Annonce
Udland

Trump er klar til at lukke Rusland ind i varmen

Iroz Gaizka/Ritzau Scanpix
USA's præsident ser gerne, at Rusland vender tilbage til G8. Rusland røg ud efter annektering af Krim.

Donald Trump vil have Rusland tilbage, så G7 igen bliver G8. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske præsident siger til journalister, at det vil være "meget mere passende", hvis Rusland igen lukkes ind i klubben af førende vestlige industrilande.

Trump slår fast, at han "bestemt" kan støtte Ruslands tilbagevenden.

Hans kommentar til journalister kommer, kun få dage før at G7-landene mødes til topmøde i den franske by Biarritz.

- Det er meget mere passende at have Rusland indenfor, mener præsidenten.

Trump hævder ifølge nyhedsbureauet AP, at det var hans forgænger i Det Hvide Hus, Barack Obama, som fik "den dårlige idé" at skille sig af med Rusland, fordi han følte sig udmanøvreret af præsident Vladimir Putin.

Den russiske regering blev smidt ud af G8 i 2014. Det var, efter at Rusland havde annekteret den ukrainske halvø Krim. Dermed gik man tilbage til det gamle format: G7.

Det består af USA, Canada, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien og Japan. EU deltager også.

Trump har tidligere vakt opsigt, når det gælder Rusland.

På et pressemøde sidste år i Finlands hovedstad, Helsinki, med Putin fik Trump amerikanske politikere til at spærre øjnene op, da han angreb USA's efterretningstjenester.

- Trump og Putin gør fælles front mod USA's efterretningstjenester, lød en overskrift hos CNN.

Han beskyldte FBI, CIA og andre for manipulation, efter de samlede efterretningstjenester i en rapport fra 2017 fastslog, at Rusland forsøgte at påvirke det amerikanske valg i 2016 for at få Trump valgt som præsident.

Det var på et tidspunkt, hvor den særlige anklager Robert Mueller undersøgte, om der var en forbindelse mellem Rusland og Trump-kampagnen under valgkampen.

G7-mødet for stats- og regeringschefer indledes lørdag i Biarritz med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som vært. Mødet slutter mandag.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce