig assistance til at dække ens kompensationsbehov. Jobsamtalen kan på den måde fokusere på det, man kan, og hvilken forskel man kan gøre, frem for ens handicap. Handicap og job kan sagtens forenes. Vi har alle et fælles ansvar for, at det kommer til at ske. Vi er i fuld gang og besøger i denne uge arbejdspladser, der har gode erfaringer med at ansætte personer med handicap. For når det kan lykkes på en arbejdsplads i Esbjerg og i Taastrup, hvor de har et godt og tæt samarbejde med jobcentret, kan det også lade sig gøre andre steder. Danmark har brug for dygtige mennesker – med eller uden handicap.

Annonce