x
Annonce
Erhverv

Trompetmageren bliver ved til det sidste: Vil ikke høre tale om pension

- De bliver bygget personligt hver gang. Og det er også det, som gør det spændende, fortæller Kresten Skov om arbejdet med at bygge de omkring 30 trompeter, som han har lavet gennem tiden. Foto: Axel Schütt
Efter mere end 50 år som instrumentmager er 72-årige Kresten Skov stadig ikke klar til at forlade sit håndværk. Og det er nok heldigt nok, for der er stadig mere end rigeligt at se til i den familieejede forretning på Frederiks Allé i Aarhus.

AARHUS: Det stod nærmest skrevet i dåbsattesten, at Kresten Skov skulle overtage sin farfars livsværk.

Var det ikke for en lille fjollet stavefejl, et v i stedet for et u i Skou, ville den i dag 72-årige instrumentmager endda have delt navn med sin farfar. Men det blev til et v og ikke et u. Og det er måske ikke så ringe igen, når nu de to har delt så meget fagligt.

Annonce

Vidste du at... Instrumentmager ikke er en beskyttet titel?

Det kræver ingen autorisation at være instrumentmager. Der er ingen organisering af de danske instrumentmagere i et laug, og der er ingen uddannelse til håndværket i Danmark. Af samme årsag er langt størstedelen af de danske instrumentmagere enten autodidakte eller skolede i udlandet.

Vil ikke på pension

Kresten Skovs farfar Kresten Skou var omrejsende musiker i slutningen af 1800-tallet.

Her drog han omkring til fods som naver, et udtryk man tidligere brugte om de omrejsende håndværkere fra Skandinavien, som drog Europa rundt for at lave forefaldende arbejde ved de byer, de kom frem til.

Den måde at leve på var dog ikke altid let. Så en dag besluttede Kresten Skou sig for at slå sig ned i Aarhus og starte en forretning op som instrumentmager. Han åbnede en butik i Nørregade, der siden flyttede videre til Aalborggade for til sidst at ende på Frederiks Allé, hvor den stadig er den dag i dag, ni minutters gang fra Musikhuset.

Kresten Skou er gået bort for længst. Men håndværket nåede han at lære fra sig forinden.

Først til sin søn Aage Skou, der i dag lægger navn til forretningen på Frederiks Allé, og sidenhen til sin sønnesøn Kresten Skov, der bestyrer forretningen den dag i dag.

Et vigtigt arbejde

I dag arbejder også sønnen Thomas Skov som instrumentmager i forretningen.

- Om han vil overtage som fjerdegeneration, skal han selv vælge, da han også har en uddannelse som guitarist fra musikkonservatoriet. Men jeg håber det da, siger Kresten Skov.

Den 72-årige instrumentmager har dog ingen planer om at forlade arbejdsmarkedet lige foreløbigt.

- Det gider jeg ikke høre tale om. Jeg har aldrig gjort mig den tanke. Tværtimod vil jeg gerne blive ved, så længe jeg overhovedet kan holde til det, understreger han.

Det er måske heldigt nok. For i øjeblikket er der mere end rigeligt at se til for far og søn.

I værkstedet, et charmerende baggårdshus fra 1800-tallet med lavt til loft og knirkende trægulv, står kufferter med blæseinstrumenter på rad og række. De fylder godt op på både gulv og borde og sågar også under bordene.

Reparationsopgaver er noget af det, som de to mænd laver mest af. Så det er efterhånden ved at være et par år siden, at Kresten Skov sidst håndbyggede et blæseinstrument, en C-trompet. Men det gør ham ikke noget. For netop reparationsarbejdet sætter han en stor ære i.

For at få trompeterne til at skinne bliver de både poleret og pudset i værkstedet. Efter poleringen bliver instrumentet typisk lakeret, forsølvet eller forgyldt. Foto: Axel Schütt

Passion for faget

- Det er klart reparationsarbejdet, der kommer i første række. For det er rigtig, rigtig vigtigt. Mange gange må vi smide alt, hvad vi har i hænderne. For det er jo en musikers værktøj, vi står med, siger Kresten Skov.

Han vurderer, at omkring 80 procent af arbejdstiden går med reparationer, mens de resterende 20 procent bliver brugt på at fremstille mundstykker til blæseinstrumenter og en sjælden gang i mellem også et instrument.

Selvom reparationsopgaverne fylder meget, og særligt i øjeblikket, kan de dog ikke bare hente arbejdskraft ind udefra.

- Hvis skal du have med det her at gøre, så skal du vide alt om det. Så det nytter ikke noget at få en ind udefra, forklarer Kresten Skov.

Til gengæld er ingen arbejdsdage ens. Og netop det har holdt Kresten Skov til ilden i gennem mere end 50 år.

Pudsningen foregår først på en maskine og til slut i hånden. - Både arme og ryg kan mærke det, fortæller Kresten Skov. Foto: Axel Schütt

Det første instrument

Det var efter eget valg, at Kresten Skov efter sin gymnasietid valgte at fortsætte i sin far og farfars fodspor som instrumentmager. Et fag, som han for alvor lærte at kende, da han efter gymnasiet tog halvandet år til England for at arbejde på fabrikken Boosey & Hawkes, der frem til 2003 var en stor producent af messing- og træblæseinstrumenter.

- Jeg kan huske, at jeg tjente fem pund om ugen og skulle stille ved politistationen hver uge, så de vidste, hvor jeg var, fortæller han med et grin.

På fabrikken blev han oplært af en waliser, der tidligere havde arbejdet i kulminerne. Et sjovt sammentræf, når man tænker på den engelske brassbandtradition, der netop opstod under industrialiseringen, da arbejderklassen begyndte at få mere fritid.

For at holde arbejderne væk fra politiske samlinger begyndte flere industrivirksomheder nemlig at arrangere fritidsorkestre for deres ansatte, og af samme grund har mange brassbands den dag i dag navn efter kulminer og stålværker. Hvorom alting lærte waliseren Kresten Skov at samle instrumenter, heriblandt hans første af slagsen: Et euphonium.

I øjeblikket har Kresten Skov flere forskellige musikeres instrumenter i sin varetægt i værkstedet. Et af dem er en trompet i nysølv og messing fra 1870, som han i øjeblikket er ved at totalrestaurere. Foto: Axel Schütt

50 års garanti

Håndværket på fabrikken var dog noget anderledes end det, der blev udført i farfarens butik i Aarhus.

- Jeg fik alle delene færdige. Så det var sådan set bare at samle det. Her laver vi alle delene selv, fortæller Kresten Skov, der først 25 år senere håndbyggede sit første instrument fra bunden af ved både at bøje og strække metallet samt pudse og polere det færdige resultat.

Kort efter turen til England fulgte endnu et lærerigt ophold på en instrumentfabrik Holland og sidenhen også flere uddannelsesforløb i Tyskland af kortere varighed samt – naturligvis – en grundig oplæring i faderens forretning i Aarhus. Men samtidig med, at Kresten Skov blev klogere på, hvordan man byggede instrumenter fra bunden af, ændrede behovet sig for at købe håndbyggede instrumenter sig langsomt.

De fabriksfremstillede instrumenter vandt frem. Men gennem de sidste 15 år har de håndbyggede instrumenter vundet frem igen.

- Nu vil folk gerne have noget unikt, fortæller Kresten Skov, der er glad for udviklingen, da han mener, at det er vigtigt at værne om håndværket.

Ikke mindst fordi kvaliteten af de håndbyggede blæseinstrumenter er en helt anden end de langt billigere fabriksfremstillede instrumenter, man kan købe sig til i dag.

- Vi giver gerne en 50 års garanti på vores instrumenter, hvis det skulle være, understreger han.

Kresten Skov bygger ofte mundstykker til blæseinstrumenter, som for eksempel disse mundstykker til tuba. Foto: Axel Schütt

En kæmpe opgave

Måske af den grund tæller kunderne i det familieejede firma Aage Skou alt fra optrædende orkestre og musikere fra Musikhuset til musikskoler, blæseorkestre og privatpersoner, der enten kigger forbi den lille forretning i Aarhus eller får besøg af far og søn på lokationen.

En bred kundeskare, der også sikrer en stor variation i opgaverne, som både varierer fra dag til dag og fra sag til sag.

For eksempel får Kresten Skov og Thomas Skov nogle dage tiden til at gå med at rense blæseinstrumenter for blandt andet mundvand, der let hober sig op i de mange blæseinstrumenter.

- Det er ikke lige lækkert alt sammen, konstaterer Kresten Skov.

Men andre gange dumper der uventede og spændende opgaver ind, som dengang Kresten Skov ud af det blå blev kontaktet af Brødremenigheden i Christiansfeld, som i deres kirke havde fundet 12 blæseinstrumenter fra midten af 1800-tallet, de ønskede, at Kresten Skov skulle sætte i stand.

- Det var et kæmpe arbejde, men virkelig spændende, husker Kresten Skov.

Han fremhæver blandt andet oplevelsen med at istandsætte en es-kornet, et af de første instrumenter med punktventiler, som noget særligt. En oplevelse, der sidenhen blev beriget, da far og søn som tak blev inviteret med til indvielsen af Søstrehuset i Christiansfeld, som blev fejret med musik på de selvsamme restaurerede messingblæsere.

Kresten Skov har tidligere spillet clarinet i sin skole- og gymnasietid, men tiden har været for knap til at holde ved instrumentet. I dag spiller han sækkepibe med en god kammerat, men som han siger: – Det er ikke professionelt, men det er sjovt. Foto: Axel Schütt
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce