Annonce
Debat

Ud af Venstre - og hva’ så?

Annonce

Læserbrev: For mit vedkommende skete det allerede i 2019, men nu har jeg lyst til at melde mig ud igen, for ligesom at markere, at nu er det alvor.

I en sen alder meldte jeg mig ind i Venstre for med mit kontingent at bidrage til partiets vækst, og fordi Venstre stod for en liberalisme, jeg var med på.

Jeg havde ingen illusioner om at gøre karriere og mødte derfor ikke op til møder, hvor der var risiko for at række hånden op og blive opstillet til byråd eller folketing.

For to år siden blev jeg klar over den smålighed og intolerance, jeg mødte blandt ligesindede. De mennesker havde aldrig haft ondt af, at ambassadører rejste på 1. klasse med fly, at de blev fornemt udstyret med uniformer til festlige lejligheder, men nu var det galt med statsministeren, som var rangklasser over og ligestillet med dronningen. Han kunne godt rejse på “monkey”, selvom det var sædvane at opgradere kendisser i organisationen, når de havde behov for hvile og komfort på disse lange rejser.


Intolerance, forargelse, offentlig gabestok og metoo-bevægelsen gør det ikke nemmere at være politiker, hvis baglandet ikke bakker op.


I andelsbevægelsen ved man godt, at det betaler sig at ansætte dygtige ledere, det er dyrt, men forståeligt, når der kommer penge retur til andelshaverne. Samme forståelse har de ikke overfor de folkevalgte, eller måske alligevel, “Er der noget i det for mig”.

Blandt bønder med vornedskab og hoveri kunne man altid skyde skylden på herremanden for egen elendighed. Er det der, vi skal hen med tåbeligheder og utilfredshed.

Der er forskel på bal i forsamlingshuset og at færdes på de bonede gulve.

Intolerance, forargelse, offentlig gabestok og metoo-bevægelsen gør det ikke nemmere at være politiker, hvis baglandet ikke bakker op.

Op på hesten igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Testbilerne er klar når de store elever er tilbage i skole - Randers Kommune har mange corona-opgaver lige nu

Annonce