Annonce
Udland

Trump er ikke bekymret for Nordkoreas missiltests

Jonathan Ernst/Reuters
Donald Trump maner til besindighed, efter at Kim Jong-Un og Nordkorea har foretaget flere missiltests.

USA's præsident, Donald Trump, er ikke bekymret for Nordkoreas seneste missiltests.

Det skriver Trump på Twitter søndag.

Trump er overbevist om, at Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, vil holde de løfter, han har givet Trump.

- Nordkorea har affyret nogle små våben, der har gjort nogle fra mit land og andre urolige, men ikke mig. Jeg stoler på, at Kim Jong-Un vil holde sit løfte til mig, skriver Trump på Twitter.

Udmeldingen kommer, mens Trump er på et officielt statsbesøg i Japan, hvor han blandt andet skal diskutere USA's atomforhandlinger med Nordkorea med Japans premierminister, Shinzo Abe.

Trump mødtes med Kim Jong-Un i Vietnam tidligere på året, hvor de to forhandlede om en aftale, der skulle føre til generel atomnedrustning på Den Koreanske Halvø.

Forhandlingerne blev dog afbrudt uden endelige resultater.

USA's præsident har ved flere lejligheder lagt vægt på sit gode personlige forhold til Nordkoreas leder, trods flere bekymringer fra andre lande.

Tidligere på måneden testede Nordkoreas militær en række missiler og taktiske præcisionsvåben. Det skrev det statslige nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Missilerne fløj angiveligt op mod 200 kilometer ud over havet. Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om to kortrækkende missiler.

Lørdag udtalte Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at "der er ingen tvivl om", at Nordkoreas seneste test af missiler er et brud på internationale FN-resolutioner mod landet.

- FN's resolutioner forbyder test af ethvert ballistisk missil, sagde Bolton lørdag i forbindelse med Trumps besøg i Japan.

Han understregede dog, at USA stadig vil fortsætte forhandlingerne med Nordkorea.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce