Annonce
Udland

Tusinder følger dræbt borgmester på sidste tur gennem Gdansk

Gaderne i den polske havneby Gdansk var nogle steder blokeret af indbyggere, der tog afsked med Adamowicz.

Tusindvis af mennesker i den polske havneby Gdansk har fredag fulgt kisten med byens dræbte borgmester, Pawel Adamowicz, gennem byen og frem til den kirke, hvor han skal bisættes lørdag.

Med flag og stearinlys i hænderne gik en stor menneskemængde bag den bil, der langsomt kørte kisten gennem Gdansk.

Fra Solidaritets-museet, der fortæller historien om den bevægelse, der var med til at bringe kommunismen i knæ for 30 år siden, kørte bilen videre forbi byens skoler, monumenter og videre til byens største kirke, hvor Adamowicz bisættes lørdag.

Gaderne var blokeret af de mange mennesker, der ville vise byens mangeårige borgmester en sidste ære.

Borgmesteren blev dræbt, da han søndag aften deltog i et velgørenhedsarrangement i Gdansk.

Da Pawel Adamowicz stod på scenen for at holde en tale omkring klokken 20, sprang en mand op til ham og stak ham med en stor kniv.

Natten til mandag var borgmesteren gennem en fem timer lang operation. Men det lykkedes ikke for lægerne at redde hans liv.

Adamowicz har været borgmester i Gdansk siden 1998.

- Vi føler alle et stort tomrum efter borgmesterens bortgang, især fordi han kom herfra på sådan en måde, sådan en by, sådan et øjeblik. Jeg føler, at en vis del af historien - og af menneskeheden - er forbi, siger den 46-årige lærer Ewa Wasinska-Stelter, som var mødt op i gaderne i Gdansk fredag aften.

Gerningsmanden er ifølge den polske anklagemyndighed en 27-årig tidligere straffet mand, som er anholdt og skal igennem en mentalundersøgelse.

Modstandere af Polens konservative regering har kritiseret den for at have bidraget til splittelse og hadsk tale i den offentlige debat.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce